De bornholmske slagteriarbejdere sikrede deres arbejdsplads og hinanden

I januar 2014 satte Danish Crown deres slagteri i Rønne kniven for struben. Driften var for dyr, og der skulle spares 25 millioner kroner om året, ellers ville koncernen lukke slagteriet den 1. juni.

Tillidsrepræsentant hos Danish Crown i Rønne Thomas L. W. Hansen og hans kollegaer kæmpede hårdt for at bevare deres arbejdsplads og finde 25 millioner kroner, men flere gange i løbet af foråret meldte Danish Crown ud, at slagteriet ville blive lukket. Det skabte frustration hos medarbejderne, og til sidst gik forhandlingerne i hårdknude.

Fødevareforbundet NNF og DI overtog forhandlingerne og i samarbejde med Bornholms Regionskommune og de bornholmske svineproducenter lykkedes det at blive enige om en redningsplan, der skulle gøre slagteriet rentabelt. Et massivt flertal blandt medarbejderne på slagteriet stemte ”ja” til den femårige redningsplan, og arbejdet med at fremtidssikre slagteriet kunne starte.

Udløbsdatoen nærmede sig

I 2018 var der fuld gang i byggeriet af slagteriets den nye køletunnel, og tillidsrepræsentant Thomas L. W. Hansen og kollegaerne knoklede løs 40 timer om ugen i en firedages arbejdsuge.

De vidste godt, at redningsplanens udløbsdato i juni 2019 nærmede sig, men selvom der var blevet investeret i slagteriet, og tilførslen af slagtegrise var øget, vidste ingen af dem, hvordan fremtiden så ud for slagteriet, når redningsplanen udløb.

– Vi kunne godt se, at vi ikke var kommet i mål med alle besparelserne. Det gik også langsommere fremad med de aftalte investeringer, end vi havde håbet på. Men samtidig så vi frem til, at vi ikke længere skulle indbetale til medarbejderselskabet, og firedagsugen var heller ikke populær blandt kollegaerne, siger Thomas L. W. Hansen.

I starten af oktober løftede Danish Crown sløret for, hvad de havde af planer for slagteriet i Rønne.

– Vi blev indkaldt til møde med Danish Crown, hvor de havde et ønske om at forlænge redningsplanen i fem år på samme vilkår, fortæller Thomas L. W. Hansen.

Koncernen måtte dog trække sit forslag tilbage, da redningsplanen var indgået mellem Fødevareforbundet NNF og DI, og en eventuel forlængelse af redningsplanen eller ny aftale skulle derfor indgås mellem de to hovedorganisationer.

Absolut nej tak

For at blive klogere på, hvad medarbejderne ønskede, der skulle ske, når redningsplanen udløb, blev alle medlemmer af Fødevareforbundet NNF, som arbejdede på slagteriet, inviteret til medlemsmøde den 10. oktober 2018.

Fremmødet var stort, men medlemmerne var ikke kommet for at vise deres velvilje.

– Der var rigtig mange kollegaer, der kom til mødet, og de mødte op med nejhatten på. Det var absolut nej tak til noget som helst. Det var der slet ikke nogen tvivl om, siger Thomas L. W. Hansen og fortsætter:

– I gennemsnit havde hver kollega indbetalt omkring 80.000 kroner til redningsplanen hen over 4-5 år. Kollegaerne var nok klar over, at de penge var tabt, og det, tror jeg, var den primære årsag til, at de sagde: ”Det vil vi simpelthen ikke længere. Nok er nok”. Og så hjalp det heller ikke, at vi kørte på firedages arbejdsuge, som var rigtig hårdt for kollegaerne.

Frygtede at blive glemt

Under medlemsmødet stod det ret hurtigt klart, at slagteriarbejderne ikke var interesseret i at forlænge den nuværende aftale med Danish Crown.

Hvis virksomheden på nogen måde ville i dialog med medarbejderne, så skulle det være om en helt ny aftale, som var uafhængig af den nuværende og på nogle helt andre vilkår.

– Vi ville ikke forhandle om en aftale på samme vilkår som dem, vi havde. Men jeg frygtede samtidig, at hvis vi ikke fik lavet en ny aftale, så ville vi blive glemt i koncernen, uden at vi havde formået at fremtidssikre hele fabrikken, som var vores mål fra starten af, fortæller Thomas L. W. Hansen og fortsætter:

– Tanken om, at man kunne lukke udbening eller pakkeri ned, når redningsplanen udløb, kunne jeg ikke bære. For mig var det vigtigt, at vi fik afsluttet projekterne, så vi havde sikret vores arbejdsplads, og alle kollegaer var sikret deres job. Men den garanti kunne vi kun få med en ny aftale.

Ét ultimativt krav

I løbet af medlemsmødet ændrede stemningen sig, og ved mødets afslutning fik Thomas og forhandlerne fra Fødevareforbundet NNF mandat til at starte forhandlinger med Danish Crown og DI med ét ultimativt krav fra medlemmerne:

– Det var fuldstændig klokkeklart, at der skulle være garanti for fuld tilbagebetaling, hvis man overhovedet skulle tale om nye indbetalinger til et medarbejderselskab, siger Thomas L. W. Hansen og tilføjer:

– Og hvis man lavede en ny aftale, åbnede der sig pludselig også en mulighed for, at vi kunne komme ud af firedagesugen før tid, og det var attraktivt for en del kollegaer.

En ny aftale blev en realitet

Efter flere måneders forhandlinger blev Thomas L. W. Hansen, forhandlerne fra Fødevareforbundet NNF, Danish Crown og DI enige om en ny aftale ”Medarbejderinvesteringsselskab 2” (MS2) for slagteriet i Rønne. Medarbejderne blev præsenteret for aftalen den 5. april 2019.

Ifølge aftalen skulle de i tre år indbetale 4,2% af deres løn til et medarbejderselskab, men de havde på forhånd garanti for at få mindst halvdelen af pengene tilbage. Firedages arbejdsugen blev afskaffet, og medarbejderne fik også garanti for, at produktionen ikke kunne rammes af nedskæringer de næste seks år.

Til gengæld forpligtede Danish Crown sig til at fortsætte investeringerne i slagteriet. Blandt andet skulle pakkeriet ombygges, og det var vigtigt for Thomas L. W. Hansen:

– Man havde hele tiden haft fokus på slagtekæden, kølerum og oplukkerrobot. Vi skulle kunne slagte, slagte, slagte, men for os var det ikke sikkerhed nok. Det gav virksomheden mulighed for på sigt at lukke halvdelen af fabrikken ned og så sende halve eller hele kroppe eller delstykker til de andre slagterier. Det var det, vi skulle undgå, og derfor var MS2 vigtig.

Efter præsentationen af aftalen var det op til kollegaerne at sige ja eller nej.

– Jeg var udmærket godt klar over, at der var en gruppe kollegaer, som uanset hvad ikke ville have en ny aftale. Men jeg vidste også, at vi havde fået en garanti for tilbagebetaling, firedagesugen kunne afskaffes med det samme, og vi havde fremtidssikret fabrikken og alle kollegaerne. Alle de ting, som havde generet os i den første aftale, var væk, siger Thomas L. W. Hansen.

Næsten 70% stemte ja

Frem mod den 11. april kom kollegaerne forbi Thomas’ kontor og stemte. Han havde nedsat et stemmeudvalg, som sammen med fabrikschefen fik opgaven med at tælle stemmerne op den 11. april. Resultatet var ikke til at tage fejl af: Et flertal på næsten 70% havde stemt ja til den nye aftale.

– Der var en god stemning på fabrikken, for der kom lynhurtigt fokus på alt det positive. For det første var vi vant til at blive trukket over lønnen til redningsplanen, så det ville vi ikke mærke. Og der gik ikke længe, før kollegaerne begyndte at regne på, hvor meget de havde sparet op om tre år, fordi de vidste, at de fik deres penge retur, siger Thomas og fortsætter:

– For det andet gik vi i gang med at planlægge afskaffelsen af firedagesugen med det samme, og det var helt vildt, hvad det gav af positiv stemning blandt kollegaerne.

En tro på fremtiden

Tre år er næsten gået, siden medarbejderne stemte ja til MS2. Den 31. marts 2022 udløber aftalens del om indbetalinger til medarbejderselskabet, og medarbejderne begynder at få deres indbetalte penge tilbage. Firedagsugen er for længst afskaffet, og 40 timersaftalen er for nylig opsagt.

Slagteriet har fået en ny gruppebedøver og køletunnel, og det eneste, som mangler i forhold til MS2, er ombygningen af pakkeriet. Pengene er bevilliget i bestyrelsen, og håbet er, at det kan blive lavet i år.

– Kollegaerne har levet op til vores del af aftalen, og det har Danish Crown også. Det har betydet, at vi efterhånden har et anlæg, som er rimelig godt, og vi har fået en langt bedre drift på fabrikken. Det er også med til at give en tro på fremtiden. Jeg har været her i 24 år, og i alle de år har der gået rygter om, at de snart lukker os. Lukning bliver ikke nævnt med et ord længere, siger Thomas L. W. Hansen og fortsætter:

– Generelt synes jeg, at vi har det godt. Vi har de samme udfordringer, som man har på mange andre slagterier med akkorder, højt arbejdstempo og nedslidning, men helt overordnet så er vi bare glade for, at vi nu er igennem de otte år. Der er ingen tvivl om, at spørger du kollegaerne i dag, om det var det rigtige at gøre, så vil de alle sammen sige: ”Nej, det var fuldstændig vanvittigt. Hvorfor skal vi som den eneste fabrik i Danmark betale for at gå på arbejde?” Den sidder i os alle sammen, men det var bare de vilkår, vi havde. Nu har vi gjort det, der var forventet af os, og nu skal vi videre.