Fra den 1. januar 2024 overtager a-kasserne ansvaret for at holde samtaler med ledige medlemmer i de første tre måneder, hvor medlemmerne er ledige. Det betyder, at medlemmer af Fødevareforbundet NNF’s a-kasse, som bliver ledige efter 1. januar 2024, ikke længere skal møde op til samtaler i jobcenteret de første tre måneder af deres ledighed. I stedet vil de blive kontakte af a-kassen, som vil stå for samtalerne.
Vi er rigtig glade for, at opgaven med at hjælpe vores ledige medlemmer kommer til at ligge hos os de første tre måneder.
Det er resultatet af en aftale om en mere fokuseret beskæftigelsesindsats, som er indgået mellem regeringen, SF, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Bent Bøgsted på vegne af arbejdsfællesskabet af løsgængere. Aftalen skal forenkle reglerne for beskæftigelsesindsatsen, give a-kasserne et større ansvar og udvide mulighederne for digitale samtaler. Samtidig får kommunernes jobcentre færre opgaver.
– Vi er rigtig glade for, at opgaven med at hjælpe vores ledige medlemmer kommer til at ligge hos os de første tre måneder. Netop jobformidling er et vigtigt indsatsområde for Fødevareforbundet NNF, og vi er i forvejen vant til at formidle jobs til vores medlemmer i tæt samarbejde med vores tillidsrepræsentanter og virksomhederne siger Marie Beck Jensen, forsikringschef i Fødevareforbundet NNF’s a-kasse og fortsætter:
– Vi er tæt på medlemmerne og kender deres kompetencer, og vi ved, hvilke behov virksomhederne har. Derfor er det også helt naturligt, at a-kassen fremover skal stå for at hjælpe vores ledige medlemmer i job.
Færre samtaler, som kan afholdes digitalt
Den nye aftale betyder også, at antallet af samtaler sættes ned fra ni til seks de første seks måneder. Tre af samtaler afholder a-kasserne, mens jobcentret skal holde de tre sidste.
Det er vigtigt for os, at vi kan møde vores medlem og fornemme, hvordan han eller hun har det, når de netop er blevet ledige, fordi det kan godt være en svær situation at stå i.
Derudover bliver det op til den ledige, om samtalerne skal foregå fysisk eller digitalt. Aftalen giver mulighed for, at alle samtaler – bortset fra den første – kan holdes digitalt.
– Vi er glade for, at den første samtale stadig skal være fysisk. Det er vigtigt for os, at vi kan møde vores medlem og fornemme, hvordan han eller hun har det, når de netop er blevet ledige, fordi det kan godt være en svær situation at stå i. Derudover er der mange komplicerede regler, som vi skal formidle, og det giver god mening, at vi kan sidde sammen med vores medlem og sikre, at budskabet er forstået, siger Marie Beck Jensen.
Selv om den ledige som udgangspunkt kan bestemme, hvordan samtalerne derefter skal afholdes, har a-kasse og jobcenter dog ret til at bestemme, at mødet skal være fysisk, hvis de vurderer, at der er behov for det.
– Under corona så vi, at det langt hen ad vejen kan være fornuftigt at holde digitale samtaler. Nogle gange kan der være situationer, hvor det er vigtigt, at vi kan se medlemmet i øjnene, og derfor er vi også glade for, at vi har mulighed for at beslutte, at vi gerne vil se medlemmet til en fysisk samtale og give dem den ekstra service, de kan have behov for, siger Marie Beck Jensen.
Aftalen skal være med til at finansiere tidlig pension
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) glæder sig over aftalen, som skal være med til at finansiere en del af retten til tidlig pension.
– Jeg er glad for, at det er lykkedes at lande en aftale, som nytænker beskæftigelsesindsatsen og forhåbentlig får flere hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet. Vi har givet a-kasserne ansvaret for de forsikrede ledige i de første tre måneder. Vi har samtidig fjernet en række proceskrav og givet bedre mulighed for at bruge digitale samtaler, siger ministeren i en pressemeddelelse.
Størstedelen af aftalen vil træde i kraft 1. januar 2023. Forslaget om at give større ansvar til a-kasserne vil træde i kraft 1. januar 2024.