Det var modregning, da en dansk fødevarevirksomhed tilbage i 2019 begyndte at trække overenskomstens lønstigning fra i et tillæg, som medarbejdernes fik som en del af deres løn. Det mente Fødevareforbundet NNF, som rejste en sag om brud på overenskomsten.
Vi betragtede det som direkte modregning.
Gennem mange år havde medarbejderne fået et ”virksomhedstillæg” på ca. 9 kroner i timen, som en del af deres løn. Men da timelønnen i 2019 steg med 2,50 kroner som følge af overenskomsten, trak virksomheden lønstigningen fra i tillægget på 9 kroner. Samme mønster gentog sig i årene efter, hvor timelønnen steg med 3,20 kroner.
– Vi betragtede det som direkte modregning, når virksomheden gav vores medlemmer en lønstigning som følge af overenskomsten, men samtidig satte et tillæg, som medlemmerne havde fået som en del af deres løn i rigtig mange år, tilsvarende ned. Det var et brud på overenskomsten, og derfor rejste vi en sag, siger forhandlingssekretær i Fødevareforbundet NNF Anette S. Larsen, som har kørt sagen siden 2019 sammen med faglig konsulent Jan Toft Jensen.
Uenighed om fortolkning
I overenskomsten er der en paragraf, som sikrer, at medarbejdere ikke må sættes ned i løn, hvis de har en højere personlig løn end den, der står i overenskomsten – fx hvis de får et tillæg som medarbejderne hos pågældende fødevarevirksomhed fik. Men netop den paragraf var virksomheden og DI uenige med Fødevareforbundet NNF om, hvordan skulle fortolkes. Derfor rejste forbundet sagen i Arbejdsretten.
Vi var ikke i tvivl om, at paragraffen i overenskomsten skal tolkes således, at det ikke er tilladt at modregne på det her område.
Inden retten kunne tage stilling til, om medarbejderne havde krav på en efterbetaling, skulle en faglig voldgift først afgøre, hvordan overenskomsten skulle fortolkes. Den faglige voldgift faldt ud til Fødevareforbundet NNF’s fordel, og det var Anette S. Larsen glad for:
– Jeg er selvfølgelig glad for, at vi fik medhold. Vi var ikke i tvivl om, at paragraffen i overenskomsten skal tolkes således, at det ikke er tilladt at modregne på det her område. Det er en helt afgørende sejr for os og vores medlemmer, siger hun.
Tre års efterbetaling
Selv om Fødevareforbundet NNF fik medhold i den faglige voldgift, var sagen ikke afsluttet. Arbejdsretten skulle tage stilling til, om medarbejderne på virksomheden havde ret til en efterbetaling, men inden retten nåede så langt, indgik virksomheden, DI og Fødevareforbundet NNF et forlig.
Vi er meget tilfredse. Vores medlemmer bliver efterreguleret og får de penge, som de havde ret til ifølge overenskomsten.
Fødevareforbundet NNF får reguleret deres løn med tilbagevirkende kraft fra 2019 til 2022, og forbundet får en bod, fordi arbejdsgiveren havde brudt overenskomsten.
– Vi er meget tilfredse. Vores medlemmer bliver efterreguleret og får de penge, som de havde ret til ifølge overenskomsten, siger Anette S. Larsen, som er glad for, at der nu er sat punktum i sagen:
– Det har taget lang tid, men det er vores vigtigste opgave som overenskomstbærende fagforening at forsvare de bestemmelser og paragraffer, der er i overenskomsterne. Når vi bliver opmærksomme på, at en arbejdsgiver efter vores mening ikke har samme fortolkning af en bestemmelse, er det vores pligt at rejse en sag.
Faktaboks: Overenskomstens paragraf 23 og 24
I den fødevareindustrielle overenskomst er der en særbestemmelse i paragraf 11 gældende for overenskomstområderne 23: Biscuit- og kagefabrikker og 24: Biscuit-, kage- og vaffelfabrikker.
Den siger, at ”Nuværende personlig højere lønninger bibeholdes og må ikke nedsættes som følge af denne overenskomst, så længe de pågældende er i arbejde hos samme arbejdsgiver”.
