Min side
”Et liv på dagpenge er ikke nogen dans på roser. Det er megahårdt. Man føler sig både ensom, fattig og forfulgt.”
51-årige Susanne S. Hansen fra Korsør er rastløs. Efter at få et nyt fast job. Så hun får råd til at bestille en elektriker til at hænge lamper op i sin almene lejlighed. I det hele taget at få lyset tilbage i sit liv.
”Der er bare ikke meget at rutte med, når man er på dagpenge. De første måneder var de værste, og hele min opsparing på 5.000 kroner røg hurtigt. Min garderobe er slidt, og jeg har ikke købt nyt tøj det sidste års tid,” siger hun til Fagbevægelsens Hovedorganisation.
Barskt at gå fra fast løn til dagpenge
Susanne S. Hansen ville ønske, at regeringens forslag om højere dagpenge de første tre måneder som ledig var trådt i kraft, da hun mistede sit job. Det ville have gjort en stor forskel at få godt 23.000 kroner fremfor 19.000 kroner brutto i dagpenge som nyledig.
”Det er en god ide at hæve dagpengesatsen de første tre måneder. Det er barskt at gå fra en fast god løn til dagpenge. Med højere dagpenge i starten har man en chance for at omstille sin økonomi, og det vil give lidt større tryghed,” siger Susanne S. Hansen til Fagbevægelsens Hovedorganisation.
Fyresedlen kom i efteråret 2020. Efter otte et halvt års arbejde hos KødGrossisten i Vemmelev på Sjælland. Det var slut med at pakke oksebøffer til burgerbarer, restauranter og kantiner.
Fyret pga. corona
”Jeg blev fyret på grund af corona, for burgerkæderne og kantinerne lukkede jo ned. Jeg regnede med hurtigt at få nyt arbejde, men nu har jeg søgt og søgt uden held og har kun fået kortere vikariater i kantiner rundt omkring,” fortæller Susanne S. Hansen til Fagbevægelsens Hovedorganisation..
Hun er ordblind, og det gør det ikke nemmere at søge job.
”Jeg er hæmmet af, at jeg ringer rundt for at finde job. Det værste er, at jeg er blevet beskyldt for, at det bare er mig, der er doven, når jeg ikke lykkes med at finde arbejde. Jeg bliver så vred og så ked af det, for jeg vil bare gerne have noget at stå op til om morgenen, få nogle kolleger og tjene mine egne penge,” siger hun til Fagbevægelsens Hovedorganisation.
Derfor er Susanne også glad for, at hendes fagforening Fødevareforbundet NNF og A-kasse har hjulpet med at finde et ordblinde-kursus. To dage om ugen går hun på kurset og lærer nye måder at læse og skrive på, og en dag om ugen er hun på kursus i at skrive ansøgninger.
Afgørende kursus
AOF, der tilbyder ordblindekurset, søger nu om hjælpemidler til Susanne S. Hansen, så hun kan får specielle programmer til computeren, der hjælper hende til at skrive uden problemer.
Der er bare ikke meget at rutte med, når man er på dagpenge. De første måneder var de værste, og hele min opsparing på 5.000 kroner røg hurtigt.
”Det glæder jeg mig til, for så kan jeg skrive jobansøgninger uden stavefejl,” konstaterer hun.
Susanne S. Hansen bor i en almen lejlighed til 5.000 kroner om måneden. Hun har diabetes, og udgifterne til medicin bare vokser og vokser. Dertil kommer forsikringer og tv-pakke.
For nogle år siden købte hun en spritny hvid VW UP, så hun kunne tage skæve vagter på jobbet og ikke være afhængig af dyr offentlig transport.
3.100 kroner at leve for
”Når alle faste udgifter er betalt, har jeg kun cirka 3.100 kroner at leve for. Det er ikke ret meget,” siger hun til Fagbevægelsens Hovedorganisation.
”Jeg har ikke en chance for at låne penge nogen steder. Mit månedlige budget er stramt, og jeg føler ikke, at jeg har råd til at melde mig ind i noget. Sport, håndarbejde, meditation koster jo altid. Intet er gratis, og det får du smidt i hovedet hver eneste dag som arbejdsløs,” siger Susanne S. Hansen.
”Ingen gider gå hjemme konstant. Den der fortælling om, at folk dovner og bare vil hæve offentlig støtte, passer ikke en meter. Jeg er blevet hundset rundt med. Der er så meget pisk og næsten ingen gulerødder i dagpengesystemet i dag,” siger hun.
Har søgt på Fyn og i Kalundborg
Susanne S. Hansen har søgt job både på Fyn og i Kalundborg og synes selv, at hun gør en indsats for at få job.
”Min ordblindhed og min alder hjælper ikke. Men jeg håber virkelig det lykkes, og derfor er jeg superglad for, at min fagforening og a-kasse har skubbet på for, at jeg er kommet på ordblindekursus. Jeg vil gerne arbejde og væk fra det skrabede budget, som jeg har i dag,” lyder det.
Når Susanne S. Hansen igen får foden indenfor på arbejdsmarkedet og fast løn hver måned, vil hun genoptage sin gamle hobby: At samle på Margrethe-skåle i alle slags størrelser og farver.
”Lige nu har jeg lagt min samler-mani på hylden. Det er for dyrt at købe Margrethe-skåle til min samling, men når jeg tjener penge igen, skal jeg have købt nogle flere,” siger hun til Fagbevægelsens Hovedorganisation.
