Foto af Rune Evensen
Nyhed

Debat om pensionssystem: “Hvis de vil trække Arne-pensionen tilbage, møder de en kamp-organisation”

Kan vi i fremtiden have et differentieret pensionssystem, som sikrer dem med de hårdeste jobs? Og er Arne-pensionen i fare? Det blev debatteret til en konference om fremtidens pensionssystem på Christiansborg.
Få artiklen læst op
0:00

- Jeg bliver harm! Selvfølgelig skal man kunne trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, før man bliver syg af nedslidning. Vi har kæmpet for, at Arne-pensionen blev en rettighed, som man kunne benytte sig af, inden man blev for nedslidt. Men så hører vi, at Konservative og Venstre vil afskaffe den tidlige pension, hvis de kommer til magten. De får kamp til stregen af os. De vil møde en kamp-organisation. Og vil vil vinde.

Ordene kommer fra Fødevareforbundet NNF’s forbundsformand Ole Wehlast til en konference på Christiansborg om fremtidens pensionssystem. Lokalet er fyldt til randen, og 70 mennesker er mødt op. Det er Alliancen for en værdig tilbagetrækning med Fødevareforbundet NNF, Malerforbundet, Blik og Rørarbejderforbundet og Dansk El-forbund, der har taget initiativ til konferencen forud for en rapport om pensionssystemet, som en kommission for nedslidning og tilbagetrækning kommer med i det første kvartal af 2022.

Og der var jubel hos Alliancen, da den tidlige pension - også kendt som Arne-pensionen, blev vedtaget i 2020. Med den kan de lønmodtagere, der har været længst tid på arbejdsmarkedet, trække sig tidligere tilbage.

- Jeg troede, at vi skulle videreudvikle den her ordning. For faktum er, at pensionsalderen følger levealderen, og på et tidspunkt vil vores medlemmer ikke kunne arbejde længe nok til at bruge hverken senior-pensionen eller den tidlige pension, siger Ole Wehlast, der bakkes op af flere fra salen, der peger på, at ordningen var en plaster på såret for den hån lønmodtagerne blev udsat for, da politikerne besluttede, at pensionsalderen skulle følge levealderen og samtidig forringede efterlønnen.

Politikere uenige: Indfør en skatterabat til dem, der kan blive på arbejdsmarkedet

De to fremmødte politikere Leif Lahn fra Socialdemokratiet og Pernille Vermund fra Nye Borgerlige bakker begge op om den tidlige pension, og vil ikke have den afskaffet, selvom Nye Borgerlige ikke var med i indgåelsen af aftalen.

- Jeg har det imod den tidlige pension, at den er baseret på nogle kasser og rammer. Jeg ville hellere have, at man kiggede individuelt på den enkelte. Men jeg går ikke ind for, at den afskaffes, for jeg kan sagtens forstå, hvorfor dem med de hårdeste jobs ellers bliver slidt ned. Jeg mener, at Arne-pensionen skal følges op med en skatterabat til dem, der så til gengæld vælger at blive på arbejdsmarkedet i de år, hvor andre trækker sig tidligere tilbage med den Arne-pensionen, sagde hun.

Leif Lahn, der sammen med sit parti var med til at lande aftalen, mener, at den største usikkerhed er, at forliget ikke er bredt nok.

- Jeg kan godt lide mine borgerlige kolleger, men jeg stoler ikke meget på dem. Og hvis borgerne skal kunne regne med, at sikkerhedsnettet er der, så er vi afhængige af, at ordningen ikke sløjfes, når magten engang skifter hænder, sagde han.

Uligheden i levealder stiger

Et differentieret pensionssystem er kontroversielt, men med den tidlige pension har politikerne bevist, at det godt kan lade sig gøre. Og lektor Henrik Brønnum-Hansen fra Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet lød det klart og tydeligt, at der er stor forskel på uddannelsesniveau og levealder, og at den forskel kun bliver større.

- I 1985 var forskellen i levealder på de 25 procent rigeste og de 25 procent fattigste i Danmark 5,5 år. På de 35 år der er gået siden da, er forskellen steget til 10 år, sagde han.

Professor ved Roskilde Universitet Bent Greve forklarede, at forringet helbred er den centrale forklaring på tidligere tilbagetrækning, og at der er systematisk forskel afhængig af jobtype.

Det fik en elektriker til at stille politikerne spørgsmålet om, hvorvidt de var klar til det differentierede pensionssystem, når nu den ene ekspert efter den anden kunne dokumentere, at borgerne i Danmark ikke følger en lige kurve.

Leif Lahn (S) var hurtig til at svare ja og påpegede, at det var derfor Arne-pensionen blev lavet. Pernille Vermund ville hellere lette skattetrykket og på den måde give folk muligheden for at spare op og trække sig tilbage for de penge.

Man skal ikke blive syg af at få på arbejde

Endelig var der arbejdsmiljø og forebyggelse på programmet. For alle fire fagforeningsformænd ønsker sig, at deres medlemmer kan blive længere på arbejdsmarkedet, fordi de ikke bliver nedslidte af at være der.

- Vi gør, hvad vi kan gennem overenskomster og sporskifte-ordninger, men vi kan ikke fjerne de fysisk hårde elementer med et snuptag, sagde forbundsformand for Fødevareforbundet NNF Ole Wehlast

Han blev suppleret af historier fra salen fra tillidsrepræsentanter:
En maler stod med kolleger, som ikke længere kunne holde til det hårde arbejde, men som ikke havde råd til at tage en helt ny uddannelse.

Og en tillidsrepræsentant på en fødevarevirksomhed havde spurgt sine kolleger, om de kunne nævne nogle tiltag, som var blevet gjort for at forbedre nedslidning de seneste ti år. Ikke én kunne komme i tanke om nogle ændringer.

- Vi har brug for politiske løsninger. Arbejdstilsynet skal have flere penge, og det skal være nemmere at skifte spor, så man ikke kun kan tage en uddannelse på fire eller seks uger, lød det fra Ole Wehlast.