Min side
Da Lisbeth Juul Jensen fik muligheden for at stille op som tillidsrepræsentant på fabrikken Lallemand i Fredericia, slog hun til. Hun havde i flere år oplevet, at hende og kollegerne ikke formåede at samles og bakke hinanden op om fælles anliggender, og dét skulle ændres.
Det krævede ikke den store salgstale at blive valgt, for de var blot tre medlemmer af Fødevareforbundet NNF på fabrikken.
- Jeg tror ikke, der var nogen, der troede, at det ville rykke noget, at jeg blev tillidsrepræsentant. Men jeg havde en plan for at bygge fællesskabet op, siger hun.
Der var nogen, der blev vrede på mig. De følte, at de blev holdt udenfor.
"Hvis vi skal opnå noget, så må vi stå sammen"
I alt var der 14 medarbejdere på Lallemand, som kunne stå sammen i Fødevareforbundet NNF, men de var organiseret mange forskellige steder.
Lisbeth gjorde det klart for kollegerne, at hun ikke ville blande sig i, hvor de var medlemmer, men at det var sværere at stå sammen, når de var organiseret forskellige steder.
I starten rykkede det ikke ved kollegernes holdning, men det ændrede sig, da Lisbeth fortalte dem, at de ikke kunne indgive deres ønsker til den nye overenskomst. De kunne heller ikke stemme, når de ikke var medlemmer hos Fødevareforbundet NNF.
- Der var nogen, der blev vrede på mig. De følte, at de blev holdt udenfor. Men faktum er jo, at det er Fødevareforbundet NNF, der forhandler overenskomsten, og derfor kan man kun stemme, hvis man er medlem dér. Som jeg sagde til mine kolleger: Hvis du er medlem af Fitness One, så kan du altså ikke bruge adgangskortet over i Fitness World, siger Lisbeth Juul Jensen.
Det er vigtigt for mig, at mine kolleger ved, at de altid kan ringe til mig - også når klokken er 21.00 om aftenen.
Lavpraktisk hjælp gav det sidste skub
Kollegaerne havde forskellige grunde til, at de var medlemmer af andre fagforeninger.
- Nogle fortalte, at deres fagforening altid havde været gode til at udbetale deres dagpenge. Så måtte jeg forklare dem, at det ikke er fagforeningen, der udbetaler dagpengene, men a-kassen, siger Lisbeth.
Andre kolleger fortalte, at de ikke kunne overskue det praktiske i at flytte medlemskab, mens nogle var nervøse for, om prisen ville stige for meget. Derfor tilbød Lisbeth sin hjælp:
- Kollegerne tog rigtig godt imod, at jeg tilbød hjælp med at få flyttet medlemskab. Jeg hjalp flere med at se på økonomien, hvor de opdagede, at det sagtens kunne lade sig gøre at skifte, fortæller hun.
Det endte med, at alle 14 kolleger på Lallemand nu er medlemmer hos Fødevareforbundet NNF.
Det er fedt at blive klogere og godt at vide, at jeg aldrig står alene.
Kollegerne mærkede en forskel
Selvom Lisbeth ikke har nået at tage noget uddannelse som tillidsrepræsentant endnu, så har hun en god idé om, hvad der er vigtigt i erhvervet.
- Jeg bruger min mavefornemmelse. Det er vigtigt for mig, at mine kolleger ved, at de altid kan ringe til mig - også når klokken er 21.00 om aftenen. De siger, at det er rart, at der bliver gjort noget ved tingene, og at de kan stole på mig, fortæller hun.
Lisbeth kan også mærke, at kollegerne er blevet bedre til at bede om hendes hjælp:
- Der har været en tendens til, at kollegaerne undskylder og siger, at det kan være, de overdriver, når de mærker, at de har et problem. Men så siger jeg til dem, at hvis de synes, noget er et problem, så er det fordi, der er et problem.
God sparring med de garvede i Fødevareforbundet NNF
Lisbeth har også et godt forhold til ledelsen, og det ser hun kun som en fordel. Hun synes, alting fungerer bedre, når alle parter samarbejder.
- Det er jo også i ledelsens interesse at have en arbejdsplads med glade medarbejdere, der har lyst til at blive i jobbet, siger hun.
Når Lisbeth har brug for bistand for eksempel i spørgsmål, der vedrører overenskomsten eller lovgivning, så ved hun, hvor hun skal gå hen:
- Jeg får rigtig god hjælp af en konsulent og næstformanden i Fødevareforbundet NNF’s afdeling Lillebælt-Fyn. Det er fedt at blive klogere og godt at vide, at jeg aldrig står alene, siger hun.
