Nedslidt bager: ’Der er ikke andet at gøre end at leve med smerterne’

Ole Dahl har sagt farvel til livet som bager. Kroppen har sagt stop. Det skyldes ikke mindst det hårde slid, han har oplevet gennem mange år som bager og konditor.

- Da jeg startede i lære i 1977, hentede vi 60 kilos melsække nede i kælderen og bar dem op i bageriet, siger Ole Dahl.
Senere blev vægten på melsækkene reduceret af flere omgange, så bagerne ikke skulle løfte så tungt. Sækkene endte med at komme ned på at veje 25 kilo stykket.

- Det var det dummeste, de kunne gøre, for så tager du bare to, siger Ole og viser, hvordan man kan have en sæk under hver arm.

- Du har ikke tid til at løbe to gange på lageret i et bageri, hvis du kan klare det på en tur, siger han.

I dag har Ole Dahl med Fødevareforbundet NNF’s hjælp fået tilkendt en førtidspension, men de fysiske og psykiske smerter er der fortsat.

Konen må bære på indkøbsturen

Livet som bager stoppede brat en dag i 2011, da Ole Dahl skulle løfte nogle plader med smørkager ned.

- Så huggede det bare til i højre skulder, og det viste sig, at jeg havde rykket senen over, der holder biceps, fortæller han.

Efter en operation og sygemelding arbejdede han i fire år med telemarketing. Det job mistede han i en fyringsrunde i 2018, og året efter satte syv diskusprolapser i nakken så en endegyldig stopper for et liv med fuldtidsarbejde.

Artiklen fortsætter under billedet.

Utallige lægebesøg, ture på hospitaler og smerteklinik har ikke kunnet hjælpe Ole.

- Der er ikke noget, de kan gøre. Det er bare at leve med smerter 24/7, siger han.

Ud over de fysiske smerter, må Ole Dahl også leve med de psykiske udfordringer, det giver, ikke længere at være den stærke mand, han var engang.

- Min kone må jo trække et kæmpe læs. Når vi er ude at handle, så er det Marianne, der må bære de tunge ting. Og det føles jo ikke rigtigt, at hun tager det tunge læs, siger han og understreger, at den byrde, konen må bære ved at have en nedslidt mand, er meget større end blot det at må slæbe indkøbsposer.

Skaderne på kroppen betyder også, at Ole ikke kan være den morfar for de to børnebørn på et og tre år, som han gerne vil være.

- Jeg kan ikke krybe rundt og lege med de to små dejlige tingester der. Jeg kan ikke smide dem op i luften, som jeg så gerne vil. Jeg kan ikke sidde med dem for længe, for så ødelægger jeg mig selv. Det sætter rigtig mange begrænsninger. Det er en stor bet, at man ikke kan hoppe og danse og lege med dem, siger han.

Fik hjælp af forbundet

Efter nakkeproblemerne gjorde et fuldtidsarbejde umuligt i 2019, lå Ole Dahl søvnløs om natten. Dels på grund af smerter, men også fordi tankerne kørte rundt i hovedet. Usikkerheden. Hvad skulle han leve af? Havde han nu husket at taste det rigtige ind på jobnet.dk, så han ikke blev trukket i ydelse?

Han fik hjælp af Fødevareforbundet NNF, mens han blev trukket rundt i kommunens system i to år. Uden forbundets hjælp var han aldrig kommet igennem den svære tid, fortæller han. I marts 2021 fik han endelig tilkendt førtidspension.

- Nu skal jeg ikke spørge kommunen, om jeg må tage en uge til Sverige, eller om jeg må holde ferie. Jeg skal ikke længere spørge om lov som et lille barn. Det har givet utrolig meget ro på, siger han.

Ole har et klart budskab til alle på arbejdsmarkedet i dag:

- Pas rigtig godt på din krop. For der kommer ikke nogen og takker dig, når den er gået i stykker, siger han.