10 spørgsmål og svar om tidlig pension

Hvad er tidlig pension?

Tidlig pension betyder, at du har ret til at gå 1, 2 eller 3 år tidligere på pension, hvis du opfylder betingelserne for, hvor mange år du har været tilknyttet arbejdsmarkedet.

• 44 år på arbejdsmarkedet giver ret til 3 år med tidlig pension
• 43 år på arbejdsmarkedet giver ret til 2 år med tidlig pension
• 42 år på arbejdsmarkedet givet ret til 1 år med tidlig pension

Hvornår træder ordningen om tidlig pension i kraft?

Loven træder i kraft i 2021, og man kan søge om tidlig pension fra 1. august 2021. De første vil kunne få udbetalt ydelsen fra januar 2022.

Den del af aftalen, der handler om en udvidelse af seniorpension, gælder dog først fra 2024.
Udvidelsen betyder, at alle - uanset hvor gamle de var, da de startede på arbejdsmarkedet - med en arbejdsevne på 18 timer om ugen eller derunder, kan søge om seniorpension op til seks år før deres folkepensionsalder. Indtil 2024 skal man have en arbejdsevne på højst 15 timer om ugen for at komme i betragtning til seniorpension.

Hvilke betingelser skal jeg opfylde for at have ret til tidlig pension?

Udover antallet af år, du har været på arbejdsmarkedet, er der en række yderligere betingelser, du skal opfylde for at få ret til tidlig pension.

Du skal som udgangspunkt:

• Være dansk statsborger.
  • Have fast bopæl i Danmark.
  • Have boet i Danmark i mindst tre år, fra du fyldte 15 år, til du nåede pensionsalderen.
  • Ikke modtage førtidspension eller seniorpension.

Hvis du opfylder betingelserne, kan du få et bevis på, at du kan gå tidligere på pension allerede 6 år før din folkepensionsalder.

Hvordan tælles antal år på arbejdsmarkedet sammen?

Som udgangspunkt bruges ATP-bidrag eller anden dokumentation. Antallet af timer, der sidestilles med fuldtidsbeskæftigelse, har dog varieret fra 1964 frem til i dag.

Fra 1992 til i dag er 18 timer om ugen sidestillet med fuldtid
Fra 1992 til 1977 var 20 timer om ugen sidestillet med fuldtid
Fra 1964 til 1977 var 15 timer om ugen sidestillet med fuldtid

Hvis du er uenig i ATP-oplysningerne eller mener, at de er mangelfulde, kan du få dine oplysninger rettet ved at indsende anden dokumentation på beskæftigelse.

Hvornår kan jeg søge om tidlig pension?

Tidspunktet, for hvornår du kan søge om tidlig pension, afhænger af, hvornår du er født.

Personer født fra 2. halvår af 1955 til 1964 kan ansøge, når de er 61 år
Personer født fra 1965 til 1968 kan søge, når de er 62 år
Personer født fra 1969 til 1970 kan søge, når de er 63 år
Personer født i 1971 og senere kan søge 6 år før deres pensionsalder

Hvor mange penge får jeg på tidlig pension?

Du kan maksimalt få 13.740 kr. om måneden før skat (2022). Beløbet vil blive reguleret én gang om året.

Der kan dog ske modregning i det maksimale beløb, hvis du:

• Tjener mere end 24.700 kr. før skat om året, inkl. arbejdsmarkedsbidrag (2022). I så fald vil pensionen blive sat ned med 64 % af din månedlige lønindtægt.
  • Har en pensionsformue, der overstiger 2 millioner kr. (2020).

Din ægtefælle eller samlevers indtægt eller formue påvirker ikke din pensions størrelse.
Udbetaling af pension fra invalidepension, ægtefælle- eller samleverpension eller børnepension påvirker ikke størrelsen af din tidlig pension. Heller ikke indtægter fra aktie- og kapitalindkomst påvirker størrelsen af din tidlig pension.

Hvordan påvirker min pensionsformue tidlig pension?

Hvis din pensionsformue overstiger 2 millioner kr., sættes ydelsen ned (2020).

Fradraget beregnes som 80 % af dine løbende livsvarige pensioner og 5 % for øvrige pensionsordninger. Tidlig pension nedsættes i hele perioden med det beregnede beløb, som overstiger fradragsbeløbet på 100.000 kr. (2020). Nedsættelsen af tidlig pension sker, uanset om pensionen bliver udbetalt eller ej.

Hvis din pensionsformue er mere end cirka 5 millioner kr. bortfalder ydelsen helt (2020).

Pensionsformuen opgøres af dit pensionsselskab et halvt år før det tidspunkt, hvor du har tre år til din folkepensionsalder. Pensionsselskabet medtager aftalte indbetalinger, afkast og evt. udbetalinger i opgørelsen frem til tre år før din folkepensionsalder.

På borger.dk kan se eksempler på, hvordan forskellige pensionsformuer påvirker ydelsens størrelse.

Skal jeg vælge tidlig pension eller efterløn?

Hvis du overgået til efterløn eller fleksydelse inden den 1. januar 2022, kan du vælge at melde dig ud af efterløns- eller fleksydelsesordningen og skifte til tidlig pension. Det forudsætter naturligvis, at du opfylder betingelserne for at kunne få tidlig pension.

Fra den 1. januar 2022 kan du få udbetalt dit efterlønsbidrag kontant og uden at betale skat. Det gælder,

• hvis du ikke er nået efterlønsalderen den 1. januar 2022,
• hvis du skriftligt fravælger efterlønsordningen, og
• a-kassen har fået din ansøgning i perioden 1. januar – 30. juni 2022.

Hvis du vælger at få udbetalt dit efterlønsbidrag, betyder det, at du for altid mister retten til efterløn, efterlønspræmie og seniorjob. Du mister også retten til fleksydelse, hvis du bliver tilkendt et fleksjob.

Det efterlønsbidrag, som du kan få udbetalt, beregnes som antal bidrag ganget med dagpengebeløbet for en dag. Du har betalt 7 bidrag om året, og dagpengesatsen for en dag er i 2021 892 kr. (deltid 595 kr.). Hvis du har betalt fra 1999, vil det samlede beløb kunne udgøre op til ca. 138.000 kr.

Hvis du har optjent skattefrie præmier, eller stadig gør det ved at arbejde, skal du huske at medtage værdien af den skattefri præmie, når du sammenligner muligheden for tidlig pension med efterlønsordningen.

Hvis du ikke vælger at få udbetalt skattefri præmie i den periode, der er mulighed for det, kan du stadig vælge tidlig pension frem for efterløn (såfremt du er berettet til tidlig pension). I så fald vil du efter overgangen til tidlig pension mulighed for at modtage en kompensation for dit efterløns- eller fleksydelsesbidrag.

• Kompensationen udbetales med et fast beløb for hver måned i den periode, du har tilbage indtil din folkepensionsalder.
  • Kompensationen vil være 2.643 kroner pr. hele måned (2020).
  • Beløbet udbetales senest 3 måneder efter, at du er overgået til tidlig pension og har anmodet om udbetaling af kompensation.

Du kan ikke få udbetalt kompensation, hvis du har fået tilbagebetalt dine efterlønsbidrag eller fleksydelsesbidrag. Du kan heller ikke få udbetalt skattefri præmie, hvis du har fået udbetalt kompensation.

Hvordan er jeg stillet, hvis jeg ikke er dansk statsborger?

Du skal normalt være dansk statsborger for at opnå ret til tidlig pension. Det gælder dog ikke, hvis du opfylder én eller flere af disse betingelser:

• Du skal have boet i Danmark i mindst ti år i perioden, fra du fyldte 15 år til folkepensionsalderen. Og du skal have boet mindst fem år i Danmark op til, at du får bevilliget din pension.
  • Hvis du er flygtning, skal du have fået opholdstilladelse efter § 7 eller § 8 i Udlændingeloven. Du skal dog være opmærksom på, at der gælder andre regler, hvis du er kommet til Danmark efter den 1. september 2015.
  • Hvis du er statsborger i et andet EU/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien, skal du som udgangspunkt ikke være dansk statsborger for at få ret til tidlig pension

Hvad gør jeg, hvis jeg har arbejdet i udlandet?

For overhovedet at komme i betragtning til tidlig pension, skal du leve op til de samme krav om antal år på arbejdsmarkedet, som havde du arbejdet hele perioden i Danmark. I opgørelsen af disse år kan arbejde i en række lande tælles med.

Hvis du har boet i Danmark i 90 procent af optjeningsperioden, har du ret til fuld ydelse. Hvis du har boet i Danmark under 90 procent af optjeningsperioden, varierer satsen for udbetaling, afhængigt af hvor meget du har arbejdet i udlandet. Principperne herfor er de samme som for folkepension.