Vi vil give ordet til de oversete danskere

Af Ole Wehlast, Henrik W. Petersen, Jørgen Juul Rasmussen og Tonny Olsen, forbundsformænd for Fødevareforbundet NNF, Blik- og Rørarbejderforbundet og Dansk El-Forbund og konstitueret forbundsformand for Malerforbundet

Der er en skævhed i den offentlige debat. Helt almindelige danskeres syn på politik og samfund har ikke den plads, som det fortjener.

Det vil vi lave om på. For vi mener, at der er et grundlæggende behov for, at faglærte og ufaglærte hårdtarbejdende danskere også kommer til orde, når der diskuteres politik her i landet.

Derfor offentliggør vi fire fagforbund, som tilsammen udgør ’Alliancen’, de første resultater af en af Danmarks største og mest omfattende befolkningsundersøgelser og meningsmålinger.

Vi har spurgt mere end 5000 danskere om deres holdning til forskellige politiske emner, deres politiske ståsted, deres ønsker og deres virkelighed. Og vi kommer til at gøre det igen hver 6. måned for at se i hvilken retning tingene bevæger sig.

Meningsmålingernes magt

Umiddelbart skulle man måske ikke mene, at der mangler meningsmålinger i Danmark. Men sandheden er, at der laves mange små overfladiske målinger, som primært bidrager til den løbende popularitetskonkurrence imellem partierne på Christiansborg.

Vi vil noget andet. Vi vil finde og forstå de grupper af borgere – og dermed de politiske spørgsmål – som ofte bliver væk i de små målingers gennemsnitsbetragtninger.

Hvem er de 10 procent af danskerne, der er meget nervøse for, om de har kompetencerne til at klare sig på fremtidens arbejdsmarked? Og lykkedes det rent faktisk politikerne at dæmme op for den stigende frygt for nedslidning? Det kan man kun finde ud af ved at spørge de mennesker, det hele handler om – og ved at gøre det over lang tid. Det er det, vi i Alliancen gør nu.

Tidligt i 2019 blev der lavet en måling, hvor danskerne skulle svare på, hvad de så som de vigtigste spørgsmål forud for folketingsvalget. Og selvom debatten om nedslidning og tidlig pension buldrede derudaf, så fyldte nedslidning og tilbagetrækning – ifølge undersøgelsen – åbenbart ingenting blandt vælgerne. Det skyldtes, at hverken pensionsalder eller nedslidning var blandt de 15 mulige svarkategorier i spørgeskemaet.

Som bekendt lykkedes det alligevel at få fremsat og senere vedtaget en ny ret til tidlig pension. En af grundene til, at det skete, var fordi vi i ’Alliancen for en værdig tilbagetrækning’ – først under radaren, og siden i offentligheden – kunne vise, hvor stort behovet var, og hvor massiv opbakning der var. Selv blandt Venstres vælgere, hvor over 60 procent støttede, at der blev indført en tidlig pension til visse grupper.

Et af de mest bemærkelsesværdige – men også forventede – resultater af den analyse, vi nu præsenterer, er hvor stor forskel der er på, hvad der er vigtigt for de forskellige grupper.

F.eks. er utrygheden ved at kunne miste sit arbejde, dobbelt så stor blandt de faglærte og ufaglærte grupper i den private sektor, sammenlignet med offentligt ansatte akademikere.

Opgør med tryghedens deroute

Forfatteren Lars Olsen har kaldt det ’tryghedens deroute,’ når store gruppers udfordringer med nedslidning og lavere dagpengedækning er blevet ignoreret, som om stadig mere utryghed er en naturlov i et moderne samfund.

Vi har da også tit måttet lægge ører til politikere og lederskribenter, der har sagt noget i stil med,at ”der ikke er råd til, at raske og rørige mennesker kan gå på pension”. Eller ”danskerne kan sagtens holde til flere år på arbejdsmarkedet”. Men den køber vi ikke. For vi ved, at virkeligheden ude hos de medlemmer, vi repræsenterer, er en helt anden.

Vores første måling var med til at bane vejen for aftalen om tidlig pension. Vi tror på, at vores nye måling kan fortsætte den udvikling, simpelthen ved at sørge for, at almindelige danskeres syn på politik og samfund får den plads i den offentlige debat, som det fortjener.