Kontakt
Når jeg kigger tilbage på 2021, står især afholdelsen af vores kongres i september som en vigtig milepæl. Vi fik sat kursen for Fødevareforbundet NNF’s arbejde i de kommende år, og vi fik truffet en række vigtige beslutninger.
Det er altid en stor begivenhed at afholde en kongres, men i år var alligevel noget særligt. Ikke kun fordi, at den måtte udskydes et år fra 2020 til 2021 på grund af corona, men også fordi, at vi fik mulighed for at fejre ret til tidlig pension.
De 300 delegerede, der sad i kongressalen i Aalborg, bærer en stor del af æren for, at ret til tidlig pension er en realitet. De stod frem og fortalte på egne og deres kollegers vegne om fødevarearbejdernes arbejdsliv. De satte ord på, hvorfor ikke alle kan holde til en stigende pensionsalder. Hvorfor der forskel på et arbejdsliv som akademiker og ufaglært fødevarearbejder.
Søren Pape (K) taler om lønmodtagere som i mere end 42 år har knoklet røven ud af bukserne, og troligt betalt deres skat i mere end fire årtier. De har i den grad givet værdi til samfundet, og de har i den grad fortjent en værdig tilbagetrækning.
Vi står vagt om tidlig pension
Kort før kongressen blev tallene for søgningen til tidlig pension offentliggjort. Og de viste, at mere end hver 10. medlem, der har mulighed for at søge om ret til tidlig pension, har gjort det.
Det beviser, at vores kamp for at sikre vores medlemmer ret til en værdig tilbagetrækning var rigtig og vigtig. Jeg er virkelig stolt over, at det lykkedes os at komme i mål med ordningen – og jeg er tilfreds med at kunne konstatere, at vores medlemmer kvitterer for ordningen ved at søge den i stor stil.
Til gengæld blev jeg dybt bekymret, da jeg hørte formanden for De Konservative Søren Pape tale imod ret til tidlig pension med et argument om, at den giver lønmodtagere mulighed for at trække sig tilbage ”for andre folks penge”.
Han taler om lønmodtagere som i mere end 42 år har knoklet røven ud af bukserne, og troligt betalt deres skat i mere end fire årtier. De har i den grad givet værdi til samfundet, og de har i den grad fortjent en værdig tilbagetrækning.
Tænk, at en politiker kan sige sådan om den store gruppe lønmodtagere, der dag ind og dag ud, år efter år, knokler for Danmark.
Den bredeste landbrugsaftale i mands minde
Efteråret 2021 bød også på en længe ventet landbrugsaftale. Aftalen står for mig som en stor, fælles politisk sejr. I årevis har jeg efterlyst en politisk bæredygtig landbrugs- og fødevarepolitik. En politik, der ikke svinger frem og tilbage i pendulfart alt efter farven på den siddende regering.
Det har virkelig belastet området, at fokus er skiftet, hver gang en ny fødevareminister har sat sig til rette. Nu har vi endelig fået en politisk aftale med fast grund under fødderne. Dét er i sandhed en stor sejr.
Aftalen peger som bekendt i retning af en mere grøn og bæredygtig fødevareproduktion. I Fødevareforbundet NNF følger vi udviklingen indenfor den plantebaserede fødevareproduktion tæt.
For mig at se, er der ingen tvivl om, at produktionen af plantebaserede fødevarer vil eksplodere i de kommende år. Vi vil naturligvis gøre vores for, at det kommer til at ske på ordnede forhold.
Når nye brancher skyder frem, er det vigtigt, at fagbevægelsen hurtigt kommer på banen og bliver en integreret del af de nye virksomheder. Ellers kan det gå gruelig galt, som vi jo desværre har set indenfor platformsøkonomien.
Sundhedsregnskab skal være en rettesnor
I 2022 vil vi ikke kun sætte fokus på sunde og bæredygtige fødevarer – vi vil også arbejde med sunde og bæredygtige arbejdspladser.
Indsatsen følger op på vores arbejde med at sikre dem med de længste og hårdeste arbejdsliv ret til tidlig pension. Vores langsigtede mål er jo ikke, at bestemte lønmodtagergrupper skal gå tidligere pension. Nej, det langsigtede mål er at skabe et arbejdsmarked, hvor nedslidning hører fortiden til.
Derfor sætter vi fokus på sunde arbejdspladser ved at stille forslag om indførelse af sundhedsregnskab. Vi foreslår, at alle danske arbejdspladser skal udarbejde et årligt sundhedsregnskab, hvor de redegør for den sundhedsmæssige belastning, de påfører deres medarbejdere.
Det handler blandt andet om omfanget af sygdom, arbejdsulykker og arbejdsskader. Om udskiftningen i medarbejderstaben og brugen af vikarer, og om prioriteringen af opkvalificering og efteruddannelse af medarbejderne.
Regnskabet skal gerne gøre det mere attraktivt for virksomhederne at sikre et godt og sikkert arbejdsmiljø.
