Foto af Jens Hartmann Schmidt/Ritzau Scanpix
Nyhed

Thulesen Dahl: Tidlig pension giver tryghed til de, der har været længst på arbejdsmarkedet

Dansk Folkeparti er med i aftalen om en ny ret til tidlig pension, men partiets store fokus i forhandlingerne har været på at få forbedret en helt anden ordning.

Natten til lørdag præsenterede regeringen en aftale om en ret til tidlig pension, der blev indgået med SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti. Sidstnævnte valgte at indgå forliget, for at give en tryghed til nogle af de, der har været længst tid på arbejdsmarkedet.

- Der er en del på arbejdsmarkedet, som, man ikke kan forvente, kan arbejde til pensionsalderen, når vi hæver den. Der skal laves nogle initiativer, siger partiformand Kristian Thulesen Dahl.

Det tryghedsskabende i den nye ordning er, at den giver dem, der har været længst på arbejdsmarkedet, ret til en ydelse fra det offentlige, før de når den almene pensionsalder – uden at skulle vurderes af en læge eller en offentlig instans.

Kristian Thuesen Dahl ser dog en helt anden ordning – seniorpensionen, som den forhenværende regering indførte med støtte fra Dansk Folkeparti og De Radikale – som den bedste løsning for nedslidte lønmodtagere. Derfor har partiet i forhandlingerne om ret til tidlig pension krævet at få forbedringer på seniorpensionen i samme omgang.

En skrabet omgang

Seniorpensionen giver adgang til en sats svarende til førtidspension seks år inden pensionsalderen, hvis det vurderes, at ens arbejdsevne er lav. Indtil nu har grænsen været, at man skulle kunne arbejde maksimum 15 timer om ugen for at få seniorpension, men med den nye aftale rykkes den grænse til 18 timer. Så flere kan altså forvente at få seniorpension fremover.

Der er en del på arbejdsmarkedet, som, man ikke kan forvente, kan arbejde til pensionsalderen, når vi hæver den.
- Kristian Thulesen Dahl, partileder, Dansk Folkeparti

Da satsen på den nye ordning ikke er særlig høj, vil seniorpensionen være at foretrække for de, der lever op til kriterierne. Kristian Thulesen Dahl kalder den nye ret til tidlig pension for en ’skrabet ordning’.

- Vi foregøgler ikke, at det er en favorabel ordning, for det er en skrabet ordning, som nogle få lønmodtagere opfylder. Der vil være mange, der tror, at de bliver omfattet, som ikke bliver det, siger han.

I starten af forhandlingerne om den nye ordning, gik partiet efter at få forbedret den markant, så flere lønmodtagere blev omfattet. Men da beregninger viste, at det hurtigt kunne blive meget dyrt, ændrede partiet strategi og gik i stedet efter at ’repareret åbenlyse mangler’ i regeringens forslag, og lagde så hovedvægten på at få forbedret seniorpensionen i samme omgang.

- Vi accepterede, at det var en skrabet ordning, og så i stedet på, hvordan vi kunne forbedre seniorpensionen, så der nu er større sandsynlighed for at komme på den, siger Kristian Thulesen Dahl.

Skattefri udbetaling af efterlønsbidrag

En af de ’åbenlyse mangler’, som Dansk Folkeparti gerne ville have forbedret i regeringens udspil, var, at det igen skulle gøres muligt for personer i efterlønsordningen at få pengene udbetalt skattefrit i en periode. Ellers kunne der være en situation, hvor nogle, der har betalt til efterlønsordningen, i stedet kunne få tidlig pension, men måtte betale dyrt for at få deres efterlønsmidler udbetalt.

- Det blev et krav i forhandlingerne fra vores side meget tidligt. Ellers ville de, der har valgt at blive i ordningen de gange, hvor vi tidligere har givet mulighed for skattefri udbetaling, stå ringere end de, der fik deres penge ud den gang. Det er ikke rimeligt, siger Kristian Thulsen Dahl.

RET TIL TIDLIG PENSION

  • Retten til tidlig pension er baseret på objektive kriterier og tager udgangspunkt i antallet af år på arbejdsmarkedet. Har man som 61-årig været 44 år på arbejdsmarkedet, får man ret til at trække sig tilbage tre år før folkepensionen, mens 42 og 43 år giver ret til, at man kan gå fra et eller to år før folkepensionen.
  • Med aftalen prioriterer aftalepartierne at afsætte cirka 3,5 milliarder kroner årligt til en ret til tidlig pension.
  • Ud over beskæftigelse, hvad enten der er tale om lønmodtagere eller selvstændige, tæller også perioder med blandt andet dagpenge, sygedagpenge, deltidsarbejde, barselsorlov og obligatorisk praktikperioder med enten elevløn eller SU også med.
  • På den måde bliver man ikke afskåret fra tidlig pension, hvis man eksempelvis har arbejdet deltid i mange år, været arbejdsløs ad flere omgange eller har været i praktik under uddannelse.
  • Aftalepartierne er enige om, at personer tilmeldt efterlønsordningen skal have mulighed for at få tilbagebetalt deres indbetalte efterlønsbidrag skattefrit, hvis de vælger at træde ud af efterlønsordningen. Der sker ikke andre ændringer i efterlønsordningen.
  • Med aftalen har partierne også peget på finansiering for 450 millioner kroner fra 2024 til at lempe reglerne for at få seniorpension, så alle med en arbejdsevne på 18 timer om ugen kan få seniorpension. Lempelsen skal aftales nærmere med partierne bag seniorpensionen.
  • Aftalen finansieres blandt andet gennem et såkaldt samfundsbidrag fra den finansielle sektor og en nytænkning af den kommunale beskæftigelsesindsats.
  • Regeringen vil i næste måned fremsætte lovforslag med henblik på, at aftalen kan træde i kraft i det nye år, så de første personer kan gå på tidlig pension i januar 2022.

Kilde: Beskæftigelsesministeriet