Dagpengene giver ikke længere tryghed

2,2 millioner danskere er medlem af en a-kasse. Men i de senere år har flere og flere lønmodtagere valgt at tegne forskellige private forsikringer ved siden af deres a-kassemedlemsskab.

Dagpengene udgør nemlig ikke længere det sikkerhedsnet, som det gjorde tidligere.

- I årtier har det været sådan, at man som dansk lønmodtager ikke har behøvet at frygte at måtte gå fra hus og hjem, fordi man i en periode har været arbejdsløs. Ved hjælp af dagpengene har ledige kunnet holde skindet på næsen, men i dag er satsen så lav, at det kan være svært at klare sig på dagpenge alene, forklarer forsikringschef i Fødevareforbundet NNF Marie Beck Jensen.

Ifølge beregninger fra brancheorganisationen Danske A-kasser svarer 12 måneders dagpenge i dag til, hvad man tidligere fik på 10 måneder. Dagpengene skal altså nu strække sig to måneder ekstra.

Det er skyldes at, dagpengesatsen ikke længere følger med den generelle lønudvikling, men i stedet bliver mindre og mindre værd.

Det fleksible arbejdsmarked

Dagpengesystemet er en væsentlig del af den danske arbejdsmarkedsmodel, hvor det er nemt for virksomhederne at hyre og fyre medarbejdere.

Modellen kaldes ”flexicurity” [en sammentrækning af de engelske ord for fleksibilitet og sikkerhed], og den betyder, at virksomhederne på den ene side kan være fleksible og løbende tilpasse produktionen, mens medarbejdere på den anden side kan være trygge, fordi dagpengene holder hånden under dem i tilfælde af perioder med ledighed. 

Og den model har fødevarebranchen nydt godt af, forklarer Marie Beck Jensen:

- Fødevarebranchen har altid været en branche, der er præget af hurtige produktionsopsving og -nedgange. Der er ikke meget arbejde i at producere koldskål i december eller æbleskiver i juli. Derfor har fødevarearbejdere i større grad, end indenfor mange andre brancher, været vant til at bevæge ind og ud af arbejdsmarkedet. Men i takt med, at dagpengene er blevet forringet, så rammer den periodevise ledighed vores medlemmer hårdere. De kan ikke længere tage imod en besked om produktionsnedgang med en tryg fornemmelse i maven, for dagpengene er ikke længere en garanti for, at de kan opholde en vis levestandard.

Corona-tiltag viser vejen frem

Da corona’en i det tidlige forår rullede ind over landet, og mange brancher blev ramt af nedgang fra den ene dag til den anden, blev det tydeligt, at der er stor forskel på, hvor stor rolle flexicurity-modellen normalt spiller. Mens fødevarebranchen har en årelang erfaring med lynhurtigt at skulle tilpasse sig et ændret marked, var andre brancher langt mere uforberedte på hurtigt at skulle omstille sig.

Og den oplevelse får Marie Beck Jensen til at håbe, at flere får øjnene op for udfordringerne i dagpengesystemet:

- Vi har jo set at politikerne har lavet forskellige tiltag, der løfter dagpengesystemet, så lønmodtagere, der er blevet ramt af corona-ledighed har fået lidt bedre hjælp. Jeg håber, at man kan tage det som udtryk for, at man politisk har erkendt, at besparelserne på det her område er gået for vidt. Hvis vi vil holde fast i den flexicurity-model, som har skabt så meget vækst og fremgang i Danmark, så bliver politikerne nu nødt til at investere i den. Og hellere i går end i morgen.

Marie Beck Jensen bakker dermed op om Danske A-kassers opfordring til politikerne om  at sætte et løft af dagpengesatsen på finansloven