Lovbestemt mindsteløn – nej tak

EU-kommissæren for beskæftigelse og sociale rettigheder Nicolas Schmidt har fremlagt kommissionens forslag om en lovbestemt mindsteløn for alle EU-lande. Ifølge Nicolas Schmidt skal udspillet hjælpe de 10-15 % af EU’s arbejdere, der får en løn, som er så lav, at de ikke kan leve af den.

I Fødevareforbundet NNF er forbundsformand Ole Wehlast glad for, at EU-Kommissionen har fokus på at styrke de europæiske lønmodtagere. Men han er lodret uenig i, at løsningen for de mange ”working poor” er en fælles europæisk lovbestemt mindsteløn:

- Det er påfaldende, at man netop i de lande, hvor lønnen er for lav til at leve af, har en lovbestemt mindsteløn i dag. Mens man i lande med et højt lønniveau har modeller, hvor arbejdsmarkedets parter bestemmer lønnen. Vil man for alvor sætte ind mod ”working poor”, så skulle man i stedet udbrede den danske model til resten af Europa, mener Ole Wehlast.

Truer den danske model

Når Ole Wehlast er dybt bekymret over forslaget, så skyldes det ikke kun, at han ikke tror, at det vil gavne dem, det er tiltænkt. Forslaget kan samtidig være en bombe under den danske model:

- Direktivet vil give politikerne adgang til at blande sig i de overenskomster, som vi indgår med arbejdsgiverne. Det ønsker hverken vi eller arbejdsgiverne. Selvom EU i første omgang vil lade Danmark beholde det system, vi har i dag, så kan vi ikke få en garanti for, at direktivet ikke bliver første skridt på vejen mod, at det danske lønsystem bliver et politisk anliggende. siger Ole Wehlast.

Helt konkret giver direktivet mulighed for, at Danmark kan blive stillet for EU-Domstolen, hvis ikke alle lønmodtagere i Danmark er sikret en mindsteløn. Selvom størstedelen af det danske arbejdsmarked er reguleret af overenskomster, så er der brancher, hvor der ikke er tradition for overenskomster fx IT-branchen, ligesom mange privatansatte akademikere er ansat på individuelle kontrakter.

Stadig håb

Flere EU-eksperter har i de seneste uger hævdet, at EU’s udspil rent faktisk er et brud på EU-traktaten. Det fik forbundsformanden i Dansk Metal, Claus Jensen, til at kræve en folkeafstemning om forslaget, hvis EU-Kommissionen fastholder det. 

Alternativt har Danmark mulighed for ”at trække det gule kort”, som det hedder på EU-sprog. Alle lande i EU har mulighed for at trække et gult kort over for EU-Kommissionen, hvis landet mener, at en given opgave bedst løses i de enkelte EU-lande fremfor gennem en fælles europæisk lovgivning. 

- Sammen med resten af Fagbevægelsens Hovedorganisation presser vi nu på for at få den danske regering til at ”trække det gule kort” over for EU. Hvis vi i Danmark trækker det gule kort, så skal alle EU’s medlemslande tage stilling til, om mindsteløn efter deres mening er en national sag eller et fælles EU-anliggende, forklarer Ole Wehlast.

Han håber, at flere lande vil støtte op om hans holdning til en lovbestemt mindsteløn:

- Jeg sagde nej i går, jeg siger nej i dag, og jeg siger nej igen i morgen. En lovbestemt mindsteløn vil ikke løse problemet for lavtlønnede europæere, men i stedet være en alvorlig trussel imod vores overenskomster, fastslår Ole Wehlast.