Min side
Natten til den 10. oktober indgik regeringen, Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten et forlig om retten til tidlig pension. Selvom aftalen definerer, hvem der skal være omfattet af ordningen, er det dog endnu for tidligt for Fødevareforbundet NNF at rådgive medlemmerne om den nye ordning.
Nu er det store arbejde med at få omsat aftaleteksten til lov nemlig i gang. Loven forventes fremsat i folketinget den 18. november og vil så træde i kræft den 1. januar 2021. De første udbetalinger af den nye ydelse vil efter planen dog først starte i 2022.
For at være helt sikre på at give korrekte oplysninger, venter Fødevareforbundet NNF altid med at give konkrete rådgivning, indtil forbundet har set den endelig lov.
Det bedste råd, som Fødevareforbundet NNF på nuværende tidspunkt kan give medlemmer, der er i tvivl, om de får ret til den nye ordning, eller om de skal gøre brug af muligheden eller ej, er derfor at afvente at loven er vedtaget og så kontakte fagforeningen.
Fødevareforbundet NNF følger nøje med i lovgivningsarbejdet og vil stå klar til at rådgive medlemmerne, når detaljerne i ordningen er helt på plads. Som det ser ud nu, vil det tidligst være muligt at søge om den nye pension i løbet af 2021.
Her er, hvad vi ved lige nu:
- Loven om ret til tidlig pension bliver efter planen fremsat i folketinget den 18. november. Holder planen, vil loven træde i kræft den 1. januar 2021, mens de første personer vil modtage ydelsen fra starten af 2022.
- Ifølge forliget om retten til tidlig pension er ydelsen på 13.550 kroner om måneden. Ydelsen vil blive nedsat, hvis ens private pensionsformue overstiger to mio. kr.
- Der kan være tilfælde, hvor det giver bedre mening for den enkelte at gøre brug af retten til tidlig pension end efterlønnen, selvom man har ret til sidstnævnte. Derfor har partierne som en del af aftalen vedtaget, at man kan bede om at få sit efterlønsbidrag udbetalt skattefrit. Dette forventes at træde i kraft i 2022. Fødevareforbundet NNF vil hjælpe medlemmerne med at vurdere, hvad der giver bedst mening for den enkelte, når detaljerne om retten til tidlig pension er på plads.
- Forliget mellem regeringen og de øvrige partier bag aftalen indebærer, at hvis man som 61-årig har været 44 år på arbejdsmarkedet, får man ret til at trække sig tilbage tre år før folkepensionen. Har man været 43 år på arbejdsmarkedet, kan man gå to år før folkepensionsalderen. Og har man været 42 år kan man gå et år før folkepensionen. Hvordan man præcis skal dokumentere, hvor længe man har været på arbejdsmarkedet, er nogle af de detaljer, der skal falde på plads under lovgivningsarbejdet.
- Aftalen indebærer også, at ikke kun perioder i fuld beskæftigelse, men også perioder med blandt andet dagpenge, sygedagpenge, deltidsarbejde, barselsorlov og obligatoriske praktikperioder med enten elevløn eller SU også tæller med. På den måde bliver man ikke afskåret fra tidlig pension, hvis man for eksempel har arbejdet deltid i mange år, været arbejdsløs ad flere omgange eller har været i praktik under uddannelse.
