Min side
-Jeg ringer hjem til kollegerne, hvis de er syge gennem længere tid for at tjekke op på, om de er okay, og sådan en telefonsamtale betyder mere, end når jeg kan fortælle dem, at nu stiger de i løn.
Sådan siger tillidsrepræsentant på Thise Mejeri Per Mikkelsen. For ham er den gode 1:1-samtale altafgørende for et tillidsbaseret forhold til kollegerne, og der går mange samtaler forud for den samtale, hvor Per ringer til en kollega, der er gået ned med flaget.
- Når vi får nye kolleger, så sørger jeg for, at de ved, at de endelig skal komme til mig, hvis de oplever udfordringer. Det kan for eksempel være med at læse deres første lønseddel. Jeg tjekker også op på deres trivsel, og generelt gør jeg meget ud af at få talt med mine kolleger, siger han.
Hjælper også ikke-medlemmer
På det store mejeri har tillidsrepræsentanterne en indbyrdes aftale om, at når en kollega stiller et spørgsmål, så skal de have svar indenfor 24 timer.
- Nogle gange må jeg vende tilbage og sige, at der går længere tid, fordi jeg måske skal vende det med vores fællestillidsrepræsentant eller forbundet, men kollegaen bliver informeret løbende og ved, at jeg ikke har glemt ham eller hende, siger Per.
Per svarer også på spørgsmål fra de kolleger, der ikke er med i en overenskomstbærende fagforening.
Politiken hos tillidsrepræsentanterne er den, at de hjælper tre gange, og når den uorganiserede kollega, så kommer fjerde gang, så siger de, at de gerne vil hjælpe, men så skal vedkommende også hjælpe dem ved at melde sig ind i Fødevareforbundet NNF.
- Vores fællestillidsrepræsentant forklarede mig tilgangen ved at sige, at man jo heller ikke køber en ny bil, før man har prøvekørt den, og det er jo rigtigt nok. Det har så vist sig hos os, at den strategi virker, hvis man gerne vil have folk med i fællesskabet, siger Per.
Uorganiseret stod uden tillidsrepræsentant
På Thise mejeri er antallet af medlemmer steget eksplosivt over et par år. Per har mange eksempler på, at kollegerne har valgt at skifte fra gule forretninger til Fødevareforbundet NNF.
Fælles for tilfældene har været, at Per har mødt kollegerne med tillid. Som da hans ene kollega, som han gentagne gange havde hjulpet, ikke ville skifte, da han var overbevist om, at den gule forretning han stod i, var både bedre og billigere.
- Jeg sagde bare, at det var jo helt fint, hvis det var hans opfattelse. Det skulle ikke ødelægge vores gode kollega-forhold, siger Per.
Men en dag var kollegaen igen i knibe, og da Per havde hjulpet ham mange gange, bad han ham om at gå til det sted, han havde sit medlemsskab. Men svaret fra dem til kollegaen var, at han skulle spørge sin tillidsrepræsentant.
- Så gik det op for ham, at sådan en havde han ikke, og så var der ligesom ingen til at hjælpe ham videre. Og så meldte han sig alligevel ind, trods den meget store modstand han tidligere havde haft mod organiserede fagforeninger, forklarer Per.
