Når flere slagterier i Tyskland er hårdt ramt af corona, så skyldes det den horrible behandling af landets slagteriarbejdere. Det slår slagteriarbejder Frank Vestergaard fast i et debatindlæg i Politiken (kræver abonnement).
- De østeuropæiske slagteriarbejdere bliver ofte indkvarteret i barakker eller faldefærdige og fugtige huse, hvor de bor tæt sammen og så køres i busser til arbejdspladsen. Det er på den baggrund måske ikke overraskende, at de tyske slagterier oplever stor smittespredning, skriver han blandt andet.
Frank Vestergaard har selv været slagteriarbejder i Danmark siden 1993 og arbejder i dag på slagteriet i Horsens. Han følger forholdene i Tyskland fra sidelinjen, og har løbende kunnet konstatere, at forholdene syd for grænsen er blevet værre og være.
- Lønninger på få euro i timen, indkvartering under kummerlige forhold, ja, endda grelle eksempler på dummebøder og trusler om tæsk. Kort sagt er slavelignende forhold løbende blevet normalen hos vores sydlige nabo, skriver han i indlægget.
Danske slagteriarbejdere presses
Ud over at forholdene for slagteriarbejderne på de tyske slagterier i sig selv er skammelige, så har udviklingen i Tyskland også været med til at starte et ræs mod bunden, som de danske slagteriarbejdere af alle kræfter forsøger at undgå herhjemme.
- I en globaliseret verden konkurrerer vores arbejdspladser direkte med slagterierne syd for grænsen. Derfor får vi danske slagteriarbejdere ofte at vide, at vi er for dyre i forhold til de tyske. Vores arbejdsgivere bevæbner sig med statistikker om, hvad det koster at slagte et kilo gris i Danmark i forhold til i Tyskland, når vi skal diskutere løn- og arbejdsforhold. Og der bliver ikke lagt skjul på, at vores arbejde nemt kan forsvinde i konkurrencen med Tyskland, Polen og andre lande, skriver han.
Derfor opfordrer Frank Vestergaard sine kolleger til at deltage i de demokratiske processer på arbejdspladserne, så de danske slagteriarbejdere sammen kan bekæmpe en udvikling som i Tyskland.
- For vi skal alle vise vores engagement og bruge vores stemme, hver eneste gang vi har muligheden. Ellers bliver vi presset mere og mere mod tyske tilstande, skriver han.