Ingen, der interesserer sig for det danske arbejdsmarked, er vist i tvivl om, at omkring 600.000 lønmodtagere i løbet af foråret skal have fornyet deres overenskomster.
Men indtil videre er det først og fremmest forhandlingerne på industriområdet mellem DI og CO-Industri, der har trukket overskrifter.
Det er der en ganske god grund til, fortæller chefforhandler og næstformand i Fødevareforbundet NNF, Jim Jensen:
- Overenskomstforhandlingerne på det private område følger et lidt fastlåst mønster. Det er ikke skrevet ned noget sted, men i årevis har forhandlingerne fulgt dette faste mønster. Først kommer forhandlingerne og forliget på industriområdet (mellem CO-I og DI). Så kommer forhandlingerne og forliget på transportområdet, hvorefter forhandlingerne mellem Fødevareforbundet NNF og DI for alvor kommer op i fart.
Minimalløn og normalløn
Industriforliget bliver også ofte kaldt for "gennembrudsforliget", og erfaringsmæssigt lægger det rammerne for de efterfølgende forlig. Men lønformen i forliget er "minimalløn", hvilket vil sige, at forliget kun indeholder den minimale lønramme, og så skal lønmodtagere og arbejdsgivere efterfølgende lokalt aftale yderligere lønstigninger.
Derfor er det næste vigtige forlig "transportforliget".
Transportområdet er et såkaldt "normallønsområde", hvor hele lønstigningen aftales ved overenskomstforhandlingerne, og der er altså ikke efterfølgende lokale lønforhandlinger.
Møder i kulissen
At Fødevareforbundet NNF's overenskomstforhandlinger først for alvor starter op, når de to store forlig er faldet på plads, betyder dog ikke, at forhandlerne blot sidder med hænderne i skødet og venter, fortæller Jim, Jensen:
- Vi har fået utroligt mange, gode ændringsforslag fra vores medlemmer, og på de fleste områder har vi haft de første indledende møder med arbejdsgiverne omkring vores forslag. Derudover holder vi jævnligt møder internt i vores forhandlingsudvalg, hvor vi forbereder os på, at forhandlingerne går løs. Men der er ikke så meget at melde ud på baggrund af møderne, og derfor kan det godt virke som om, at der ikke rigtig sker noget, erkender Jim Jensen.
Han understreger dog samtidig, at det desværre ikke kan være så meget anderledes:
- Vi har behov for at kunne vende forskellige ting og sager internt, uden arbejdsgiverne læser med. Samtidig nytter det heller ikke noget at melde halve aftaler og kvarte resultater ud, og dermed skabe en fejlagtig forventning eller opbygge en ubegrundet frygt for det ene eller det andet. Derfor foregår denne del af processen lidt i det tyste.
Mange måneder i OK20's tegn
Langt de fleste af Fødevareforbundet NNF's overenskomster udløber den 1. marts.
Det gælder de store industrioverenskomster på slagteriområdet, mejeriområdet, det fødevareindustrielle område og på store dele af butiksområdet. Men der er også overenskomster, der først udløber den 1. april og senere, og derfor vil Fødevareforbundet NNF formodentlig forhandle overenskomster på plads frem til den tidlige forsommer.
Og så er der jo en risiko for, at det slet ikke lykkes at få alle de nødvendige forlig i hus:
- Der rejser sig altid mange spørgsmål forud for overenskomstforhandlingerne. Kommer der konflikt? Hvornår kan den komme? Hvem og hvor mange vil den omfatte? Det er i sagens natur alt for tidligt at kunne sige noget som helst fornuftigt om. Hvis jeg begyndte at nævne mulige datoer og scenarier allerede nu, vil det blot skabe usikkerhed og forvirring. Det eneste, jeg kan sige, er, at vi selvfølgelig løbende vil orientere om fremdriften i forhandlingerne. Og så går vi naturligvis benhårdt efter forlig, afslutter Jim Jensen.
FAKTA
Sådan er forligene tidligere faldet på plads
CO-I og DI-forlig
2017 den 12. februar
2014 den 8. februar
2012 den 12. februar
2010 den 22. februar
2007 den 12. februar
Transportforliget
2017 den 3. marts
2014 den 21. februar
2012 den 23. februar
2010 den 2. marts
2007 den 26. marts