Min side
Med stemmerne 54 for og 43 imod har Folketinget vedtaget loven om tidlig pension. De første lønmodtagere vil kunne bruge ordningen pr. 1. januar 2022.
- Det er en kæmpesejr for vores medlemmerne og andre lønmodtagere, der minder om dem, siger forbundsformand for Fødevareforbundet NNF, Ole Wehlast.
Han har, siden efterlønnen de facto blev nedlagt i 2011, kæmpet utrætteligt for at sikre, at alle lønmodtagere – også dem med de længste og hårdeste arbejdsliv – skal have ret til en værdig tilbagetrækning:
- I 2011 hed vores motto: Bevar efterlønnen. Det lykkedes som bekendt ikke, og siden 2016 har vi arbejdet under parolen: Alle har ret til en værdig tilbagetrækning. Og det er lige netop det, der er sket i dag. Vi har ikke fået en ny efterløn, men derimod om en ordning, der er målrettet dem, der er kommet tidligt på arbejdsmarkedet, og som har varetaget jobs, der kræver rå muskelstyrke og en stærk krop, fastslår Ole Wehlast, og fortsætter:
- Indtil nu har de skullet stå med hatten i hånden og bede om lov til at kunne trække sig fra arbejdsmarkedet efter 45, 48 eller 50 års benhårdt knoklearbejde. Og hvis de ikke har kunnet fremvise en krop, der er tilstrækkeligt ødelagt og nedslidt, er de blevet sendt tilbage igen. Det er simpelthen ikke værdigt. Derfor har det været vigtigt for os at sikre dem retten til måtte trække sig tilbage, når de har leveret deres indsats til det danske samfund.
- Den her dag har jeg ventet på, siden efterlønnen blev smadret til ukendelighed i 2011. Endelig har Folketinget lukket det hul, de skabte dengang, og endelig får alle ret til en værdigtilbagetrækning. Det er en mærkedag for alle de lønmodtagere, der hver eneste dag knokler for Danmark.
Modige politikere
Ole Wehlast lægger ikke skjul på, at arbejdet med sikre ret til værdig tilbagetrækning ikke har været nemt. I årtier har alle politiske projekter og reformer vedrørende pension handlet om at få flere folk til at blive flere år på arbejdsmarkedet. Så der var ikke mange på Christiansborg, der stod i kø for at tale om muligheden for at lade nogle lønmodtagergrupper gå tidligere på pension end andre:
- I fagbevægelsen var vi en del, der kunne se, at det politiske projekt, om at bede alle lønmodtagere blive på arbejdsmarkedet til de er langt over 70 år, på ingen måde kunne lade sig gøre. Men på Christiansborg var opgaven jo også at finde penge til fremtiden, og derfor var der kun ganske få politikere, der helt åbent bakkede op om vores synspunkt. Det ændrede sig heldigvis, da der kom fokus på, hvordan det rent faktisk er at arbejde som slagteriarbejder eller stå i et pakkeri eller på en småkagefabrik. At den her dagsorden for alvor kom op på lystavlen, skyldes i høj grad, at der var nogle modige politikere, der kunne se, at en stigende pensionsalder ikke var muligt for alle, forklarer Ole Wehlast.
Han fremhæver især tre socialdemokratiske frontkæmpere:
- Gruppeformand Leif Lahn, der tidligere var beskæftigelsesordfører, beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard og statsminister Mette Frederiksen har hele vejen igennem bakket os op. De har været med ude og besøge de lønmodtagere, det her handler om, og de har lyttet til vores medlemmers fortællinger om et hårdt og langt arbejdsliv, og om deres bekymringer for fremtiden. På et tidspunkt meldte Dansk Folkeparti sig også på banen, og sammen med SF og Enhedslisten kunne regeringen få flertal bag sit politiske projekt.
Ole Wehlast lægger ikke skjul på, at i dag er en stor festdag i Fødevareforbundet NNF:
- Den her dag har jeg ventet på, siden efterlønnen blev smadret til ukendelighed i 2011. Endelig har Folketinget lukket det hul, de skabte dengang, og endelig får alle ret til en værdig tilbagetrækning. Det er en mærkedag for alle de lønmodtagere, der hver eneste dag knokler for Danmark.
