Er man med i efterlønsordningen, men venter med at gå på efterløn, har man mulighed for at få en skattefri præmie. Men den præmie går man måske glip af, hvis man får en arbejdsskade og er nødt til at stoppe sit arbejdsliv tidligere, end man havde planlagt.
Hvis du har fået en arbejdsskade og været nødt til at stoppe dit arbejdsliv, er du måske gået glip af den skattefri præmie.
Men det bliver der lavet om på nu. En ny principafgørelse fra Ankestyrelsen giver nemlig mulighed for, at du kan få genoptaget din sag, hvis du efter en arbejdsskade har fået udbetalt erstatning for tab af erhvervsevne uden at din mistede efterlønspræmie er regnet med.
Mulighed for at få genoptaget sin sag
Den nye afgørelse betyder, at du har mulighed for at få genoptaget din sag, hvis du kan svare ja til følgende:
- Du har haft en arbejdsskade, hvor du har fået erstatning for tab af erhvervsevne
- Du stoppede med at arbejde på grund af arbejdsskaden, selv om du havde planlagt at arbejde i flere år
- Du var tilmeldt efterlønsordningen og gik glip af de efterlønspræmier, som du kunne have fået, hvis du var fortsat med at arbejde
- Din afgørelse om tab af erhvervsevne er truffet i perioden 1999-2020
Hvis du er i tvivl, er du velkommen til at kontakte a-skade konsulenten i din afdeling:
København, Nordsjælland, Fyn og Bornholm: Benny Mørch-Sørensen på tlf.: 3818 6903
Sjælland og Øerne: Ghita Christiansen på tlf.: 3818 6918 eller Susanne Hansen på tlf.: 3818 6919
Østjylland: Palle Stig Lind Ulriksen på tlf.: 3818 7045
Nordjylland: Ghita Elmo Andersen på tlf.: 3818 7021
Syd- og Midt Vestjylland: Claus Gaarde på tlf.: 3818 7094