Nyhed

Hvem skal passe på dig, hvis du ikke selv kan?

Hvad skal der ske, hvis du en dag ikke kan tage vare på dig selv? Med en fremtidsfuldmagt bestemmer du selv, hvem der skal træffe beslutninger for dig, og det kan gøre situationen nemmere for dine pårørende.

Som medlem af Fødevareforbundet NNF kan du gratis oprette en fremtidsfuldmagt hos TestaViva, og du skal derfor kun beregne udgifter til notar og evt. tinglysning.

Her er fem gode grunde til at få styr på fremtidsfuldmagten, før det er for sent:

1. Bestem selv, hvem der må handle på dine vegne

Med en fremtidsfuldmagt bestemmer du, hvem der skal træffe beslutninger for dig, hvis du en dag ikke kan. Du kan vælge at indsætte én eller flere personer på fuldmagten. Du kan også bestemme, om de skal varetage både dine personlige og økonomiske forhold, eller kun en af delene.

2. Kom uden om ventetid og fastlåste informationer

Det er Familieretshuset (tidligere Statsforvaltningen), der beslutter, hvem der skal være din eller dine fuldmagtshaver(e), hvis du ikke kan tage vare på dig selv og ikke har en fremtidsfuldmagt. Den afgørelse kan tage op til et år - i mellemtiden vil dine personlige og økonomiske informationer være fastlåst.

3. Undgå splid i familien

Det kan være svært for dine pårørende at beslutte, hvem der skal have lov til at tage vare på dine forhold, hvis du ikke selv kan. Denne beslutning tager du i en fremtidsfuldmagt - dermed kan du undgå, at der opstår problemer i familien.

4. Hjælp dem, der skal hjælpe dig

Med en fremtidsfuldmagt behøver dine pårørende ikke Familieretshusets godkendelse til fx at sælge ejendom, købe gaver eller se dine lægejournaler.

5. Få en digital fremtidsfuldmagt 

Hos TestaViva får du en digital fremtidsfuldmagt. Det betyder, at den kan tilgås af læger, apoteker m.m., hvis/når fremtidsfuldmagten bliver aktiveret. Det gør det nemmere for dine pårørende fx at få lov til at se din lægejournal og hente medicin til dig på apoteket.

Læs mere her