Over 100 tillidsvalgte på slagterindustriområdet har trukket to dage ud af kalenderen for at mødes og diskutere situationen i den danske slagteribranche
Brexit, manglen på slagtesvin, uddannelsesplaner, investeringer, mulig tidlig pension og ikke mindst de kommende overenskomstforhandlinger var til debat i Silkeborg, hvor Fødevareforbundet NNF havde inviteret de tillidsvalgte indenfor slagterindustrien til temamøde.
Temadagene er en årligt tilbagevendende begivenhed, og ligesom de foregående var, var debatten i 2019 levende og udbytterig.