Brexit: Hvor er ansvarligheden?

Situation i Storbritannien er kaotisk efter parlamentet flere gange har nedstemt aftaler, der skulle bane vejen for en fornuftig måde at lade England forlade EU. Og det er ikke kun englænderne, der er frustrerede.

Brian Vestergaard, tillidsrepræsentant Danish Crown Blans

Situationen er ganske alvorlig for Danish Crown og dermed også for mine kolleger.

I Blans sender vi hver måned mange hundrede tons bacon til Storbritannien. Spørgsmålet er, hvordan vi bevarer den produktion, hvis grænserne lukkes og briterne stopper med at importere store mængder af fødevarer.

På lidt længere sigt tror jeg på, at det lykkes Danish Crown har finde ny afsætningsmarkeder, men det er ikke sikkert, at de nye markeder er villige til at betale lige så meget, som briterne.

Hvis det britiske marked ender med at lukke mere eller mindre ned, så kommer der ubalance på markederne. Det gælder også for oksekød, hvor Irland i dag sælger store mængder kød til briterne. Hvis det i stedet skal sælges på andre markeder, så vil det presse prisen på oksekød - og det vil også ramme den danske produktion af oksekød.

Men når det er sagt, så har Danish Crown længe været i gang med at forberede sig på et ændret britisk marked.

Og så skal vi lige huske på, at briterne jo ikke bliver vegetarer, bare fordi de forlader EU. De vil fortsat spise kød - og så dansk kød.

Jan Hartvig, tillidsrepræsentant Arla Rødkærsbro

For Arla som helhed er Brexit en udfordring.

Arla sender 10.000 containere til Storbritannien hvert år, og det kan næsten ikke undgå at komme til at koste Arla mange penge, hvis det britiske marked lukker ned.

Men på mejeriet i Rødkærsbro laver vi mozzarella, og det marked er i konstant vækst. Jeg er derfor ikke bekymret for, at Brexit vil få de helt store konsekvenser for os. Vores varer vil nemt kunne afsættes, også selvom vi ikke sender lige så meget til Storbritannien på den anden side af Brexit.

Til gengæld kan jeg godt forstå, at briterne er alvorligt bekymrede. De britiske fødevarearbejdere kan ikke undgå blive ramt, hvis den britiske fødevareeksport risikerer at gå i stå. 

Samtidig bærer det britiske arbejdsmarked tydeligt præg af deres fagbevægelse blev smadret for 30 år siden.

Det er dybt foruroligende at høre om de forhold, de arbejder under. Man bliver virkelig opmærksom på, hvor vigtig den danske model er, og hvor vigtigt det er, at vi holder fast i den.

Jim Jensen, næstformand Fødevareforbundet NNF

Det er jo næsten tragikomisk at følge med i britisk politik. Man frites til at spørge om, der er en voksen tilstede, der kan tage over, for det virker som en umulig opgave for de britiske politikere at nå frem til en ordentlig løsning.   

Det ser desværre ikke ud til at ansvaret for et helt land tynger politikerne, og manglen på ansvarlighed skriger til himmelen. Problemet er jo, at konsekvenserne af en Brexit uden en aftale kan blive kæmpestore; ikke kun for Storbritannien, men også for hele Europa inklusive Danmark.

Selv hvis det faktisk lykkes briterne af blive enige om en aftale, der gør det muligt for dem at forlade EU og fortsat have samhandel med EU-landene, så kan det ikke udelukkes, at danske arbejdspladser vil blive berørt af Brexit.

Erfaringerne viser dog, at danske virksomheder plejer at være gode til at tilpasse sig. Lukker markeder ned, finder de nye afsætningsmuligheder.

I Fødevareforbundet NNF har vi årevis kæmpet for, at lønmodtagere, der måtte miste deres job som følge af handelspolitiske udfordringer, skal omfattes af EU's globaliseringsfond.

Den giver mulighed for, at lønmodtagere, hvis job rykkes ud af EU på grund af globalisering, kan få hjælp til at blive omskolet til andre job. Den mulighed bør også fødevarearbejdere, der eventuelt mister jobbet på grund af Brexit også få.

Det er helt urimeligt, hvis danske fødevarearbejdere skal betale prisen for, at briterne vil ud af EU. Derfor håber jeg meget, at både danske politikere og deres kolleger i de andre EU-lande, åbner op for globaliseringsfonden. Det er kun rimeligt.  

Fødevareforbundet NNF's fire overenskomstfølgegrupper (slagterindustri, fødevareindustri, mejeri og butik) er på en tre-dags studietur til London for at se og høre, hvilke konsekvenser Brexit kan få for den danske fødevareproduktion og de danske fødevarearbejdere.

Fakta:

Danske fødevarevirksomheder er stærkt repræsenteret i Storbritannien, herunder Danish Crown og Arla. I alt er der ca. 1.000 danske datterselskaber i Storbritannien med i alt 100.000 ansatte.

I tilfælde af, at der ikke bliver en handelsaftale mellem Storbritannien og EU, forventer man at Storbritannien vil lægge told på danske fødevarer, for på den måde at beskytte den britiske fødevareproduktion. Dog lyder de foreløbige meldinger på, at toldsatserne ikke vil blive så høje, som man i første omgang frygtede.

I forhold til fødevarer har Storbritannien en selvforsyningsgrad på omkring 60 - 70 %, så de vil fortsat have behov for at importere udenlandske fødevarer.

Ca. 70 % af den britiske fødevareimport kommer fra andre EU-lande, herunder Danmark.

Mens de danske virksomheders umiddelbare reaktion på briternes beslutning om at forlade EU, var meget dyster, er meldingerne nu markant mindre pessimistiske. I takt med, at de har haft mulighed for at tilpasse deres produktion og udse nye markeder, er er frygten for markant produktionsnedgang mindsket.