Min side
Når Dorthe på 59 år skal ud og gå tur med hunden om morgen, må hun sidde en time og vente på at kroppen varmer op, før hun kan bevæge sig rundt.
Anette på 51 år er lige blevet bedstemor, men hun ikke bare kan lægge sig på gulvet og lege med sit barnebarn - det har hun alt for mange smerter til at kunne.
Begge kvinder arbejder i fødevareindustrien og har gjort det i mange år. De er glade for deres arbejde og holder af deres arbejdsplads og deres kolleger.
Men de er også enige om, at de betaler en høj personlig pris for, at vi i Danmark har accepteret, at vi nogle steder har et arbejdsmarked med så hårdt fysisk arbejdsmiljø, at det slider medarbejderne i stykker.
Det gælder blandt andet i fødevareindustrien, hvor arbejdet på mange områder er fysisk udfordrende.
Et differentieret pensionssystem kan ikke stå alene
Fødevarearbejderne var storforbrugere af efterlønsordningen, dengang den havde sin storhedstid. Ikke fordi de gerne ville rejse jorden rundt eller spille golf, men fordi deres kroppe var slidt ned efter årtiers hårdt arbejde.
I Fødevareforbundet NNF har vi i de senere år presset på for at få politikerne til at indse, at der er lønmodtagergrupper, der trods en gennemsnitlig højere levealder, ikke har mulighed for en højere pensionsalder. 20 % af vores medlemmer fejrer ikke deres 60-års fødselsdag på en arbejdsplads. Enten fordi de ikke længere er i live, eller fordi de har måtte forlade arbejdsmarkedet forinden.
Der er derfor behov for at få lavet nogle ordninger, der tager hånd om fysisk nedslidte lønmodtagere, og giver dem mulighed for en tidligere tilbagetrækning.
Heldigvis ser det ud til, at politikerne endelig har erkendt, at de skylder noget på de nedslidtes konto. Men selvom kravet om et differentieret pensionssystem er aldeles påtrængende, så kan det ikke stå alene.
Det eneste, der er bedre end et pensionssystem, der tager hensyn til, at der er forskel på arbejdsliv, er et arbejdsmarked, der ikke slider folk i stykker.
Håbløse besparelser på arbejdsmiljøområdet
Jobbet som slagteriarbejder eller fødevareindustriarbejder hører til de blandt de jobtyper med højest arbejdstempo. Samtidig går eller står de i 75 % af arbejdstiden, og jobbet ligger i top fem over jobtyper med størst grad af fysisk hårdt arbejde. Det viser NFA's undersøgelse Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark fra 2018 (AH2018), der også påpeger, at der er en sammenhæng mellem højt arbejdstempo og lav grad af trivsel på arbejdet.
Selvom vi altså har massive udfordringer på arbejdsmiljøområdet i Danmark, har politikerne igennem de seneste ti år igen og igen beskåret Arbejdstilsynets bevillinger. I perioden fra 2007 til 2018 har tilsynet mistet, hvad der svarer til 126 mio. kr. i dag. Særligt Arbejdstilsynets hovedopgave, "Tilsyn med arbejdsmiljø", er blevet hårdt ramt af sparekniven.
Bevillingen er skrumpet fra, hvad der svarede til 543 mio. kr. i 2007 til 360 mio. kr. i 2018.
Politisk prioritering er afgørende
Besparelserne i sig selv er et kæmpe problem. Det giver for let spil for de kræfter, der ikke kan få øje på gevinsterne ved investeringer i et godt og sikkert arbejdsmiljø.
Men det er også et politisk problem, fordi det udstiller, at arbejdsmiljøområdet ikke bliver anset for et politisk indsatsområde. Når politikerne så tydeligt viser, at de ikke vil arbejdsmiljøområdet, så forplanter det sig til arbejdsmarkedet, og gør det legitimt for andre - for eksempel virksomhederne og arbejdsgivere - at nedprioritere eller ligefrem ignorere arbejdsmiljømæssige udfordringer.
At pensionsalderen skal stige fordi levealderen stiger, kan kun lade sig gøre, hvis vi får bremset nedslidningen og skabt et arbejdsmiljø, der giver medarbejdere i alle brancher mulighed for et længere arbejdsliv. Den langsigtede løsning på nedslidningsproblematikken er således ikke blot nye pensionssystemer, men derimod massiv investering og opprioritering af arbejdsmiljøområdet.
