Afdelingsformand Steen Hartmann, Fødevareforbundet NNF Midt Vestjylland, uddelte både ris og ros på generalforsamlingen.
Steen Hartmann, afdelingsformand for Fødevareforbundet NNF Midt Vestjylland, lagde ikke fingrene imellem, når politikerne skulle have tørt på. Modsats fik han også generalforsamlingens opbakning, når han delte rosende ord ud.
På generalforsamlingen kom Steen Hartmann med en kort, mundtlig beretning, der blev modtaget med klapsalver.
Her er bestyrelsens fulde beretning:
Fødevareforbundet NNF arbejder stadig for at fremme vores ønske om en tilbagetrækningsordning for dem, der har haft et hårdt fysisk arbejde. Forbundet/afdelingerne har gennemført borgermøder med vores lokale politikere for at få udformet en lokal strategi og for at få placeret vores ønske så højt på den politiske dagsorden som muligt.
Mødet fandt sted den 19. marts i Aulum Fritidscenter, hvor der var stort fremmøde med ca. 200 borgere.
Det er Fødevareforbundet NNF's klare opfattelse, at de politiske partiers holdning til en "Værdig Før Færdig"-ordning, kan flytte mange stemmer ved det kommende valg. Vi har derfor en mulighed for at presse partierne til at imødekomme vores holdning.
Hvis man er født efter 1971, har politikerne besluttet, at man minimum skal arbejde, til man er 70 år. Det er bare ikke alle, der kan! Mange af vores medlemmer ender med at dø på jobbet. De har fysisk hårde jobs, og de har allerede arbejdet 15 år, når andre starter i job efter endt uddannelse.
Alle skal med værdighed kunne trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, inden de bliver slidt ned eller dør på jobbet. Men lige nu eksisterer den mulighed ikke. Det er politikerne, der har vedtaget den senere tilbagetrækning. Nu skal de tage ansvaret for de lønmodtagere, som ikke kan holde til det.
Bestyrelsen er meget tilfreds med, at Socialdemokratiet nu kommer med et forslag om at indføre en ny ret til tidligere tilbagetrækning for dem, som er nedslidte, Dem, der er kommet tidligt ud på arbejdsmarkedet og har været der i mange år. Det er stærkt tiltrængt.
I virkeligheden bør det jo være sådan, at ingen bliver syge eller slidt ned, hverken fysisk eller psykisk, af at gå på arbejde. Sådan er det desværre ikke i dag.
Det kræver, at vi gør mere for at forbedre arbejdsmiljøet og mulighederne for at skifte jobspor løbende gennem livet. Det kræver en indsats både fra politisk side og fra arbejdsmarkedets parter.
Bestyrelsen vil gerne rose Socialdemokratiet for at lægge op til at finde den konkrete model i samarbejde med arbejdsmarkedets parter.
Men samtidig mener bestyrelsen ikke, at en tidligere tilbagetrækning laves gennem en tre partsaftale. Dansk Industri har allerede meldt ud, at nedslidning på arbejdsmarked ikke er et problem. Og Dansk Arbejdsgiverforening (DA) afviser blankt at forhandle om et Socialdemokratisk udspil, der vil give ret til tidlig tilbagetrækning for nedslidte.
Dermed stikker DA en kæp i hjulet på forslaget, der netop lægger op til, at en ændring i pensionssystemet skal ske i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter.
Dansk Arbejdsgiverforening, mener ikke der skal være tale om en rettighed.
Fødevareforbundet NNF bidrager gerne til, at vi sammen kan finde en løsning. En løsning, som vi håber, at et flertal på Christiansborg vil bakke op om.
Bestyrelsen giver vores forbundsformand ret i når han sige:
"Hvorfor skal vi gå tiggergang for at få en løsning for nedslidte lønmodtagere, når milliarder fosser ud af Skat, uden at nogen tilsyneladende løfter et øjenbryn."
Og han forsætter:
"Seneste skud på stammen er historien om, at Skat ikke har opkrævet vægtafgift og grønne afgifter fra 400.000 bilister, hvilket har kostet statskassen mindst 1,3 milliarder kroner.
Danskerne skylder op mod 100 milliarder kroner i Skat, og i december valgte politikerne at eftergive 5,8 milliarder af borgernes gæld. I en revisor-rapport bestilt af Skatteministeriet fra 2017 anslås det, at det offentlige i alt må opgive at inddrive i alt 80 milliarder kroner. Penge, der kunne være blevet brugt på velfærd til gavn for os alle.
Alt for mange politikere, journalister og debattører opfører sig som blodhunde i et varmt spor, hver gang et politisk parti formaster sig til at ville bruge penge på velfærd til gavn for borgerne. Senest har socialdemokraterne foreslået at bruge tre milliarder kroner på en ordning, så hårdtarbejdende danskere kan få lov at forlade arbejdsmarkedet, inden de slides helt ned. Med det samme står politiske modstandere, borgerlige tænketanke og arbejdsgiverforeninger klar til at spørge om, hvor pengene skal komme fra.
Vi snakker om tre milliarder kroner! Tre milliarder, der skal hjælpe nogle mennesker, der har knoklet og betalt deres skat fra en tidlig alder. Og samtidig kan Skat smide 80 milliarder kroner ud med badevandet, uden at det tilsyneladende hidser de samme kritikere nær så meget op."
De ældre på den brændende platform
Et stigende antal ældre er den brændende platform, som tvinger regeringen til en stor reform af sundhedsvæsenet:
"Først og fremmest er udfordringen, at vi de næste 10 år bliver op mod en kvart million flere danskere over 75 år", siger Lars Løkke.
Måske har I hørt det før. Ellers kig på samme statsministers nytårstale i 2011. Også dengang var flere ældre den brændende platform. Hver gang fem forlader arbejdsmarkedet, står kun fire klar til at tage over, advarede Løkke.
I 2011 var løsningen at afvikle efterlønnen - det kunne ifølge Løkke skaffe de nødvendige midler til sygehuse og plejeboliger. Og han fik sit ønske igennem med et borgerligt flertal, der også omfattede De Radikale.
Eller kig i den brede velfærdsaftale fra 2006. Også dengang var problemet et stigende antal ældre, og løsningen var Europas mest vidtgående pensionsreform.
Ifølge Velfærdsaftalen skal efterløns- og pensionsalderen hæves med levealderen, og gevinsterne skal finansiere merudgifter til blandt andet pleje og sundhed, når der kommer flere ældre, og til en styrket indsats mod nedslidning på arbejdsmarkedet.
Politikerne har bare ikke brugt pengene, sådan som de lovede i 2006 og 2011 - på sundhed, pleje og bedre arbejdsmiljø. Tværtimod spares der på Arbejdstilsynet og hjemmehjælpen, og de offentlige udgifter følger ikke med det stigende antal ældre.
Politikerne har ikke kunnet modstå fristelsen til at bruge pengene kortsigtet, lavere skatter og afgifter, et dyrt forsvarsforlig, et populært håndværkerfradrag, alskens gode gaver hjemme i valgkredsen. Nu får vi så Løkke-regeringens svar. Endnu en reform der igen, igen legitimeres med et stigende antal ældre.
Passer pengene så denne gang? Sundhedsøkonomer peger på, at regeringens store slagnummer Nærhedsfonden på 6 mia. kr. bygger på tvivlsomme forudsætninger. Pengene stammer fra nedlæggelse af regionsrådene og frem for alt fra Finansministeriets antagelser om administrative effektiviseringer, men medtager ikke øgede udgifter til et nyt styrende embedsmandsapparat.
Hertil kommer, at Nærhedsfonden, ifølge Kommunernes Landsforening, ikke kan finansiere alt det, som regeringen lover borgerne. 6 mia. lyder af meget, men frem til 2025 er det kun 10 mio. pr. kommune pr. år. Slet ikke nok.
Sundhedsudspillet er blevet til i et lille sekretariat i Finansministeriet uden inddragelse af fagfolk eller uafhængige eksperter. Det bygger på den velkendte finansministerielle filosofi, at vi med reformer og effektivisering, kan få det hele til den halve pris.
Det var dén filosofi, som reformerede, beskar og ødelagde Skat. Det var dén filosofi, som lovede stordriftsfordele ved 00'ernes centralistiske reformer og skabte et folkeligt tab af nærhed.
Brexit - Storbritannien forlader EU
Den aftale, som det britiske underhus har forkastet flere gange, indeholder fire elementer:
1) Hvad koster det at forlade EU i penge, forstået som: hvad har man været med til at beslutte omkostningerne af, og hvad skal man betale for at komme ud af de aftaler.
2) UK-borgernes rettigheder i EU og EU-borgernes rettigheder i UK.
3) Spørgsmålet om Irland og det såkaldte back-stop.
4) Hvad der skal ske fra den 29. marts 2019 til 31. december 2020 - hvor UK endeligt udtræder af EU.
Det er den sidste del, der er den mest udfordrende, da det spørgsmål bl.a. er reguleret af den fredsaftale, der er indgået i 1998 og trådte i kraft i december 1999.
Aftalen betyder bl.a. at man er enige om, at der ikke er en fysisk og synlig grænse mellem Irland og Nordirland, hvilket Irlands og UK's medlemskaber af EU gør muligt.
Men den indeholder også en bestemmelse om, at Nordirland kan stemme sig ud af United Kingdom og tilslutte sig Irland.
Umiddelbart er der ikke problemer med pkt. 1 og 2, der - hvis de bliver godkendt af det britiske House of Commons, udløser en,
1) En forhandlingsperiode frem til udgangen af 2020, hvor UK følger indgåede aftaler i EU, og hvor der forhandles en egentlig handelsaftale mellem parterne, samtidigt med at borgernes rettigheder er uændrede.
Til gengæld rummer spørgsmålet om Irland/Nordirland en række problemer - ikke mindst fordi at fredsaftalens forudsætning er, at der gælder fælles regler på begge sider af grænsen, og at de regler overholdes af begge parter.
Arbejdsmiljø.
Arbejdsmiljøet er langtfra altid, som det bør være. Faktisk er det gået den helt forkerte vej i årevis. Derfor har Fagbevægelsens Hovedorganisation besluttet at gøre 2019 til Arbejdsmiljørepræsentanternes år.
Både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø er blevet markant dårligere de sidste 6 år. Alt for mange lønmodtagere er sygemeldt med stress. Alt for mange må tage en Panodil til morgenkaffen, blot for at komme igennem arbejdsdagen. Og alt for mange nedslides, længe før de når pensionsalderen.
Nu breder arbejdet sig også mentalt set ind over vores privatliv og personlighed, fx ved at konstante bekymringer over arbejdet suger ressourcer ud af privatlivet.
Den mentale grænseløshed har bredt sig i en grad, så det er blevet en alvorlig belastning. Det er på høje tid, at både arbejdspladser og politikere stopper op og sætter rammer, der kan forebygge de negative følger af grænseløsheden.
I løbet af de sidste 10 år er bevillingerne til Arbejdstilsynet blevet kraftigt reduceret. I aktuelle priser har tilsynet mistet, hvad der svarer til 126 mio. kr. fra 2007 til 2018.
Særligt Arbejdstilsynets hovedopgave er blevet hårdt ramt af sparekniven. Bevillingen til "tilsyn med arbejdsmiljø" er således skrumpet fra, hvad der svarede til 543 mio. kr. i 2007 til 360 mio. kr. i 2018. Dette er stærkt bekymrende, da det vil få negative konsekvenser for forebyggelsen af arbejdsulykker og nedslidning på arbejdspladserne.
I forbindelse med Finanslov 2019 var der igen lagt op til yderligere besparelser på Arbejdstilsynet. Denne blev dog taget af bordet i sidste øjeblik.
Forbundet arbejder, sammen med resten af FH, for at Arbejdstilsynet bliver tilført ekstra midler, der skal gå til tilsynet med arbejdsmiljøet på de danske arbejdspladser.
Der har i 2018 været afholdt årsdag for de lokale arbejdsmiljøudvalg den 6. marts 2018 på Pinenhus. Afdelingens arbejdsmiljøudvalg afholder temadag den 27. maj 2019.
Uddannelse
På uddannelsesområdet er Fødevareforbundet NNF repræsenteret i en lang række råd, nævn, arbejdsgrupper mm. Her arbejder vi med at varetage medlemmernes interesser ift. det politiske system, ministerierne og øvrige interessenter og samarbejdspartnere. Konkret forsøger vi især at sætte fokus på uddannelse for faglærte og ufaglærte som en afgørende, vigtig samfundsmæssig udfordring. Derudover forsøger vi at sætte vores fingeraftryk i alle relevante uddannelsesmæssige sammenhænge.
På erhvervsuddannelsesområdet har året været præget af udmeldinger om behovet for flere faglærte på arbejdsmarkedet. Dette resulterede bl.a. i et politisk udspil i efteråret med forslag og anbefalinger. Det oprindelige udspil indeholdt nogle helt uspiselige forslag, herunder en række forslag om hhv. "større frihed til erhvervsskolerne", som truede parternes rolle og indflydelse ift. til de faglige uddannelser, og et forslag om at ændre på uddannelsesaftalernes uopsigelighed.
Efter en intensiv politisk forhandling blev der efterfølgende landet en bred politiske aftale. Aftalen betyder, at omprioriteringsbidraget fjernes, hvilket i sig selv er en sejr. Derudover videreføres den såkaldte "kvalitetspulje", om end foreløbig kun i 2019.
Derefter skal der igen forhandles om skolernes økonomi. I forhold til regeringens oprindelige udspil, blev der landet en god aftale. Det er dog forbundets vurdering, at skal udfordringerne på erhvervsuddannelsesområdet for alvor løses, så skal der mere ambitiøse initiativer til - og mange flere penge.
VEU-området har på mange måder været i fokus i 2018, både i vores eget forbund, i FH og ikke mindst i det politiske system. Året har således bl.a. budt på Trepartsaftale om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse (2018 - 2021). De vigtigste hovedelementer i aftalen er:
Omstillingsfond (400 mio. kr.) til kompetenceudvikling og sporskifte for faglærte og ufaglærte.
Pulje til opsøgende arbejde ift. basale færdigheder inden for bl.a. læsning, skrivning og matematik (100 mio. kr.)
Bedre muligheder for læse-, regne- og skriveundervisning samt øget brug af fællesscreeninger på virksomhederne samt nye FVU-fag i engelsk (60 mio. kr.)
Højere godtgørelse på alle AMU-kurser samt FVU i grundlæggende læsning og regning (fra 80 til 100% af dagpengesatsen)
Forbundets hovedbestyrelse besluttede i slutningen af 2017, at der skulle gøres en særlig indsats for at få styrket og intensiveret uddannelsesaktiviteterne på virksomhedsniveau, således at flere af vores medlemmer får mulighed for at få udviklet deres kompetencer - og dermed få styrket deres værdi på arbejdsmarkedet.
I løbet af 2018 har forbundet derfor indledt samarbejde med en lang række virksomheder omkring uddannelse. Samtidig har vi uddannet en række uddannelsesambassadører, der skal være med til at løfte uddannelsesarbejdet lokalt.
Organiseringsindsatsen status
Målet for organiseringsindsatsen er, at vi får uddannet 400 tillidsvalgte i organisering inden udgangen af 2020. Det mål er vi godt på vej imod. Siden indsatsen for alvor blev startet den 1. januar 2017, har vi haft 217 tillidsvalgte på uddannelse - enten på organiseringskurser i afdelingerne eller på grunduddannelsen.
Uddannelsen følges op med netværksmøder, der holdes i afdelingerne. I 2018 blev der afholdt 20 netværksmøder i hele landet.
Der er hverken fra forbundets eller afdelingens side lagt pres på de tillidsvalgte i forhold til, hvordan de skal arbejde organiserende. Det er helt op til den enkelte, hvordan de vil gribe det an.
Det er derfor også svært at måle helt konkrete resultater af indsatsen. Men vi kan konstatere, at der er kommet meget mere fokus på vigtigheden af at tale med kollegerne og mange steder arbejder man også mere strategisk med synlighed - for eksempel ved at oprette lokale Facebook-grupper. Og så kan vi i øvrigt også se, at der nogen steder er kommet flere medlemmer.
Lige nu sætter forbundet gang i en større evalueringsproces, så vi kan udvikle indsatsen yderligere og finde ud af, hvad næste fase skal være.
Ungdommen i afdelingen
Den 22. februar i år havde 20 unge medlemmer i afdelingen sat hinanden stævne. Efter forbundet i marts sidste år ansatte en ungdomskonsulent, har unge i næsten alle afdelinger meldt sig under de unges faner.
Det har heller ikke været helt let at få en ungdomsafdeling op at stå her i Midt Vestjylland. Men afdelingen har fået to unge ildsjæle, nemlig Tommy Jensen og Steffen Sørensen, som begge to er ansat på Danish Crown i Herning.
Som jeg sagde på generalforsamlingen i 2018 er det naturligt at tage udgangspunkt i kongressens vedtagelse om, at Fødevareforbundet NNF skal være en organiserende fagforening.
For ungdomsarbejdet betyder det, at vi som fagforening skal aktivere de unge til at blive aktive i forhold til de udfordringer, de møder i deres hverdag, og at fagforeningen skal være understøttende for de unges egne aktiviteter og prioriteringer.
Synlig forbundsdag
Synlig forbundsdag er også en del af organiseringsindsatsen. Det er én dag om året, hvor alle valgte og ansatte i forbundet er ude og besøge arbejdspladser. I 2018 blev det holdt den 9. maj, hvor vi var næsten 100 fra forbundet/afdelingerne ude og besøge tilsammen 44 butikker og 23 industrivirksomheder. Udbyttet er synlighed, men i lige så høj grad også, at alle ansatte bliver klar over, hvad det er for en dagligdag, forbundets medlemmer står i.
I 2019 afholdes Synlig Forbundsdag 8. maj.
Fællesfaglige netværksmøder
Afdelingens fællesfaglige netværk har i det forgangne år været samlet ved et 12-12-møde på Pinen Hus den 26.- 27. oktober.
På vores fællesfaglige netværksmøde er også vores AMR'ere med.
I år deltog forbundsformand Ole Wehlast. Ole havde et oplæg "om Værdig før Færdig."
Her er det væsentligste, Fødevareforbundet NNF kæmper for at indføre en ret til tidligere folkepension for de mest nedslidte - og dem der har været længst på arbejdsmarkedet.
Ole Wehlast kom også med et oplæg vedrørende hovedbestyrelses procedure for at få emner i Idekataloget. Der deltog 56 tillidsrepræsentanter og AMR'ere.
Den 4. april 2019 var vores faglig netværk igen samlet her i afdelingen, hvor vi i igen valgte at fokusere på nogle af de ting, som særlig berører vores medlemmer, Forbundets jurist Kim Bøge Brandt holdt oplæg om nye regler for ferielov, som i løbet af 2019 og 2020 indfases. Det betyder, at man frem over kan afholde sin optjente ferie allerede måneden efter, at den er optjent.
Storbritannien forlader EU til april 2019. Brexit får konsekvenser for alle. Hvad betyder det for fødevarebrancherne i Danmark? Bendt Bendtsen, der er medlem af medlem EU- Parlamentet, kom med et bud på, hvor slemt det kan blive for Storbritannien. Og, ikke mindst, hvor meget vi i Danmark kan blive berørt af det kaos der for øjeblikket hersker i Storbritannien. Der deltog 39 tillidsrepræsentanter i temadagen.
Faglig sagsbehandling
Vi er nu inde i år 3 med fælleskabsløsninger 2, som vores faglige sagsbehandling er struktureret efter. Ambitionen er at få en ensartet og professionel sagsbehandling, og det er vi kommet rigtigt langt med at få.
I 2018 afsluttede fødevareforbundet 528 faglige sager på vegne af vores medlemmer i 2018, et mindre fald i forhold til sagsmængden i 2017, men dog stadig et meget højt tal.
Vi ser ved nedgang i produktionen, at medarbejdere med meget lang anciennitet afskediges og en tendens til, at der "sorteres" i medarbejderne. Det er en af årsagerne til, at der er mere end 35 % af de faglige sager, der vedrører afskedigelser på et overenskomstområde.
Der er en del løn og akkord sager, samt en udfordring omkring linjeprincippet, og nu også overtidsbetaling for deltidsansatte.
Vi har i forlængelse med medlemsmøder oplevet et stort problem på de små virksomheder, hvor der generelt alle steder ikke afregnes for overarbejde. Er timetallet sat ind i systemet, sletter mellemlederen overarbejdet.
Mejeri
I foråret 2018 blev det meldt fra Arla Foods, at de ikke var i stand til at levere den mælkepris, de havde lovet mælkebønderne. Arla Foods havde lovet mælkebønderne en pris på index 103-105 i forhold til de konkurrerende mejeriselskaber i branchen, og det var de ikke i stand til at overholde. Sandheden var den, at Arlas index nok var væsentligt under 100, og samtidigt manglede Arla penge til investeringer, så noget måtte gøres.
Arla besluttede at iværksætte en større rationaliserings-/effektiviseringsplan kaldet Calcium.
Calcium kører frem til 2020 og målet er en samlet besparelse på kr. 400.000.000 euro. Det er i 2018 lykkedes at opnå besparelser på kr. 90.000.000 euro, så de er godt på vej.
Arla Foods hyrede et eksternt selskab til at gennemføre Calcium, og selskabet får en procentdel af de opnåede besparelser, så de er topmotiverede. Erfaringen viser, at der er tale om en benhård besparelsesplan, og den koster arbejdspladser.
Det lykkedes endeligt, efter flere forsøg gennem årene, at nå til enighed med Danske Mejeristers Fagforening (DMF) om en overflytning til Fødevareforbundet NNF. Der var enighed om, at det i løbet af få år kunne ende med, at der ville være 3 lige store forbund på mejeriområdet, og den situation kun kunne være til fordel for arbejdsgiverne.
Samtidigt viste de indledende drøftelser hurtigt, at repræsentanterne fra de to forbund var enige om det meste, og delte de samme holdninger til tingene.
Der var enighed om fordelene ved at samle stort set samtlige faglærte medarbejdere i et forbund, sammenholdt med muligheden for at kunne organisere ca. 70 % af medarbejderne i Arla, langt opvejede ulemperne.
Forbundsledelserne enedes om en overflytning af medlemmerne af DMF pr. 1. januar 2019, til Fødevareforbundet NNF.
Det betyder, at der fremover kun er to forbund bag Fællesoverenskomsten, 3F samt Fødevareforbundet NNF.
3F og Fødevareforbundet NNF har gennem mange år haft et fortrinligt samarbejde og ved de kommende overenskomstforhandlinger, og ikke mindst gennem forarbejdet til forhandlingerne, skal sammenholdet stå sin prøve.
Ved årsskiftet indmeldte 882 DMF-medlemmer sig i forbundet. Af dem fik afdelingen Midt Vestjylland 243 nye medlemmer.
Slagterindustri
I 2018 har tillidsrepræsentanterne endnu engang vist styrke og sammenhold, for der har været flere udfordringer på samarbejdet i forhold til arbejdsgiverne.
Der har været flere forskellige udfordringer på rammeaftalen i overenskomsten. Bl.a. kom der en udmelding fra Danish Crown om, at de ikke ønskede at opkræve kontingent ude på arbejdspladserne.
Årsagen hertil skulle være persondataforordenen, CSR og forskelsbehandling. Det medførte en reaktion fra vores tillidsfolk, som i fællesskab lavede en skrivelse til deres arbejdsgiver med punkter til lokalaftaler, som skal tages op til overvejelse, hvis virksomheden fastholder opsigelse af kontingenttræk.
Der blev også lavet en fælles udtalelse fra vores tillidsfolk, som tog skarp afstand fra den måde vognmand Kurt Meier behandler sine ansatte på, og man opfordrede Danish Crown til at tage fat i transportfirmaet N&K for at bryde samarbejdet med Kurt Beier.
Følgegruppen Slagter-Industri arbejder forsat med det strategiske arbejde. Der er flere forskellige fokuspunkter, men det der vil blive prioriteret først, er OK 2020 og ny teknologi, og så er der uddannelse og den stigende pensionsalder m.m.
Eksporten af smågrise nærmede sig ufattelige 15 millioner i 2018, og her ligger der stadigvæk et stykke fælles arbejde for følgegruppen og det politiske arbejde.
Fødevareindustrielle
Der er som altid løbende afholdelse af valg til tillidsrepræsentant, og som nogle gange kan betyde, at der bliver skiftet fra "den gamle garvede" til en ny.
Forbundet arbejder sammen med afdelingerne, for at få afholdt valgt til tillidsrepræsentanter på de virksomheder, hvor der er mulighed for det.
Følgegruppen har i årets løb arbejdet med strategi og givet sig selv et "eftersyn" i forhold til, hvordan forbereder - afvikler - opsamler man i forbindelse med møderne.
Det har betydet, at man nu arbejder med en dagsorden, hvor det er fokusområder og drøftelsespunkter, der er i centrum. Følgegruppen har igennem strategiarbejdet også set på formålet - repræsentationen - aktivitetsniveau og ikke mindst udfordringerne med overenskomsten og særbestemmelserne.
OK 2020 er naturligvis en fast del for følgegruppen og vil være omdrejningspunktet endnu mere i den kommende tid.
Alle nye tillids- og tals-repræsentanter inviteres forsat til at deltage i et følgegruppemøde for at få indblik i hvordan og hvad der drøftes.
Netværk blandt valgte betyder rigtigt meget. Det giver muligheden for, at tillidsvalgte kan have en tæt dialog / udveksle erfaringer, nye ideer samt drøfte udviklingen. Det gør, at tillidsrepræsentanterne er godt forberedt på nogle af de udfordringer, de møder på virksomhederne.
Butik
Der skal ikke herske tvivl om, at 2018 stod i synlighedens tegn på butiksområdet, og som det også blev oplyst på sidste års generalforsamling, var det første og vigtigste fokusområde, vores lærlinge.
Fødevareforbundet NNF afviklede i 2018 13 fyraftensmøder over hele landet for henholdsvis lærlinge ansat i bager- og slagterforretninger eller supermarkeder. Der deltog på bager/konditor branchen ca. 250 lærlinge og for slagtere ca. 120 lærlinge.
De vigtigste meldinger, vi fik fra lærlingenes stod helt klart, at de blev tvunget på arbejde under skoleforløb.
De modtog ikke overarbejdsbetaling, ligesom de var usikre på deres uddannelse, da mange lærepladser ikke havde tilknyttet den korrekte faglige kompetence.
Overenskomstforhandlingerne OK 2020, er det vigtigste omdrejningspunkt for 2019, og de foregående lærlingemøder og de kommende møder med svende og ufaglærte, skal give os en klar pejling om, hvad er det vigtigste til de kommende forhandlinger.
Der er ingen tvivl om, at forbundet skal bruge en del energi på at sikre lærlingeuddannelse, og det fylder også hos arbejdsgiverne.
A-skade og socialområdet
På a-skade og socialområdet, har forbundet i 2018 oprettet 636 nye sager på landsplan, fordelt på 325 arbejdsskadesager, 87 forsikringssager og 224 sociale sager.
I alt har forbundet sikret erstatninger til vores medlemmer for 101.702.233 kr.
Kommunikation
På kongressen i 2016 blev det besluttet, at medlemsmagasinet Substans skulle nedlægges, og i midten af december 2018 udkom magasinet så for sidste gang.
Kommunikationsafdelingen fik hen over sommeren 2018 foretaget en stor undersøgelse blandt medlemmerne, for at undersøge, hvordan de foretrækker at modtage nyt fra deres fagforening, og hvilken form for nyheder, de helst vil have.
På baggrund af undersøgelsens konklusioner er forbundet så småt begyndt at kommunikere på en ny måde. Helt overordnet er målet at kommunikere mere direkte med medlemmerne på baggrund af tre kriterier; fag, afdeling og alder.
Den digitale kommunikation får en mere fremtrædende rolle, og forbundets hjemmesider og facebooksider er udgangspunktet for kommunikationen til både medlemmer og omverdenen. Hjemmesiden har fået en ansigtsløftning, så medlemmerne hurtigere kan finde de sider og emner, der er mest brugt. Og i løbet af året vil vi få en helt ny hjemmeside, der i højere grad lever op til ønsker om en mobil adgang og enkelhed.
Men den digitale kommunikation kan ikke stå alene.
Derfor vil medlemmer på industrivirksomheder to gange om året modtaget et "minimagasin" med målrettede nyheder til henholdsvis slagteri, mejeri og fødevareindustri. Butiksmedlemmerne vil få sendt et særligt butiksmagasin hjem.
Forbundet vil samtidig øge produktionen af plakater og grafikker, samt små animationsfilm og case-film. Det skal dels hjælpe de medlemmer, der ikke er så stærke læsere, men det skal også være med til at øge forbundets synlighed på både virksomheder og i omverden.
Det samme skal en øget brug af annoncer i lokale, regionale og landsdækkende aviser og en skarpere presseindsats.
Samlet set vil medlemskommunikation altså blive segmenteret, og forbundet vil samtidig gennem forhøjet annoncering og presseindsats øget forbundets synlighed i offentligheden.
25 års jubilæum
Den 17. januar 2019 holdt afdelingen jubilæumsfest for de af vores medlemmer, som har været medlem af afdelingen i 25 og 40 års i 2018. Afdelingen sendte 40 indbydelser ud til vores medlemmer. 35 medlemmer takkede ja til indbydelsen.
Medlemstal i afdelingen.
Afdelingen har 2.411 medlemmer. Det betyder vi total har en frem gang på 314 nye medlemmer, siden sidste år, hvor afdelingens medlemstal var 2.097
Afdelingen har 107 personer, som kun står i afdelingens A-kasse.
Afdelingen har 63 medlemmer, som er på efterløn.
Derudover har afdelingen 53 medlemmer der er tilmeldt jobcentret, af dem er 48 medlemmer dagpenge ledige.
Jeg vil gerne sige afdelingsbestyrelsen, tillidsvalgte, faglige netværk, bilagskontrollanterne, fællesskabsmedarbejdere og samarbejdspartnerne tak for et godt samarbejde i det forløbende år med håb om, at det må forsætte fremover.
Til slut vil jeg gerne ønske alle en god generalforsamling.
På bestyrelsens vegne
Steen Hartmann
Afdelingsformand
