Underbetaling, urimelige arbejdsvilkår, udnyttelse af medarbejderne og omgåelse af overenskomster er dagligdag for mange medarbejdere i den europæiske kødindustri. Men sådan skal det ikke fortsætte, lyder det fra fagforeningerne.
Den spanske kødindustri har fart på. Efter finanskrisen har slubbet sit tag om det sydeuropæiske land, er industrien bare vokset og vokset. Antallet af medarbejdere, der tjener deres løn indenfor industrien, stiger år for år.
Men tag ikke fejl; den spanske kødindustri er ikke et moderne kødeventyr.
For forholdene for de ansatte i den spanske kødindustri er under al kritik.
Arbejdsgiverne har haft held til at presse lønnen i bund, og den intensive brug af vikarbureauer og såkaldte "falske selvstændige", gør sektoren til en lavlønssektor, hvor den negative spiral drejer hurtigere og hurtigere.
Situationen i Spanien er ikke kun et problem for de spanske fødevarearbejdere. Dels fordi Spanien kan sælge deres varer billigere på det verdensmarked, hvor også danske kødprodukter skal afsættes, men også fordi urimelige arbejdsvilkår har det med at smitte af på andre brancher og andre landes arbejdsgivere.
Større ambitioner for kødindustrien
Det gav derfor også mening, at det netop var den spanske hovedstad Madrid, der lagde jord til en europæisk kødkonference, hvor fagforbund for slagteriarbejdere i ni europæiske lande var samlet, med det formål at lægge en fælles strategi for at forbedre forholdene i den europæiske kødindustri. For desværre er de kritisable forhold i Spanien ikke en enlig svale.
Kanske at der er langt fra Finland til Spanien, og fra Irland til Tyrkiet, men de udfordringer, der presser kødindustrien, er i høj grad de samme: Arbejdet i kødindustrien bliver ikke anset som højstatusjobs. Forbrugere og supermarkeder efterspørger de billigst mulige produkter. Der er en stigende opmærksomhed på problemer med dyrevelfærd, og en voksende kritik af landbrugenes effekt på klimaet og de klimamæssige konsekvenser ved at producere og spise kød.
Bedre kvalitet og ordentlige forhold
Ifølge næstformand i Fødevareforbundet NNF, Jim Jensen, er et af kodeordene kvalitet, hvis synet på kødindustrien skal ændres:
- Høj kvalitet og høj forarbejdningsgrad kræver ikke blot bedre uddannet arbejdskraft; det kræver også mere arbejdskraft. Heri ligger også en spændende mulighed for at udvikle jobs, der både er bedre og i sidste ende også bedre lønnede.
Og så skal arbejdsgiverne have større ambitioner for deres branche:
- Lønnen skal være i orden. Man skal kunne føre en værdig tilværelse baseret på den løn, man får for sit arbejde på slagteriet. Arbejdsforholdene skal være så gode, at man ikke risikerer nedslidning eller arbejdsskader, når man udfører sit arbejde. Og så skal jobbene være så interessante, at det virker tiltrækkende at arbejde med kød. Med andre ord skal lønmodtagerne have indflydelse på deres egen arbejdssituation.
Det er alle løsninger, der kræver, at også arbejdsgiverne indser, at den vej industrien er på vej ned af nu, ikke er hensigtsmæssig. Derfor opfordrede forbundsformand for Fødevareforbundet NNF Ole Wehlast, der er blandt initiativtagerne til kødkonferencen, at de europæiske fødevareforbund øger dialogen og samarbejdet med arbejdsgiverne for den vej igennem at løfte den europæiske kødindustri.
