Nyhed

Nyt Substans ude nu

Hvad er en god læreplads, og hvordan går det med slagteriarbejderen Mohamed Ibrahim fra Tican i Thisted? Bliv klogere i det nye nummer af Substans, som er ude nu.

Hvad er en god læreplads, og hvordan går det med slagteriarbejderen Mohamed Ibrahim fra Tican i Thisted? Bliv klogere i det nye nummer af Substans, som er ude nu.

Hvad er en god læreplads? Det er temaet i det nye nummer af Substans, hvor både de unge ved DM i Skills og formanden for Det Faglige Fællesudvalg for bager- og konditorfagene giver deres bud på, hvad en god læreplads er.

Og Jasmin og Anders, der startede i lære som henoldsvis konditor og gourmetslagter, fortæller, hvordan deres lærepladser skuffede dem så meget, at de afbrød deres uddannelser.

Mohamed - manden, medierne og medmenneskeligheden  

Hele Danmark kom på fornavn med slagteriarbejderen Mohamed Ibrahim, da han fyldte medierne med sin historie. En historie om, hvordan han for fire år siden kom til Danmark som flygtning, fik asyl og skabte sig et liv og en familie her. Men nu skal Mohamed sendes hjem til Somalia. Og det forstår hverken Mohamed eller hans tillidsrepræsentant på Tican i Thisted, Peter Uno Andersen.

Substans har mødt dem til en snak om, hvordan de oplevede turen i mediemøllen, opbakningen fra både kollegaerne og danskerne, og hvordan det går i dag.

Gik forgæves til de gule

Du kan også læse om delikatesseassistenten Sussi Hansen, som skiftede fra Fødevareforbundet NNF til en gul fagforening for at spare penge.

Men det kan blive dyrt at prøve at spare på sin fagforening. Det måtte Sussi sande, da hendes søn pludselig blev indlagt, og den gule fagforening mente, at hun skulle bruge sin ferie på at være indlagt med ham. Derfor kontaktede Sussi Fødevareforbundet NNF.

Hvordan det gik, kan du læse i det nye nummer, hvor du også kan komme med i tarmhuset på slagteriet i Blans og en tur i smørkanonen på Arlas mejeri i Holstebro.

Læs det nye Substans her.