Nyhed

Blog: Lad os nu få de unge helt med i fællesskabet

Længe har vi som organisation været for dårlige til at få de unge ordentligt med i vores fællesskab. Men nu sker der noget.

Længe har vi som organisation været for dårlige til at få de unge ordentligt med i vores fællesskab. Men nu sker der noget.

Både på Sjælland & Øerne og på tværs af landet spirer ungdomsarbejdet. Unge NNF'ere knytter netværk. På tværs af fag, arbejdsplads og geografi udveksler de erfaringer og får gode oplevelser.

Og i forbundet har vi netop ansat en ungdomskonsulent og vil klæde vores tillidsfolk bedre på til at inddrage de unge. Så tingene går den rigtige vej. Men…

Ungdomsarbejdet hviler på for få skuldre. Et solidt ungdomsarbejde kræver endnu flere aktive unge. Og her kan DU gøre en forskel. Tal med de unge på din arbejdsplads. Fortæl dem, at vi i afdelingen laver aktiviteter for dem, hvor de kan møde andre unge NNF'ere og få gode oplevelser. Giv dem mit nummer, så de kan ringe og høre mere (tlf. 20 16 42 02). Eller send mig deres mailadresse på het@nnf.dk. Så skriver vi til dem, når vi afholder aktiviteter for de unge.                                    

Nu skal vi have opbygget et stærkt ungdomsarbejde. Jeg håber, du vil give et nap med.