Min side
Fagbevægelsen skal bruge flere kræfter på at fortælle de unge om forskellen på en rigtig overenskomstbærende fagforening og en gul fagforening, mener Lisette Riis Hansen fra NNF Ungdom.
Mens vi venter på forlig eller konflikt for offentligt ansatte, har jeg lyst til at stille spørgsmålet: Ved du, hvad forskellen er på de rigtige fagforeninger og de andre, også kaldet "de gule" - dem uden overenskomst og strejkeret.
Jeg har spurgt mange unge og er tit blevet mødt af ansigter, der lignede store spørgsmålstegn. Mange ved ikke, hvad jeg snakker om. Men det undrer mig bestemt ikke. For bare få år siden stod jeg nemlig selv i samme situation.
Da jeg i 2012 kom i lære som autolakerer, meldte jeg mig ind i Krifa, for der var min far. I dag ved jeg, at det var det dummeste, jeg kunne gøre. Efter otte måneder var jeg ikke i stand til at arbejde mere, fordi mine lunger var ødelagt af malingen, som jeg ikke kunne tåle. Jeg kontaktede Krifa for at melde mig ledig, da jeg ikke kunne vende tilbage til arbejdet.
Det eneste, de forlangte, var en lægeerklæring på, at jeg ikke havde mulighed for at vende tilbage til arbejdet. Med den ville jeg slippe for karantænen. Men ingen fortalte mig, at havde jeg været i en rigtig fagforening, havde jeg kunnet få hjælp, både til at få erstatning og til ikke at melde mig ledig, før jeg var rask. Jeg endte nemlig, pga. manglende rådgivning, med at sige op og melde mig ledig, mens jeg var så syg, at jeg ikke engang kunne gå på wc uden at skulle holde pause på vejen for at kunne trække vejret. Det ville en rigtig fagforening aldrig have tilladt.
Bedst hvis vi er mange
Jeg mener, at det er et problem, at de unge ikke kan kende forskel de rigtige fagforeninger og de gule, billige efterligninger, fordi det går ud over de unge selv, når de får brug for hjælp, som det gjorde for mig.
Men det er også et problem for vores generelle velfærd, arbejdsmarked og fremtiden, når unge melder sig ind i de gule fagforeninger. For så mister vi vores fællesskab og dermed vores styrke, når vi skal forhandle om bedre vilkår.
Fagforeningerne skal ikke kun være der, når uheldet er ude, og lungerne ødelagt. De skal være der hele tiden og arbejde for et bedre samfund. Det kan de bedst, hvis vi er mange.
Brug flere kræfter på de unge
I dag er jeg aktivt medlem af NNF Ungdom. Her er jeg med til at lave arrangementer. Og et af arrangementerne er, at vi skal ud på erhvervsskolerne. Vi skal være genkendelige gennem hele deres skoleforløb, vi skal holde informationsaftner - både for vores medlemmer, men også for ikke medlemmer.
Aftnerne skal handle om muligheder og rettigheder, når du er i en fagforening. Hvilken efteruddannelse kunne være interessant, og hvad giver vores fællesskab egentlig af muligheder for fremtiden.
Min opfordring til alle aktive, valgte og ansatte i fagbevægelsen er at bruge mange flere kræfter på at komme ud på erhvervsskoler, på arbejdspladser mm. og snakke med de unge om deres rettigheder. Fx når uheldet er ude, men også den store politiske fortælling: At fagbevægelsen arbejder for at skabe et bedre samfund, og hvis det skal lykkes, skal vi alle sammen være med.
