Blog: Tysk kødindustri med et menneskeligt ansigt?

I årevis har den tyske kødindustri stået som et skrækeksempel på, hvor galt det kan gå med et arbejdsmarked uden den fornødne regulering. Men måske er tingene ved at vende? Næstformand i Fødevareforbundet NNF Jim Jensen har bidt mærke i, at nye vinde blæser over den tyske kødindustri

I mange, mange år har jeg kigget med rædsel på situationen i den tyske kødindustri. Jeg har fået både anden- og førstehånds beskrivelser af et arbejdsmarked, der måske bedst kan beskrives som hvid slavehandel. Fattige østeuropæere, der blev fragtet ind i busser og som knoklede dag ud og dag til en horribel lav løn, og under helt forfærdelige forhold.  

Forholdene er blevet beskrevet af både tyske, danske, hollandske, belgiske og franske medier, og selvom det umiddelbart kunne se ud til, at intet har ændret sig, så synes jeg nu alligevel, at der er ved at ske et skred.

Første skridt på vejen var indførslen af mindstelønnen - som kødindustrien endda lagde ud med at overbyde. Sidenhen er en sociallovgivning, der sikrer alle lønmodtagere tyske rettigheder, uanset hvor i Europa de kommer fra, kommet til. Og nu er den almindelig tysker også kommet op af stolen.

Den fortabte nabo

Lørdag den 17. februar deltog jeg i en konference om situationen i den tyske kødindustri.

Jeg var inviteret for at fortælle, hvordan vi - som storprocenter af svin og nabo til Tyskland - oplever konkurrence fra Tyskland.  Tallene siger det hele: fra knap 21 millioner slagtede svin Danmark i 2000 til 18,3 i 2016. Fra 1,5 eksporterede grise i 2000 til 13,5 i 2016. Fra 13.700 danske slagteriarbejdere i 2000 til 6.450 i 2016.

De tal har vi præsenteret mange gange, men ofte har det virket som om, at ingen andre end de mange fyrede danske slagteriarbejdere har løftet et øjenbryn over det.

Men i lørdags oplevede jeg noget nyt.

Arbejdsgiver, kirke og fagforening står sammen

Tyskerne var oprørte. På konferencen deltog blandt andet en arbejdsgiver - godt nok ikke inden for den store kødindustri - og også han havde fået nok. Han udtrykte beskæmmelse over den måde hans arbejdsgiverkolleger har opført sig. Og han beviste samtidig, at det er muligt at drive virksomhed Tyskland og tjene penge - OG opføre sig anstændigt overfor sine ansatte.

Til stede var også flere repræsentanter for den tyske kirke. Som vi tidligere har beskrevet, har den katolske kirke i Tyskland spillet en aktiv rolle i arbejdet med at forbedre forholdene for de østeuropæiske kolonnearbejdere

Men det mest overraskende - og positive - var de mange tyskere, der gav udtryk for, at grænsen er nået. De vil ikke længere acceptere et uanstændigt arbejdsmarked, hvor arbejdsgivere næsten frit kan udnytte sagesløse, fattige østeuropæere. Hvor skumle bagmænd scorer kassen på at formidle billig arbejdskraft til den tyske industri, som var det møtrikker, eller slagtesvin, de forhandlede.

Tiden må vise om de gode intentioner vinder, men da jeg kørte hjem fra konferencen tænkte jeg, at når arbejdsgiver, kirke,  lokalsamfundet, fagforening OG den tyske befolkning står sammen, så kan det næsten kun gå i den  rigtige retning.