Glædeligt, at det igen er blevet populært at lære et håndværk. Flere vil eks. være bagere, men der kan gøres meget mere, hedder det bl.a. i bestyrelsens beretning fra generalforsamlingen
Det går rigtig godt i Danmark lige nu - flere er kommet i arbejde og ledigheden er meget lav på 4,1 %.
Det går så godt, at der snakkes om mangel på faglærte og personer med korte og mellemlange, videregående uddannelser.
Der skal turbo på voksen- og efteruddannelserne - og det gælder ikke kun dem med job, men også de arbejdsløse.
Det dur ikke, at 15 - 20 % af en ungdomsårgang går ud af folkeskolen uden de kommer videre i uddannelsessystemet. Derfor skal der investeres mere i børnene, mens de er helt små, så de får en bedre skolestart og flere gennemfører en erhvervsuddannelse.
Flere personer på kanten af arbejdsmarkedet skal ind i varmen og have job. De gode konjunkturer giver en enestående mulighed for at få svage grupper i arbejde.Hvis
vi husker at investere i mennesker på kanten af arbejdsmarkedet og styrker deres kompetencer med de rigtige aktiveringstilbud, så vil mange flere komme i job.
Stor vækst
Vi kan se frem til en stor vækst i arbejdsstyrken frem til 2025 - men hvad nytter det, hvis de rigtige kompetencer ikke ertil stede?
Danmark har derfor et godt udgangspunkt, for at få alle ud på arbejdsmarkedet. Det er lige nu de allerstørste udfordringer.
Men i stedet har regeringen besluttet at spare næsten en mia. kroner årligt på aktivering af arbejdsløse og 100 mio. kroner på erhvervsuddannelserne. Det er ikke godt for Danmark - der er brug for investeringer i velfærd ikke i skattelettelser.
Det er svært ikke at trække på smilebåndet eller ryste på hovedet, hvis man bare følger en lille smule med i dansk politik.
Selv ikke børnehavebørn kludrer så meget i det, og har så svært ved at finde ud af, hvad de skal lege. Man savner lidt, at der kommer en voksen ind og får orden på det kaos.
Her tænker bestyrelsen på det drama, som udspillede sig på Christiansborg i slutningen af sidste år, og begyndelsen af januar i år.
Stemningen var god, men også alvorlig på generalforsamlingen.
Tvinger os til at vælge
Regeringen tvinger os til at vælge, hvilken vej vi vil gå i de kommende år. Vælger vi skattelettelser? Må se i øjnene, at uden betaling af skat har vi ingen velfærd. Uden skat får mennesker ikke den håndsrækning, som er med til at skabe forudsætningerne for et godt og sundt liv.
De såkaldte lækkede skattedokumenter Paradis Papers, viser et kæmpe problem, som vi desværre kender alt for godt. Superrige mennesker og virksomheder bruger meget energi og opfindsomhed på at undgå at betale til fællesskabet.
De hullede og mangelfulde internationale skatteregler gør livet nemt for dem, der ikke ønsker at betale skat. Vi kan se gennem Paradis Papers, at rige danskere og virksomheder har besluttet at placere deres penge i et skattely.
Men mens vi forarges over Paradis Papers, mister vi helt opmærksomheden på den hjemmelige skattepolitiske debat, som nogle partier ganske åbenlyst arbejder på. Nemlig at sænke de skatteindtægter, der finansierer velfærdssamfundet, som vi ellers er så glade for.
Børn og biler
Det er skønt med billigere biler, men hvad hjælper det, når normeringen falder henne i børnehaven og de fattige bliver fattigere. Når velfærden virker, giver vi lige muligheder til alle uanset baggrund.
Skattelettelser udhuler ulighederne for at skabe mere lighed og bedre tryghed. Når vi letter skatten, forringer vi dagtilbuddene, folkeskolen, uddannelserne, forskningen, ældreplejen, sygehusvæsnet, indsatsen for udsatte og handicappede.
Alt det vi kender og holder så meget af. Uden skat har vi ikke nok pædagoger, pædagogiske assistenter og dagplejere, lærere, social- og sundhedshjælpere, assistenter og sygeplejersker og alle de andre faggrupper, der får velfærdssamfundet til at hænge sammen. Derfor siger bestyrelsen: Lad jer derfor ikke blive forblændet af dem, der taler for skattelettelser. Det vil have indvirkning på vores fælles velfærd.
Kommunalvalget 2017
Da vælgerne i Skive var ved stemmeurnerne i forbindelse med kommunalvalget, valgte 544 at sætte deres kryds udfor Kim Jepsen. Dermed sikrede han sig en plads i kommunalbestyrelsen - og blev den socialdemokrat, der fik næst flest stemmer.
Kim er produktionsarbejder på Thise Mejeri, og jeg vil gerne her på generalforsamlingen benytte lejligheden til at ønske Kim stort tillykke med valget.
Jeg bliver glad, når vores medlemmer træder frem og tilbyder deres indsats til fællesskabets opgaver. Jeg er sikker på, at det kommer skibonitterne til gavn, at de har valgt en mand fra virkeligheden ind i byrådssalen.
Arbejdsmiljø
I bestyrelsens beretning sidste år nævnte jeg, at vi i Fødevareforbundet NNF har besluttet, at arbejdsmiljøet skal have en central placering i organisationens arbejde.
Vores mål er at sikre medlemmerne et godt arbejdsliv og en værdig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Derfor bakker bestyrelsen også op om Teknologirådets anbefalinger om at.
Folketinget bør afsætte 500 mio. kroner om året til en række arbejdsmiljøtiltag.
En uvildig ekspertgruppe, nedsat af Teknologirådet, vil på opfordring fra fagbevægelsen komme med en række anbefalinger til arbejdsmiljøindsatsen for at forebygge nedslidning på arbejdsmarkedet, herunder en styrkelse af Arbejdstilsynet, bedre rådgivning samt indførsel af krav til arbejdsmiljøet ved udbud.
Man har i en undersøgelse spurgt 3.484 personer. Heraf svarer mere end hver tredje LO-medlem, at forhold i arbejdslivet gør det vanskeligt at blive på arbejdsmarkedet indtil pensionsalderen. Det er især fysisk belastning og nedslidning, som står i vejen. Derfor glæder det bestyrelsen, at ekspertgruppen blandt andet anbefaler at styrke Arbejdstilsynet.
Fagbevægelsen har i årevis påpeget over for skiftende regeringer, at Arbejdstilsynet har brug for et permanent løft. Det er paradoksalt og helt urimeligt, at arbejdsmiljøindsatsen er blevet løbende udsultet over de seneste år, når vi alle sammen skal kunne holde længere på arbejdsmarkedet. Det er gået hårdt ud over Arbejdstilsynets kontrol, og det skal vi have rettet op på.
Samtidig er det vigtigt at følge ekspertgruppens anbefaling om at styrke rådgivningen, så også den forebyggende indsats ude på virksomhederne bliver styrket, og så bør et ordentligt arbejdsmiljø fremover være blandt kravene ved udbud og udliciteringer.
Vi ser alt for mange medlemmer, der oplever at være så nedslidte, at de har svært ved at holde til fysisk hårdt arbejde hele deres arbejdsliv. Det er en udfordring, som vi i fagbevægelsen bliver nødt til at få styr på. Derfor skal vi lytte til eksperterne, når de påpeger, hvor skoen trykker. Og især, hvad vi skal gøre ved det.
Indenfor flere af vore brancher er der et større udredningsarbejde i gang. MSB der står for Muskel og Skeletbesvær, er et værktøj, som de enkelte arbejdsmiljørepræsentanter eller arbejdsmiljøgrupper på virksomhederne kan benytte sig af.
Gøres dette systematisk, så vil man på den enkelte virksomhed og i den enkelte afdeling have et temmelig klart billede af, hvor store de arbejdsmiljømæssige problemer er på bevægeapparatet.
Fra forbundets side er vi med i styregrupper og andre fora, som kommer med anbefalinger og læring samt værktøjer, men selve udførelsen og det fremtidige arbejde vil foregå ude på arbejdspladserne.
Vore arbejdsmiljørepræsentanter vil sammen med tillidsrepræsentanterne skulle drive denne indsats i et samarbejde. Specielt i koncerner vil man i fællesskab skulle arbejde meget mere strategisk overfor virksomhedens ledelse, således, at vi i fællesskab er med til at skabe nogle tålelige arbejdsvilkår for vore medlemmer.
Værdig før færdig
På forbundets kongres i 2016 fik vi lavet en lang række analyser, der meget kort fortalt viste, at det hårde fysiske arbejdsmiljø, der er på mange af vores virksomheder, har store helbredsmæssige konsekvenser. Vores medlemmer forlader arbejdsmarkedet tidligere end andre, de har lavere levealder, og de har mange helbredsproblemer, som udspringer af arbejdsmiljøet.
Når så pensionsalderen sættes markant i vejret, fordi andre får bedre helbred og længere levetid, så er resultatet, at mange af vores medlemmer må forudse, at de skal forblive på arbejdsmarkedet helt urealistisk længe.
Forbundet har derfor forsøgt at få politisk opbakning til at lave en ordning specielt målrettet mod vores medlemmer og andre med hårdt fysisk arbejdsmiljø. Det er det vi omtaler som Værdig før Færdig. Vi har lavet en skitse til en ordning, som kan være med til at afhjælpe problemet.
Selvfølgelig er den rigtige løsning, at arbejdsmiljøet forbedres, så forskellen mellem vores medlemmer og andre slet ikke er der. Men det vil i bedste fald tage mange årtier, før det er en realitet. Derfor er der behov for en særlig løsning. Seniorførtidspensionen virker ikke, så den kan vi ikke bare læne os op af.
Vi vedtog i hovedbestyrelsen en model, som kort går ud på, at man gennem eksisterende oplysninger i offentlige registre kunne tildele en særlig værdighedsydelse til vores nedslidte medlemmer.
Men før vi præsenterede denne model for politikerne, skulle vi få dem til at erkende, at der faktisk er et problem. Politikerne mente groft sagt, at når regeringens plan om fremrykning af forhøjelsen af pensionsalderen blev fjernet, så var man i mål. Derfor har vi brugt kræfter på at få politikerne til at indse problemet.
Det må man sige, at vi har haft stor succes med. De fleste politikere omtaler nu problemet som noget, der bare skal findes en løsning på. Derfor er tiden nu kommet til at skitsere en løsning.
For os er det vigtigt, at den ydmygende proces med ressourceforløb og hvad ved jeg, som man skal gennemgå for at få førtidspension, fjernes.
Dernæst skal vores medlemmer friholdes for den stigning i pensionsalderen, som skyldes en stigning i levealderen, som de ikke har fået samme del i.
Alle politiske signaler peger på, at den rettighedsbaserede løsning - som er vores ideal, umuligt kan få politisk opbakning. Vi kommer ikke udenom en individuel visitering.
Vi har endnu ikke fundet den endelig model, men vi arbejder med en tanke om at tildeling skal ske i to trin.
Først laves en afgrænsning via offentlige registre for at finde de personer, der har haft et nedslidende arbejdsliv. Dernæst en visitering, hvor tildelingen af værdighedsydelsen betinges af en lægelig vurdering, der siger at personen ikke kan fortsætte i det nuværende job.
Dette i modsætning til betingelsen for førtidspension og seniorførtidspension, hvor man skal have ubetydelig arbejdsevne i alle tænkelige jobs. Det betyder, at vores målgruppe er dem, der er for nedslidte til at arbejde hårdt fysisk, men ikke så syge, at de kan få førtidspension.
Vi arbejder fortsat med at udvikle modellen, og med at skabe politisk opbakning til at få vedtaget en model, der ligner vores så meget som muligt.
Det blev bl.a. vedtaget, at der også skal holdes fest for 40 og 50års jubilarer i afdelingen. Det er i dag kun for medlemmer i 25 år.
Antallet af slagtninger i bund
Der blev sidste år slagtet næsten en million færre svin på danske slagterier end i 2016.
2017 blev desværre endnu et år med færre svineslagtninger end året før, og vi er nu på det laveste niveau. 17,3 mio. slagtesvin var igennem de danske slagterier sidste år.
Slagterierne udsultes, landmænd eksporterede i 2017 hele 13.620.749 levende smågrise. Det er ny rekord og 926.000 mere end i 2016. Den voldsomme vækst i eksporten gennem flere år har især været drevet af et stærkt stigende salg af smågrise til Polen. Eksporten til Polen er siden 2013 vokset fra 2,6 til 5,7 mio. levende smågrise.
Afdelingsbestyrelsen mener, at de landmænd, der er blevet imødekommet af politikerne, må til at kvittere ved at levere flere slagtesvin. Landbrug og Fødevarer har selv mange gange udtalt, at 2017 var året, hvor dansk landbrug igen tjente penge på svineproduktion, hvilket har gjort investeringsviljen større hos landmændene. Kombineret med højere afregningspriser fra bl.a. Danish Crown betyder det gode udsigter for antallet af svineslagtninger i 2018.
Det er skuffende ovenpå alle de tiltag, der er gjort i forhold til industrien og landbruget. Vi havde en berettiget forventning om, at udviklingen ville vende i 2017, og at vi igen skulle se flere slagtesvin og arbejdspladser i Danmark.
Til alt held viser prognoserne også en svag stigning i antallet af slagtninger i Danmark - men det er ikke nok. Når man tænker på alle de politiske og erhvervsmæssige tiltag, der er blevet taget for at hjælpe landbruget og støtte de danske slagterier, så er det skuffende, at det eneste sted, vi for alvor ser vækst, er i eksporten af smågrise. Vi burde i stedet være vidne til en massiv vækst i antallet af slagtninger - og dermed i antallet af arbejdspladser.
Det rekordlave antal slagtninger skyldes ikke, at antallet af danske svin falder - tværtimod. I år forventes danske landmænd at producere 33 millioner grise - 1,1 million flere end i 2017.
Men hvert eneste år stiger antallet af smågrise, der bliver født på danske jord, men som efter kort tid lastes og køres til Tyskland eller Polen.
ALKA salg
Fødevareforbundet NNF har solgt sine aktier i Alka, der er blevet opkøbt af Tryg. Forbundets hovedbestyrelse traf beslutning om at sælge alle aktier i forbindelse med, at forsikringsselskabet Tryg køber Alka. Forbundet tjener dermed 872 millioner kroner på salget af Alka. Pengene er her i april udbetalt til Fødevareforbundet NNF.
Forbundet har samtidig på det foreliggende- og kendte grundlag valgt at informere om de fremtidige rammer for samarbejdet mellem Alka og forbundene, som er beskrevet og aftalt i forbindelse med salget.
Der er enighed om at videreføre samarbejdet på et uændret værdigrundlag og i det hele taget bevare det stærke samarbejde og de gode relationer med forbundene.
De 10 % medlemsrabat på individuelle forsikringer fortsætter uændret med den hertil knyttede medlemskontrol, ligesom den særlige Forbunds Indboforsikring videreføres.
Det samme gør sig gældende for de kollektive ordninger, Gruppeliv, Gruppeulykke, Visse Kritiske Sygdomme, Kollektive og individuelle lønforsikringer/lønsikringer.
Det er klart, at prisen har haft en betydning. Vi har et ansvar overfor vores medlemmer i forhold til at sikre dem gode forsikringer nu og i fremtiden. Ved at sælge Alka til Tryg har vi dels fastholdt de gode forsikringsvilkår og medlemstilbud, men vi har samtidig sikret forbundet en solid indtjening, der på forskellig vis kan komme vores medlemmer til gode.
Alle forsikringer fortsætter uændret de næste fem år. Efter fire år kan de genforhandles. Det betyder, at man fortsat får 10 % i medlemsrabat. Samtidig får man samme mulighed for at få bonus fra Trygheds-Gruppen, som Trygs kunder kan får fordel af i dag. En bonus der i 2016 og 2017 udgjorde 8 % af kundernes præmiebetaling.
Også de kollektive forsikringer - som eksempelvis forbundets fritids-ulykke forsikring - fortsætter uforandret.
I første omgang har hovedbestyrelsen besluttet at suspendere den kontingentstigning, der blev besluttet på forbundets kongres i 2016. Det drejer sig om knap 25 kr. om måneden.
Forbundet Investeringsstrategi
På baggrund i ALKA salg har hovedbestyrelsen godkendt fremtidens investeringsprofil og formueanbringelse. Forbundets Daglig Ledelse har i samarbejde med Arbejdernes Landsbank udarbejdet et udkast til en investeringsprofil, som er vedtaget på hovedbestyrelsesmødet den 7. februar 2018.
Investeringspolitikken for Fødevareforbundet NNF er udarbejdet med det formål at tilvejebringe det højest mulige afkast af investeringsaktiviteterne, under hensyntagen til ansvarlige investeringer.
Idékatalog
Hovedbestyrelsen har udarbejdet et idekataloget med baggrund i en debat hovedbestyrelsesmødet havde den 2. december 2017, og med baggrund i salget af ALKA.
Her har hovedbestyrelsen tilkendegivet, at der skal ske en vurdering og en forventningsafstemning af den nye økonomiske situation, og de mulige nye tiltag, der eventuelt kan igangsættes.
Det er så meningen, at der med baggrund i hovedbestyrelsens konklusioner efterfølgende skal udformes specifikke forslag, der kan forelægges hovedbestyrelsen til godkendelse på kommende hovedbestyrelsesmøder. Idekataloget er ikke udtømmende, og der er endnu plads til nye ideer.
Men én af de første ting, der skal igangsættes er en debat om kontingentudviklingen og at få drøftet en egentlig kontingentstrategi.
Hovedbestyrelsens konklusion er at Idekataloget udfoldes, og der tages i første omgang fast på hele kontingentdebatten på hovedbestyrelsesmødet her til maj.
Der skal laves en egentlig strategiplan for afklaring, vedtagelse og implementering af de enkelte emner i idekataloget. De enkelte elementer tages ud og fremlægges til beslutning en egentlig 2024-plan
Fusion mellem LO og FTF
I Fødevareforbundet NNF er vi positivt indstillet overfor en mulig fusion mellem de to hovedorganisationer LO og FTF. Men den positive indstilling er ikke uden bekymringer.
Grundlæggende ser vi mange positive elementer i de papirer, der er udarbejdet af de to organisationer.
Men der er fortsat en del uafklarede spørgsmål i forhold til, hvordan den lokale struktur skal se ud efter en fusion.
Beretningen blev modtaget med mange klapsalver.
Indsats for ungdomsarbejdet i afdelingen
I efteråret 2017 blev der afholdt et ungdomsintrokursus med 20 deltagere fra hele landet. Kurset viste, at de unge gerne vil være fagligt aktive.
Ungdomsarbejdet har de senere år haft svært ved at etablere sig i stort omfang i Fødevareforbundet NNF. I flere omgange har man forsøgt at etablere lærlingeklubber og ungdomsudvalg, men det er ikke lykkedes, og det har betydet, at en naturlig kobling til det faglige politiske system ikke har været mulig. Der er derfor behov for at nytænke den måde ungdomsarbejdet gribes an på. Derfor er bestyrelsen også glad for, at vi ser en større interesse for ungdomsarbejdet i afdelingen. Det skal vi naturligvis understøtte.
Det er naturligt at tage udgangspunkt i kongressens vedtagelse om, at Fødevareforbundet NNF skal være en organiserende fagforening. For ungdomsarbejdet betyder det, at vi som fagforening skal aktivere de unge til at blive aktive i forhold til de udfordringer, de møder i deres hverdag, og at fagforeningen skal være understøttende for de unges egne aktiviteter og prioriteringer. Dermed gøres det til en naturlig forlængelse af arbejdet med egne forhold at melde sig i en fagforening, fordi det vil give flere redskaber i det daglige arbejde.
Forbundets hovedbestyrelse har bevilget økonomi til projektansættelse af en ungdomskonsulent som startede den 1. marts 2018. Der blev samtidigt afsat midler til at der kan laves aktiviteter som uddannelse, talentudvikling og fælles ungdomsaktiviteter både centralt og lokalt.
"Elever og lærlinge - indsats på erhvervsskolerne"
Den opsøgende indsats på erhvervsskolerne bliver også opprioriteret, så det opsøgende arbejde er mere systematisk og de unge bliver mødt i øjenhøjde og i en kontekst, med fokus på, hvor de er henne i deres uddannelsesforløb.
De unge kender ikke Fødevareforbundet NNF. Derfor skal indsatsen ske på flere skoleforløb, således at Fødevareforbundet NNF bliver førstevalg, når de unge føler behov for støtte til deres egne faglige/uddannelsespolitiske aktiviteter. Det ligger afdelingen meget på sinde at vores lærlinge får en god start på deres arbejdsliv.
I den forbindelse havde vi her i februar 2018, samlet 27 unge bagere- og konditorlærlinge til et møde her i afdelingen, hvor vi fortalte om deres rettigheder, pligter og løn. Vi vil her til efteråret prøve at samle vores detailslagterlærlinge til samme forløb.
Vi håber der kommer lige så mange detailslagterlærlinge, som der kom ved bagerne, så den gruppe af vores lærlinge også får en naturligt tilhørsforhold til deres kollegaer i brancherne og afdelingen.
Fællesfaglige netværksmøder
Afdelingens fællesfaglige netværk har i det forgangne år været samlet ved et 12-12-møde på Pinen Hus den 3.- 4. november 2017.
På vores fællesfaglige netværksmøde er også vores AMR'ere med.
I år deltog arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen, Aalborg Universitet. Henning kom med et oplæg omkring nedslidning og tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.
Konsulent i Fødevareforbundet NNF Sussi Kristensen havde et oplæg om, hvor langt afdelingen er med organiseringsindsatsen.
Arbejdsskadeskonsulent Claus Gaarde havde et oplæg om civilretlige søgsmål ved tabt arbejdsfortjeneste, når ulykken sker. Der deltog 54 tillidsrepræsentanter og AMR'ere i vores 12-12- møde på Pinenhus.
Den 10. april 2018 var vores faglignetværk igen samlet her i afdelingen, hvor vi i år valgte at fokusere på nogle af de ting, som særlig berører vores organisation, og som kommer til at få betydning for vores medlemmer frem mod 2020.
Fra januar 2020 får alle en ny ferielov at forholde sig til. Det havde forbundsnæstformand Jim Jensen et oplæg om.
Vores forbundssekretær for Kompetence og Miljø Per Hansen, havde et oplæg om "Uddannelse for livet" - en særlig opsøgende indsats for igangsættelse af uddannelse på vores medlemsvirksomheder.
Vores organisationssekretær Flemming Dal Cortivo havde et oplæg vedrørende forbundets tilfredshedsundersøgelse 2018, som omhandler medlemmernes syn på vores forbund og afdeling.
Om eftermiddagen kom storkundechef Mads Christensen ALKA Forsikring med et oplæg vedrørende "Er forbundets medlemmer stillet ringere i forhold til både individuelle og kollektive ordninger, efter salg af ALKA til Tryg Forsikring."
På vores faglignetværksmøde den 10. april deltog 35 - 40 tillidsrepræsentanter og Talsmænd m/k.
- Kan du huske…? En generalforsamling er et godt sted at opfriske minder.
Fagretslige sager
Tendensen fra 2016 er desværre fortsat i 2017, hvor tilrettelæggelse af arbejdstid har været et stridsemne. Arbejdsgivernes kreativitet i forhold til at tilrettelægge produktionen - udfordrer vores medlemmer, og hensynet de ansatte ser ikke ud til at veje så tungt hos arbejdsgiverne længere.
Vikarer ser ud til at være et stigende problem i brancherne, og den løse tilknytning til arbejdspladserne er en udfordring i forhold til at blive en del af fællesskabet, men også i form af øget arbejdspres til de fastansatte.
I forhold til uoverensstemmelser, der skulle afklares ved Faglig Voldgift eller af arbejdsretten, så har 2017 været et stille år.
Slagterindustri
Der har været fokus på samarbejdet i 2017. Det gælder både i forhold til virksomheden, men også internt. Når det kommer til advarsler - primært inden for DC Pork, er det lykkes tillidsfolkene at komme alle de mundtlige advarsler til livs, og der bliver længere imellem de skriftlige advarsler på virksomhederne. Dog er der nogle arbejdspladser, hvor det er lidt op ad bakke endnu, men med en fælles indsats skulle det gerne kunne ses ude på alle virksomhederne inden længe.
Overenskomstfølgegruppen har også arbejdet med den stigende udvikling af smågrise, der bliver kørt ned over grænsen, fra ca. 13,5 millioner i 2017. Med en forventet stigning på 800.000 smågrise ligger der et fælles stykke arbejde og venter for at stoppe eller vende udviklingen. Her skal vi have råbt vores politikere op, så vi kan få nogle flere smågrise fodret op her i landet til gavn for slagterierne i Danmark.
Fødevareindustrielle
Overenskomstfølgegruppen arbejder systematisk med et "serviceeftersyn" om, hvordan man arbejder, bidrager og sætter fokus på emner i organisationen. Et arbejde alle deltager aktivt i og som forsætter i 2018.
Medlemmerne oplever arbejdsdagen som mere og mere presset, krav og udfordringerne skærpes, antallet af vikarer er på nogle af virksomhederne så stort, at der er igangsat en kortlægning af omfanget/brugen af vikarer. Samarbejdet mellem alle valgte og medarbejderne på virksomhederne er af stor betydning for forandringer og en styrkelse for medarbejderne.
Overenskomstfølgegruppen inviterer forsat alle nye tillids- og tals-repræsentanter til at deltage i et overenskomstfølgegruppemøde med henblik på at skabe viden om, hvordan der arbejdes og hvad der drøftes i overenskomstfølgegruppen samt synliggøre og skabe netværk.
Mejeri
2017 var et godt år for de europæiske mælkepriser, og dermed også for Arla Foods, primært forårsaget af faldende indvejning i EU i løbet af 2016 - kombineret med svag konkurrence fra New Zealand og Australien samt et voksende forbrug af smør. Smørprisernes himmelflugt gav anledning til tomme hylder i de franske supermarkeder og snak om en prisboble på smør.
De stigende mælkepriser igennem 2017 motiverede Europas mælkeproducenter til en højere produktion, og det resulterede i, at indvejningerne i Europa i løbet af efteråret 2017, nåede niveauet fra 2015. Samtidig toppede smørpriserne, da prisen nåede 52.000 kr. pr. ton på råvarebørsen i Hannover. Priserne faldt efterfølgende til ca. 30.000 kr. pr. ton først i 2018, hvilket dog stadig er en fornuftig pris.
Medlemstallet i Mejeribranchen var stigende gennem 2017, og det ser ud til at fortsætte i 2018.
Mejeribranchens indsats på uddannelsesområdet begyndte for alvor at give resultater i 2017.
Der var næsten 2000 medarbejdere tilmeldt kurserne på området, og der begynder for alvor at være sammenhæng mellem de indbetalte og de forbrugte midler i Mejeribrugets Uddannelsesfond. Hvis udviklingen fortsætter, vil der i 2018 være balance mellem indtægter og udgifter i fonden.
A-skade og socialområdet
På a-skade og socialområdet har vi i 2017 oprettet 666 nye sager på landsplan, fordelt på 361 arbejdsskadesager, 69 forsikringssager og 236 sociale sager. I alt har vi sikret erstatninger til vores medlemmer for 111.312.414. kroner.
Synligt Forbundsdag
Den 9. november 2017 blev der for første gang afholdt Synligt Forbundsdag, hvor stort set alle valgte og ansatte var ude at besøge virksomheder. Det var en stor succes - ikke mindst for de medarbejdere, som ikke normalt kommer ud på virksomhederne. Men også de tillidsvalgte har meldt positivt tilbage.
Her i afdelingen var vi på besøg hos Thise Mejeri, Hoco i Holstebro, Delika i Engesvang, Scandinavian Tobacco Group i Holstebro og Lantmännen Schulstad i Viborg.
Synligt Forbundsdag bliver en årligt tilbagevendende begivenhed og holdes næste gang den 9. maj 2018.
25 års jubilæum
Den 18. januar 2018 holdt afdelingen jubilæumsfest for de af vores medlemmer, som har været medlem af afdelingen i 25 år i 2017. Afdelingen sendte 26 indbydelser ud til vores medlemmer. 18 medlemmer takkede ja til indbydelsen.
Medlemstal i afdelingen
Afdelingen har 2.076 medlemmer. Det betyder vi total har en medlemstilbagegang på 46 medlemmer siden sidste år, hvor afdelingens medlemstal var 2.122
Afdelingen har 116 personer, som kun står i afdelingens A-kasse.
Afdelingen har 72 medlemmer, som er på efterløn.
Derudover har afdelingen 59 medlemmer der er tilmeldt jobcentret, af dem er 48 medlemmer dagpenge ledige.
Deltagerantal i aktivitetsudvalgets arrangementer i 2017.
Djurs Sommerland: 291 personer.
Herning Rock: 100 personer.
Nostalgi festival: 207 personer.
Juletræ Herning: 700 personer.
Holstebro Rock: 82 personer.
Deltagere i alt. 1380 personer.
Jeg vil gerne sige afdelingsbestyrelsen, tillidsvalgte, faglige netværk, bilagskontrollanterne, fællesskabsmedarbejdere og samarbejdspartnerne tak for et godt samarbejde i det forløbende år med håb om, at det må forsætte fremover.
