Med et nyt værktøj på industrienspension.dk kan du på fem minutter tjekke, om du har nok at leve for, når du går på pension.
Hvad koster det at leve som pensionist, og hvor meget kan du forvente at få udbetalt? Hvordan er det nu med modregning og pensionsalder?
Pensionspuslespillet er svært at lægge, men nu er der hjælp at hente for medlemmerne af Industriens Pension med det nye online pensionstjek.
Pensionstjekket giver dig nemlig et samlet overblik over, hvor meget du kan forvente at få udbetalt som pensionist.
Det viser dine samlede udbetalinger fra bl.a. Industriens Pension, andre pensionsselskaber og det offentlige.
Rød, gul eller grøn
Pensionstjekket viser med en rød, gul eller grøn farve, om du får nok at leve for som pensionist.
Er din opsparing i rød eller gul, får du en anbefaling til, hvad du kan gøre for at få mere pension. Det kan fx være et råd om at indbetale mere eller vente med at gå på pension.
Prøv det nye pensionstjek på industrienspension.dk/pensionstjek - husk at have dit NemID klar, så du kan logge ind.
Hvis du har spørgsmål, skal du kontakte Industriens
Pension:
Telefon 70 33 70 70
E-mail: medlemsservice@industrienspension.dk