Nyhed

Blog: Kære borgmestre

Jeg har et spørgsmål til borgmestrene i vores område. Hvorfor har ingen borgere fået bevilget seniorførtidspension?

Jeg har et spørgsmål til borgmestrene i vores område. Hvorfor har ingen borgere fået bevilget seniorførtidspension?

Også selvom vi har borgere, der opfylder betingelserne for en seniorførtidspension!

I loven står det helt klart formuleret, at seniorførtidspension skal sikre, at nedslidte personer eller personer med væsentlige helbredsproblemer efter et langt arbejdsliv, skal få en hurtigere adgang til førtidspension.

Der er opstillet en række generelle betingelser, man skal leve op til for at få adgang til seniorførtidspensionen:

- Man må højest være 5 år fra folkepensionsalderen
- Man skal have en langvarig og aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet 20-25 år.
- Ens arbejdsevne skal være varigt nedsat i et sådant omfang, at alle muligheder for at forsørge sig selv er udtømt.

Seniorførtidspensionen blev kaldt 'efterlønnens afløser'. Men mens vi havde hundredevis af medlemmer, der hvert år gik på efterløn efter et langt og slidsomt arbejdsliv, så har vi kun 15 borgere i vores område, der har fået tilkendt seniorførtidspension i 2014 og 2015.

Kære borgmestre i Midt-Vestjylland. Det er ikke godt nok! Sæt borgerne før kassetænkning.