I 17 år har den ene reform afløst den næste. Effekten for den gennemsnitlige dansker er 250 kr. mindre i skat om måneden. Det er ikke imponerende.
Vi har et rekordstort økonomisk råderum, og Danmark tjener styrtende på eksport til udlandet. Alligevel forsætter regeringen sin reformpolitik med det ene mål at øge arbejdsudbuddet.
Selvom investeringer i innovation, forskning eller opkvalificering af de ledige, kunne skabe tusindevis af nye jobs, så er regeringen kun fokuseret på at få folk til at blive længere på arbejdsmarkedet.
I 2008 faldt ledigheden til 1,8 %, og det understreger, at arbejdskraften er der, når jobbene er der. Med de refomer, der allerede er vedtaget, vil arbejdsudbuddet stige med op mod 200.000 frem mod 2030, så det er næppe arbejdskraft, der bliver mangel på.
I princippet skulle hver dansker være blevet 22.500 kr. rigere på grund af reformerne. Men det er de færreste på Fyn, der har oplevet det. For mens skatten er blevet sænket for de rigeste, for aktionærer og virksomhederne, så har reformerne gjort det til en økonomisk og social katastrofe at få en fyreseddel eller blive syg.
Vi har brug en periode uden reformer og skattelettelser. Vi har brug for at evaluere det, der er vedtaget. Og hvis der er råd, kan vi fjerne det, der ikke var til gavn for hele samfundet, og vi kan tilrette det, der kunne bruges.
