Min side
Mens der generelt er enighed om, at det går rimeligt i den danske fødevareindustri, så trækker Brexit sorte skyer op i den fjerne.
Bordene var fyldt til sidste plads til Den Fødevareindustrielle Landsklubs årsmøde. Tillidsrepræsentanter fra fødevareindustrielle virksomheder over hele landet havde sat hinanden stævne for at tage temperaturen på den danske fødevatreindustri - set fra lønmodtagernes synsvinkel.
En enkelt arbejdsgiver havde taget imod invitationen til at deltage, men ellers var det fødevarearbejdernes stemmer, der blev hørt.
Og det er meget fornuftigt, for ofte er det kun arbejdsgiverne, der kommer til orde, når der gives en status på, hvordan det går med den danske fødevareindustri, hvad fremtiden byder på - eller hvad Brexit kommer til at betyde for antallet af danske arbejdspladser.
Og det sidste spørgsmål fyldte meget på årsmødet.
Ingen ved, hvor Brexit ender
De godt og vel 70 tillidsrepræsentanter fik blandt andet Udenrigsministeriets bud på, hvad Danmark kan forvente af de igangværende skilsmisseforhandlinger mellem EU og Storbritannien.
Fuldmægtig i ministeriet Celia Stenderup-Petersen lagde ikke skjul på, at meget fortsat er uvist, og det stadig er alt for tidligt at komme med skarpe bud på, hvor meget Brexit vil koste den danske eksport af fødevarer - men at det vil koste noget, er der nok ingen, der er i tvivl om.
Til gengæld vurderer Miljø- og Fødevareministeriet, at en stor del af den nuværende eksport til Storbritannien vil kunne omdirigeres til andre EU-lande eller markeder uden for EU.
Fokus på sikring af fremtiden
Den opgave er DI Fødevarer allerede i gang med at kigge på. Det kunne direktør Leif Nielsen berolige tillidsrepræsentanterne med.
Sammen med forbundsformand Ole Wehlast og medlem af Folketinget for Socialdemokratiet Malte Larsen deltog han i en debat om situationen i den danske fødevareindustri her og nu.
Under debatten slog Ole Wehlast blandt andet fast, at det skal sikres, at fødevarearbejdere, som måtte miste deres job som følge af Brexit, skal sikres mulighed for uddannelse og hjælpes videre i deres arbejdsliv.
Fødevareforbundet NNF har i flere år kæmpet for at få oprettet en jobfond i EU-regi, der skal afbøde de negative følgevirkninger af politiske beslutninger.
Uddannelse er et fælles ansvar
De tre debatdeltagere diskuterede også behovet for kvalificeret arbejdskraft.
Som en mini-udgave af de trepartsforhandlinger, der lige nu foregår mellem LO, Dansk Arbejdsgiverforening og regeringen, blev de enige om, at opgaven med at sikre, at arbejdsstyrken er klædt på til morgendagens udfordringer, er en fælles opgave.
- Kan vi ikke blive enige om, at det aldrig kan være medarbejdernes skyld, at de ikke bliver tilbudt relevant uddannelse? Og hvis arbejdsgiverne kan se, at de kommer til at mangler faglært arbejdskraft, så må de jo sørge for at sætte noget uddannelse i gang, fastslog Ole Wehlast.
Ønsket om at få luget ud i de mest vanvittige og konkurrenceforvridende afgifter fyldte også en del i debatten. Regeringens forslag om at lette nøddeafgiften ligger i direkte forlængelse af samarbejdet mellem Fødevareforbundet NNF og DI Fødevarer og flere andre interessenter for at rydde op i afgift-junglen.
