Nyhed

25 timer i døgnet - brug lidt tid på et pensionstjek

Når tiden skifter fra sommer til vinter, får du en ekstra time i døgnet. Brug den fx på at sætte uret tilbage, havemøblerne ind og tjekke din pension.

Når tiden skifter fra sommer til vinter, får du en ekstra time i døgnet. Brug den fx på at sætte uret tilbage, havemøblerne ind og tjekke din pension.

Søndag den 29. oktober er det pensionsdag, og mens vi skifter fra sommer- til vintertid, slår pensionsbranchen et slag for, at du kan bruge lidt af den ekstra time i døgnet til at give din pension et eftersyn.

Din pensionsordning i Industriens Pension eller PensionDanmark er ikke kun en opsparing til alderdommen. Det er også forsikringer, som kan hjælpe dig, hvis du fx bliver alvorligt syg. Hvis du har stiftet familie eller er flyttet i hus, har du måske behov for flere penge, hvis der sker dig noget. Det kan også være, at der er kommet lidt luft i økonomien, og du gerne vil begynde at indbetale ekstra til pension.

Pensionsdag hos Industriens Pension

Industriens Pension holder åbent for telefonerne fra kl. 10-15 søndag den 29. okt. Ring på 70 33 70 70 og giv din pension et tjek.

Som noget nyt kan du også logge ind på Min side og tjekke, om du har nok at leve for, når du går på pension. Med det nye online pensionstjek kan du se dine samlede udbetalinger fra bl.a. Industriens Pension, andre pensionsselskaber og det offentlige. Prøv det via industrienspension.dk/pensionstjek

Pensionsdag hos PensionDanmark

Er du medlem af PensionDanmark, kan du bruge den ekstra time til at logge ind på pension.dk og se, hvordan det går med din opsparing, og hvordan du er dækket af forsikringerne i din pensionsordning - herunder mulighederne i sundhedsordningen. Du kan også justere i forsikringsdækningerne.

pension.dk/beregn kan du se et bud på, hvor meget du får udbetalt, når du går på pension. Og du kan se, hvad det betyder for dine pensionsudbetalinger, hvis du fx indbetaler ekstra til din pension eller ændrer det tidspunkt, du går på pension.

Du er altid velkommen til at ringe til PensionDanmarks medlemsservice på 7012 1330 alle hverdage kl. 8-21.

Uanset hvad der er sket i dit liv, er det en rigtig god ide at give dine pension et eftersyn. Det behøver ikke tage så lang tid, så du kan også nå at sætte havemøblerne på plads.