Nyhed

Blog: Gør jeres pligt, inden I kræver jeres ret

Jeg er simpelthen ved at være så træt at høre på arbejdsgivernes evindelig klynk over ikke at få den arbejdskraft de drømmer om.

Jeg er simpelthen ved at være så træt at høre på arbejdsgivernes evindelig klynk over ikke at få den arbejdskraft de drømmer om.

Som ansvarlig fagforening bruger vi rigtig meget tid på at matche ledig arbejdskraft med virksomheder, der har ledige stillinger. Det er en service vi yder - primært overfor vores ledige medlemmer, og sekundært overfor samfundet og erhvervslivet.

Jeg forventer egentlig ikke, at arbejdsgiverne sender store takkebuketter, hver gang vi har skaffet dem en kvalificeret medarbejder, men jeg bliver harm, når de brokker sig over, at de ledige vi prøver at matche dem med, ikke er "gode nok".  At de afviser ansøgere bare fordi, de har fejret deres 50 års fødselsdag, skriger jo til himlen. 

Når arbejdsgiverne udsulter deres virksomheder, skærer ned på at det sjove (fra uddannelse over betalt frokost), skruer op for tempoet og øger effektivitet, og samtidig hele tiden truer med udflytning af arbejdspladserne, så bør det ikke komme bag på dem, at ledige søger andre steder hen.

Arbejdsgiverne har en pligt til at skabe gode arbejdspladser med mulighed for udvikling - både fagligt og personligt. Når det er på plads, har de naturligvis krav på kvalificeret arbejdskraft.

Og mit bud er, at det slet ikke er svært at tiltrække god, fleksibel og effektiv arbejdskraft, når først der er styr på de virksomhedens bærende værdier.