Uligheden i samfundet er i sig selv bekymrende og ikke blot rent misundelse.
Flere undersøgelser og statistikker dokumenterer, at ulighed skaber mindre tryghed og en væsentlig højere grad af kriminalitet.
Ulighed er også med til at give rige mennesker en uacceptabel grad af kontrol over andre. Bl.a. hvor og hvordan de arbejder, hvad de kan købe, og hvordan deres liv kommer til at se ud.
Derfor er regeringens planer om at skabe et større råderum - til bl.a. skattelettelser for de rigeste - en katastrofal vej at gå.
Politikernes arbejdsmarkedsreformer gennem de seneste 15 år har udelukkende været rettet mod samfundets svageste. Jagten på et større arbejdsudbud har totalt overskygget vores væsentligste udfordringer. Reformerne har ikke skabt plads til vækst og nye arbejdspladser, kun en fortvivlet kamp om få jobåbninger.
Fine højtidstaler beretter om, at et længere arbejdsliv kan og skal sikre vores konkurrenceevne overfor resten af verden. Men ingen nævner noget om at forebygge med større fleksibilitet i erhvervsuddannelserne, eller for den sags skyld med en større vægt på arbejdsmiljøet.
Det skarpe fokus skal stilles ind på dem, der kan og vil, og ikke alene på de få, der ikke kan og promillen, der ikke vil. Mennesker, der mødes med mistro går i forsvar, og får sværere ved at tage initiativer for eget liv og mister derved nemt motivationen.
