Der er stilhed, men langt fra tomgang i forhandlingerne om nye overenskomster på det private arbejdsmarked. Forhandler for Fødevareforbundet NNF, Jim Jensen, løfter sløret for, hvad der sker bag de lukkede døre
Hvis man ikke lige ved det, kan det være svært at få øje på, at forhandlingerne om nye overenskomster for de ansatte på det private arbejdsmarked buldrer af sted.
Men rent faktisk er der i disse uger konstante møder mellem lønmodtagere og arbejdsgivere.
Bag lukkede døre udveksler de krav, som de har fået ind fra deres medlemmer. De diskuterer dem, og går tilbage deres bagland for at høre, hvor langt deres medlemmer er villige til at gå.
I Fødevareforbundet NNF har vi også flere gange mødtes med vores forskellige arbejdsgivere.
Men hvorfor sker der så ikke noget?
Det er et godt spørgsmål, som der ikke er et enkelt svar på.
For det første holder forhandlere altid kortene tæt til kroppen.
Det gælder overenskomstforhandlinger, men det gælder også når Lars Løkke forhandler om et nyt regeringsgrundlag eller en ny finanslov. Det er alt for risikabelt at baldre ud med alt, hvad man har på hænderne.
Og så handler det også om respekten for forhandlingerne.
Et godt resultat fødes oftest af et godt forhandlingsklima. Og det bedste forhandlingsklima skabes, når de to parter sidder overfor hinanden og forhandler - ikke når, de taler gennem medierne.
Ketchup-effekten
Men når det er sagt, så skyldes stilheden også, at vi venter på den såkaldte ketchup-effekt.
Billedet med ketchup-flasken giver nok bedst mening, for os der huske, dengang ketchup kom i glasflasker, som man skulle vende bunden i vejret på og ryste voldsomt for at få ketchuppen ud. Pludselig lød der et svup, og så væltede det ud med ketchup. Sådan er det også med overenskomstforhandlinger.
Forhandlingerne om nye overenskomster på det private arbejdsmarked har nemlig de sidste mange år fulgt et bestemt mønster.
Først kommer den store industrioverenskomst mellem DI og CO-industri på plads.
Vi kalder det et gennembrudsforlig, fordi det lægger rammerne for, hvad det er for elementer, der er i spil. Herefter følger sædvanligvis gennembrudsforliget på fællesoverenskomsten mellem DI og 3F tansport.
Mens forliget med CO-industri i høj grad er afgørende for hvilke elementer, de nye overenskomster indeholder (for eksempel højere pension, mere efteruddannelse, længere barsel eller noget helt fjerde), lægger fællesoverenskomsten rammerne for lønnen i forhold til normallønsoverenskomsterne - altså hvor meget timelønnen stiger med.
Når de to forlig er i hus, er der hul på ketchup-flasken og ca. 500 overenskomster skal falde på plads. Herunder overenskomsterne for medlemmerne af Fødevareforbundet NNF.
Så lige nu mødes vi som sagt med arbejdsgiverne, men vi inddrager først de kongresvalgte forhandlingsudvalg, når der for alvor er gang i forhandlingerne, og det sker altså først når gennembrudsforligene er i hus.
Læs om overenskomstforhandlingerne på www.ok2017.nnf.dk
