Mange slagteriarbejdere, og folk med andre typer fysisk arbejde, udvikler kroniske smerter, fortæller ledende overlæge.
Det kommer ikke som en stor overraskelse for Lars Brandt, ledende overlæge på Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, Odense Universitetshospital, at mange fødevarearbejdere og særligt slagteriarbejdere siger, at de ugentlig tager smertestillende medicin for at klare deres arbejde.
- Det lyder meget sandsynligt. Vi ser jævnligt folk med meget store problemer på vores klinik. Det er bl.a. slagteriarbejdere, som får kroniske smerter i typisk skuldre, nakke, albuer og led, ligesom vi typisk ser folk fra andre erhverv med hårdt fysisk arbejde, fortæller han.
Mange må stoppe efter 20-25 år
Han oplever, at mange slagteriarbejdere må kaste håndklædet i ringen efter 20-25 år i branchen.
- Det er noget af det hårdeste fysiske arbejde, vi har i Danmark. Det er ensidigt, hårdt arbejde i højt tempo. Vi har mange undersøgelser, som dokumenterer, at jo længere man arbejder sådan, jo højere er risikoen for kroniske smerter, siger han.
Han vurderer, at en højere pensionsalder vil være rigtig svær at nå frem til for mange med hårdt fysisk arbejde.
- Vi ser allerede i dag, at det er et problem for mange at arbejde frem til pensionsalderen. Vi får bare endnu flere, som ikke kan arbejde til pensionsalderen, hvis den bliver sat op, siger han og fortæller, at vi mennesker topper fysisk i starten af 30'erne.
- Derfra går det langsomt ned ad bakke. Når man er over 60 år, så bliver den fysiske kapacitet for alvor formindsket, siger han.
Han forstår godt baggrunden for, at pensionsalderen hæves.
- Middellevetiden stiger for danskerne, men den stiger ikke ret meget for sådan nogle som slagteriarbejdere. Derfor får de kun en kortere pension ud af det, siger han.
For højt tempo
Han mener, at man bør se på tempoet i arbejdet.
- Det er hele tiden krav om højere og højere tempo. Men vi kan se, at det er en faktor, som fører til flere og flere skader og smerter. Når man så samtidig skal arbejde længere, så kolliderer det med hinanden. Akkordsystemet har virkelig en dårlig indvirkning på tempoet, siger han.
Men kan vi overhovedet konkurrere i Danmark, hvis vi ikke arbejder i samme tempo som syd for grænsen?
- Så kan man jo spørge sig selv, hvad det koster i omkostninger til sygepenge, ressourceforløb mm. Jeg ved godt, at vi ikke bare kan forbyde akkordarbejde. Det er op til arbejdsmarkedets parter og politikerne at finde en løsning.
Hvad mener du, der bør gøres?
- Vi bør have en mere fleksibel tilbagetrækning. Jeg møder mange her på klinikken, som siger, at de gerne vil arbejde længere, selvom de har skavanker. Det kan være kombination af pension og så arbejde på deltid i et andet tempo, siger han.
