Kritiserer svineproducenterne

Fødevareforbundet NNF har været aktiv i kampen for at sikre svineproducenterne bedre vilkår. De takker med at se passivt til. Den holdning kunne deltagerne på generalforsamlingen ikke tolerere

Deltagerne i Fødevareforbundet NNF Midt Vestjyllands generalforsamling vedtog en udtalelse, der skarpt kritiserer svineproducenterne i Danmark.

Man mener, at Fødevareforbundet NNF i flere år har gjort et meget stort arbejde i kampen for at give danske svineproducenter bedre vilkår. Man føler imidlertid, at svineproducenterne blot ser passivt til.

Fødevareforbundet NNF og landbrugets organisationer har gennem flere år været i tæt dialog for at sikre flere slagtesvin til de danske slagterier. Her har Fødevareforbundet NNF gjort en meget stor indsats ved bl.a. at presse på for at få de mange landbrugspakker igennem Folketinget. Dette har været til stor gavn for svineproducenterne. De kvitterer med at se passivt til og fortsætte med at eksportere endnu flere smågrise til udlandet.

- Den holdning kan vi ikke acceptere. Nu vil vi se resultater. Det er svineproducenternes og landbrugets organisationers ansvar at sikre arbejdspladser i Danmark. Skal vi have gyllen, skal vi også have slagtesvinene, hedder det bl.a. i udtalelsen.

Læs udtalelsen.

Bestyrelsen fremlagde både en skriftlig og en mundtlig beretning.

I den skriftlige beretning, der blev enstemmigt vedtaget, hed det bl.a.

"Fattigdom bliver mere udbredt med stigmatiserende konsekvenser som resultat, kontanthjælpsreform, integrationsydelse mv. Nogle kommuner begynder at reagere, og nogle borgerlige økonomer forholder sig også kritiske over udviklingen.

Ventetiden i arbejdsskadesager er steget fra 26 til 28 måneder i snit. 6000 sager fra 2014 er stadig ikke behandlet, og har bevirket, at der ansættes flere sagsbehandlere.

Afdelingsbestyrelsen finder, at finanslovaftalen for 2017 mangler fokus på lønmodtagernes forhold og fremstår ret visionsløs.
Besparelserne på uddannelse og forskning er stort set fastholdt i forhold til finanslovforslaget.

Kun EUD tilføres 150 mio. kr., som blev aftalt i trepartsaftalen om erhvervsuddannelser i efteråret 2016.

Erhvervsskolerne rammes dog fortsat af omprioriteringsbidraget, på to pct. årligt, som er fastholdt i finanslovaftalen, hvilket indebærer færre midler samlet set. Mens det øvrige uddannelsesområde rammes fuldt ud. Det er skadeligt for Danmarks fremtid.

Det vil sige, i kroner og øre, mister uddannelsesområdet omkring 1,2 mia. kr. i 2017 i forhold til 2016. Og endnu mere i forhold til 2015.
Der er heller ikke sikret yderligere midler til arbejdsmiljøindsatsen.

Det vil sige, der spares på Arbejdstilsynet og på den forebyggende indsats. Det er stik imod, hvad der er behov for. Ikke mindst set i lyset af, at lønmodtagerne skal blive længere og længere på arbejdsmarkedet i de kommende år, men regeringen går i den modsatte retning. Det hænger ganske enkelt ikke sammen.

Pensionsalderen skal ikke være noget, politikere bare kan skrue på uden videre
Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti afviser både at hæve pensionsalderen og at fremrykke den nuværende aftale om en senere tilbagetrækningsalder med virkning fra 2030.

Da statsminister Lars Løkke Rasmussen indledte det nye år med sin nytårstale var det nok engang med budskabet om, at danskerne skal gå senere på pension for at skabe et større økonomisk råderum.

Et råderum, som regeringen blandt andet vil bruge på at "give et rigere Danmark videre til den næste generation."

Eksempelvis kunne man få en bonus, hvis man bliver længere på arbejdsmarkedet, eller man kunne honorere både arbejdsgivere og arbejdstagere, hvis man for eksempel laver jobs, hvor folk ikke er tvunget til at arbejde fuldtid. Bestyrelsen tror, Dansk Folkeparti regner med, at mange seniorer gerne vil blive på arbejdsmarkedet, selv om mange af vores medlemmer er nedslidte.

Regeringen har brug for pengene. Det er nemlig nemt at skrue på pensionsalderen.

I Danmark udbetaler vi vel pensioner for 360 mia. kr. om året. Så hvis man beder folk blive seks eller endda 12 måneder længere på arbejdsmarkedet, er det en nem måde at skaffe finansiering til de skattelettelser, regeringen gerne vil lave for, at tilfredsstille Liberal Alliance og den rigeste del af befolkningen.

Bestyrelsen mener ikke, at pensionsalderen er noget, politikerne bare skal skrue på. Vi skal vide hvornår vi kan gå på folkepension, så vi også økonomisk kan tilrettelægge vores alderdom, mens vi er på arbejdsmarkedet.

Derfor har vores hovedorganisation, Fødevareforbundet NNF, den 1. februar i år skudt en medie-kampagne i gang med overskriften "Os, der knokler for Danmark".

Budskab går i sin enkelthed ud på at sætte fokus på lønmodtagere/medlemmer, der starter tidligt på arbejdsmarkedet, og som har fysisk hårde jobs, ikke kan holde til en senere tilbagetrækning. Pensionsalderen må ikke stige for denne gruppe lønmodtagere. Der skal laves ordninger, der giver mulighed for en retfærdig tilbagetrækning.

Kampagnen har til formål at vise vores medlemmer, at Fødevareforbundet NNF kender vores medlemmers udfordringer, har fokus på dem og ønsker at forbedre deres vilkår:

At få journalister og politikere til at tage udgangspunkt i fødevarearbejdere, når de taler om nedslidte lønmodtagere og grupper, der bliver hårdt ramt af en senere tilbagetrækning.

At gør politikere opmærksom på virkelighedens konsekvenser af en senere tilbagetrækning.

At slå fast, at Fødevareforbundet NNF ikke vil acceptere en senere tilbagetrækning for vores medlemmer.

Arbejdsmiljø

På den netop overståede kongres i Fødevareforbundet NNF besluttede vi, at arbejdsmiljøet skal have en central placering i organisationens arbejde. Vores mål er at sikre medlemmerne et godt arbejdsliv og en værdig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

Det skal ses i lyset af forringelsen af efterlønsordningen og betydningen af tilbagetrækningsreformen. Derfor er en øget indsats på arbejdsmiljøområdet helt afgørende.

Derfor skal vi, som organisation, understøtte vores AMR'ere i deres arbejde.
I dag ligger arbejdsmiljøarbejdet langt nede på listen over opgaver, som skal løses af og i virksomhederne.

Vi har stadigvæk mange medlemmer, som bliver ramt af nedslidning/erhvervssygdomme og arbejdsskade. Flere og flere mister retten til sygedagpenge, og kan enten ikke få kontanthjælp eller hjælpes videre i deres arbejdsliv, inden skaden sker.

Der er, fordi virksomhederne har mere fokus på, hvordan der kan produkternes mere, men med færre ansatte. 

"Arbejdsmiljø og Pensionsalder - to sider samme sag"

Med baggrund i regeringens politik på arbejdsmiljøområdet, og nedskæring i arbejdstilsynet blev der i januar i samarbejdet "LO Midt Vest" afholdt et åbent debatmøde på Arla Flødeost i Holstebro.

64 aktive tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter fra LO og FTF fagforeninger i det midt- og vestjyske område var mødt op for at diskutere de to førnævnte overskrifter.

Johan Hviid Andersen, overlæge på Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning og Morten Skov Christensen, næstformand LO Danmark lagde op til debat.

Alle folketingspolitikere valgt i Vestjyllands Storkreds var inviteret, men desværre deltog ingen:
en del meldte afbud, mens andre valgte ikke at svare på invitationen. Det kan man undre sig over set i lyset af, at det er et meget aktuelt politisk emne.

Det er med alvorlig bekymring vi igen og igen hører bemærkninger om, at vi lever længere, at det hårdt belastende arbejde er afskaffet og at vi ikke har råd mv. Disse udtalelser bruges som klare argumenter for, at pensionsalderen skal hæves bredt over en kam.

Vi hørte om vores medlemmer, slagteriarbejderen, chaufføren, social- og sundhedsassistenten, støberiarbejderen og specialarbejderen.

Vi hørte om arbejdsforhold, om dagligdagen i virksomhederne og bekymringerne hos den enkelte.
Vi hørte også om konsekvenserne af de seneste års beskedne fokus på arbejdsmiljø.
Om nedskæringer ikke mindst, når vi snakker om forebyggelse.

Om utrolige lange sagsbehandlingstider ved undersøgelser mv. Om kollegaer, der dukker nakken og ikke står fast i det daglige arbejde for et bedre arbejdsmiljø.

Vi hørte også om virksomheder med fokus på et godt arbejdsmiljø og ikke mindst forebyggelse af arbejdsulykker. Vi diskuterede muligheder for differentieret tilbagetrækning, muligheder for sporskifte og omskoling - vi hørte om usikkerheden hos den enkelte LO/FTF tillidsrepræsentant og AMR'ere, samt i organisationerne.

Alle tillidsrepræsentanterne og AMR'ere udtrykte stor bekymring omkring en udskydelse af pensionsalderen.
Måske det var derfor, der ikke kom nogen folketingspolitikere til vores møde.

I februar i år lukkede regeringens fond til nedslidning. Der kan ikke længere søges midler fra forebyggelsesfonden, der skulle skabe bedre arbejdsmiljø og mindre nedslidning.

På trods af, at der i begyndelsen af 2016 var over 400 mio. kroner tilbage i Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse, så er det ikke længere muligt at søge penge fra puljen.

Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse har igennem en årrække lavet forebyggelsespakker målrettet særlige nedslidningstruede brancher blandt andet bygge- og anlægsbranchen og slagteribranchen.

Fonden blev oprettet i 2007, hvor der blev afsat tre mia. kroner til at forebygge nedslidning som følge af tilbagetrækningsreformen, der betød, at lønmodtagerne skulle senere på pension.

A-kassen

Det er blevet dyrere at være forsikret, fordi skattereformer har reduceret værdien af skattefradraget fra gennemsnit. 33,6 % til 25,6 %.

Vi er nu ved et punkt, hvor der kan stilles alvorlig tvivl ved, om vi fremover kan opretholde et
system, hvor langt de fleste lønmodtagere fortsat vil betale for a‐kassemedlemskab.

En faldende forsikringsgrad vil være en trussel mod den danske flexicurity model. Og det kan underminere Danmark som et velfærdssamfund, hvor det økonomiske fundament rykkes væk under familierne, hvis de i en periode rammes af ledighed.

Dagpengereformen giver arbejdstagere, der på grund af alder ikke længere kan være medlem af en a-kasse, mulighed for at tegne et særligt seniormedlemskab i a-kassen.

Seniormedlemskabet giver ikke ret til dagpenge eller andre ydelser fra a-kassen, men giver derimod ret til hjælp ved jobsøgning mv.

Kontingentets størrelse er fastsat i regelsættet og er lig med administrationsbidraget.
I 2017 er det på 141,50 kroner pr. måned.

Det er ikke forventningen, at der bliver stor tilslutning til seniorkontingentet, men vi er forpligtet til at tilbyde det. Seniormedlemskabet er trådt i kraft den 1. januar 2017.

Det er med stor glæde, at STAR har bevilliget et tilskud på kr. 881.618 til et projekt om særlig indsats for ledige over 50 år.
Det er højst usædvanligt, at vi som en mindre a-kasse får del i en bevilling og i den størrelsesorden. Der ligger et stort forarbejde bag fra A-kassens side, for sammen med AK-Samvirke at påvirke STAR til at tilgodese os i Fødevareforbundet NNF. Det er super godt gået.

Der er lagt op til et individuelt karriereforløb i samarbejde med AOF. Det bliver et pilotprojekt, hvor vi starter ud i Nordjylland og Sydjylland. Første forløb startede op den 1. marts 2017 og andet projekt i oktober 2017. Da puljeforløbet er to år, vil der også blive to forløb i 2018, hvor vides endnu ikke.

Målsætningen med projektet er at få styrket medlemmernes kompetencer og få dem i arbejde inden for deres egne interesser. Afdelingen har 54 ledige medlemmer.

Kongressen 2016

Den 24. august 2016 inden forbundets 10. ordinære kongres i Aalborg i september/oktober, traf forbundets hovedbestyrelse en meget vigtig beslutning, nemlig at stoppe processen omkring den forslåede fusion med Dansk Metal.

Det betød, at vi vil forsætter som selvstændigt forbund.

Generalforsamlingen skal vide, at det til tider var en hård proces og lange forhandlinger, der har været holdt for at sikre vores forbunds fremtid.

Jeg har før sagt, at afdelingsledelsen og afdelingsbestyrelsen hele tiden havde viljen til at finde løsninger i vores indspil til F2-udvalget.

Bestyrelsen har set muligheder og ikke begrænsninger, og vi har været langt omkring i processen med at sikre vores forbunds fremtid.

Det, vi snakkede om inden kongressen var, hvordan kan vi med færre ressourcer sikre medlemmerne en endnu bedre service?

Det spørgsmål stillede vi os selv inden denne nye kongresperiode. Svaret blev fællesskabsløsninger 2. Derfor var bestyrelsen også glade for, at det var en enig kongres, der besluttede at forsætte som et selvstændigt forbund.

Der er ikke lavet om på afdelingernes suverænitet. Vi er forsat selvstændige juridiske og økonomiske enheder med en bestyrelse, udvalg, faglig netværk og økonomi og vores geografiske områder bibeholdes.

Hvad betyder kongresbeslutningen så for os, i Fødevareforbundet NNF Midt Vestjylland?
Der er i forbindelse med de nye forbundslove lavet et protokollat, omhandlende afdelingsstruktur i fællesskabsløsninger 2, hvor vi har aftalt følgende proces:

Alle seks afdelinger indleder drøftelse og forhandlinger om ny afdelingsstruktur, hvor vi seneste den 1. januar 2020 skal gå fra seks til fire afdelinger.

I de drøftelser skal vi først have afklaret, hvordan afdelingernes grænser skal være, når man går fra seks til fire afdelinger.

Afdelingens faglignetværk vil til efteråret, når vi mødes til vores årlige 12-12-møde, drøfte, hvordan vi mener et nyt landkort kan se ud.

Vi vil ikke på forhånd låse os fast på, hvordan et nyt landkort kan komme til at se ud. Vi vil i første omgang lytte godt efter, og høre på, hvad de fem andre afdelinger har af tanker, vedrørende en ny grænsedragning på landkortet.

Udgangspunktet for den fremtidige afdelingsstruktur er de nuværende afdelingsgrænser.
Afdelingernes eksisterende grænser indgår i arbejdet, og afdelingerne kan ikke fusionere, uden at der er taget højde for nedenstående helhedsbetragtning, som kan involvere organisationen generelt.

Det er vigtigt at understrege, at vi ikke ønsker de politiske besluttede regioner skal danne grundlag for afdelingsgrænser, med derimod hensynet til medlemmer, tillidsrepræsentanter og arbejdspladsernes beliggenhed. Når det er sagt, så kender vi opgaven, men helt tilbagelænet kan vi jo ikke være, for en passiv tilgang kan betyde mindre indflydelse.

Der tilstræbes, at afdelingerne størrelsesmæssigt er ligeværdige. Det betyder, at afdelingernes medlemstal skal vægtes. Fusionerede afdelinger skal være geografisk sammenhængende.

Organisationssynet i F2 tager forsat udgangspunkt i en ligelig demokratisk fordeling mellem de tre ben: De kongresvalgte, afdelingerne og tillidsrepræsentanterne.

Vi vil også forsat bestå af en forening og forretning, hvor foreningen dækker organisationens fagpolitiske indsatsområde, som er overenskomsterne, arbejdsmiljø, de faglige uddannelser, tillidsrepræsentantuddannelse, politisk virksomhed og demokrati.

Foreningen består af de folkevalgte, som er forbundsformanden, forbundsnæstformand, to kongresvalgte forbundssekretærer, afdelingsformænd og afdelingsnæstformænd.

Forretningsdelen består af a-kassen, administration, faglig sagsbehandling og social- og arbejdsskadeområdet.

Der kom også på kongressen et forslag om, at afskaffe vores gruppelivsordning med virkning fra 1. januar 2020. Forslaget blev enstemmigt vedtaget.

Det betyder i perioden frem til den 1. januar 2020 forsætter ordningen uændret.
Hovedbestyrelsen bemyndiges samtidig til at fortage de fornødne handlinger frem til afskaffelsestidspunktet.

Når gruppelivsordningen bortfalder den 1. januar 2020, nedsættes forbundskontingentet med det beløb, der svare til forsikringens pris pr. 31. december 2019.

Frem til den 31. december 2019 vil alle medlemmer fastholde den nuværende dækning. Dette gælder både i forbindelse med invaliditet og dødsfald.

Særlig for medlemmer, der har opnået efterlønsalderen efter den 31. december 2019, omfattes af en udløbssum på 20.626,- kroner. Den udbetales, når man går på folkepension i 2020, og inden den 2. april 2021, selv om dette er efter gruppelivsforsikringen ophør.

Fællesfaglige netværksmøder

Afdelingens fællesfaglige netværk har i det forgang år været samlet ved et 12-12-møde på Pinen Hus i november 2016.
På vores fællesfaglige netværksmøde var vores AMR'ere også med. Her kom den nye forbundsnæstformand Jim Jensen med oplæg om forbundet efter kongressen. Vi havde også inviteret Steen Lund med fra Toscana Blues.
Steen Lund lavede workshop i kommunikation og samarbejde - krop-komik og humør.

Vores nye kompetence- og arbejdsmiljøforbundssekretær Per Hansen, fortalte om et af kongressens fokusområde de næste fire år, nemlig arbejdsmiljøindsatsen, og hvordan man vil inddrage vores AMR'ere mere i arbejdet.

Om lørdagen kom den nye organisationssekretær Flemming Dal Cortivo. Flemming kom med et oplæg om det af hovedbestyrelsens vedtagne organiseringsprojekt, som kommer til at foregå de næste tre år og koster 17 mio. kroner.

Baggrunden for organiseringsindsatsen er "Fremtiden for danske fødevarearbejdere" som lægger op til en kultur- og adfærdsændring i den måde vi anskuer medlemmerne og deres behov på.

Man kan sige, det er et opgør med den traditionelle servicerende kultur til en mere inddragende og medlemsorienteret kultur, hvor vi hjælper medlemmerne til selv at løse problemstillinger på arbejdspladsen.
HB-beslutningen er siden blevet fulgt op med nedsættelse af et organiseringsudvalg, iværksættelse af uddannelse for tillidsvalgte, handlingsplaner på OK-områderne, udarbejdelse af materialer samt interne konferencer.

Faglig sagsbehandling

Det faglige område er kernen i et overenskomstbærende forbund som Fødevareforbundet NNF. Ud over den direkte indflydelse, som medlemmerne har i forbindelse med overenskomstforhandlingerne, er den løbende vedligeholdelse af overenskomsterne en kerneopgave for et fagligt forbund som Fødevareforbundet NNF.

Den faglige sagsbehandling er en lang, kontinuerlig proces, som har taget endnu et skridt i den rigtige retning i 2016.

Foruden den konkrete sagsbehandling er rådgivning i forhold til tillidsrepræsentanter, andre folkevalgte og medlemmer i øvrigt, en helt central opgave på det faglige område.

Vi er blevet endnu bedre til at behandle faglige sager, men kun i kraft af dygtige forhandlingssekretærer og konsulenter, der med begrænsede ressourcer leverer en kvalitetsmæssigt god service, hvilket vores tillidsrepræsentanter ofte kvitterer for.

Vi fortsætter med at udvikle os professionelt samt udvikle modeller i forhold til at sikre en fortsat professionel opgaveløsning på det faglige område.

Det gør vi ved at have et konstant fokus på den faglige sagsbehandling, hvilket kongressens vedtagelse af fællesskabsløsninger 2 er t stærkt afsæt for.

I afdeling Midt Vestjylland har vi siden sidste generalforsamling haft 58 faglige sager, svarende til 9,6 procent af alle faglige sager i vores organisation.
Af dem har vi afsluttet 58 sager, svarende til 8,5 procent af alle faglige sager i vores organisation med en behandlingstid på 113 dage.

Tendensen fra 2015 er desværre fortsat i 2016, hvor tilrettelæggelse af arbejdstid har været et stridsemne. Arbejdsgivernes kreativitet i forhold til at tilrettelægge produktionen udfordrer vores medlemmer, og hensynet de ansatte ser ikke ud til at veje så tungt hos arbejdsgiverne længere.

Arbejdsgiverne forsøger med kortest muligt varsel, og til den laveste mulige betaling, at få dækket deres produktion. I den sammenhæng opleves der et skred i negativ retning i forhold til hensynet til de ansatte.

I forhold til løn- og underbetalingssager er de fleste løst i mindelighed. Tendensen på dette område er dog desværre, at vores medlemmer og tillidsrepræsentanter er udfordret.

Vores overenskomster synes udfordret af manglende vedligeholdelse som følge af, at løbende tilpasninger og ajourføringer er vanskelige, når disse overenskomster ikke forhandles særskilt, eller alene forhandles i forhold til, hvad der er forhandlet hjem ved andre overenskomster, eksempelvis forliget mellem COI og DI.
Det danske arbejdsmarked er generelt udfordret i forbindelse med overenskomstfornyelserne, og Fødevareforbundet NNF er ingen undtagelse.

Indhold og rammer lægges af andre, og det er vanskeligt at få tilpasset vores overenskomster på områder, der afviger fra dette indhold og disse rammer.

Det positive i 2016 er dog, at ingen (store) arbejdsgivere direkte har forsøgt at presse ansatte og tillidsrepræsentanter til direkte lønnedgang, noget som årene forud desværre har været kendetegnet for.

Slagterindustri

På slagterindustriområdet har vi i 2016 haft stor fokus på advarsler inden for området. Igennem første halvår 2016 blev der gennemført en undersøgelse med fokus på antal advarsler samt baggrunden herfor. Undersøgelsen var baseret på de advarsler, som de lokale tillidsvalgte sendte ind til forbundet. Resultatet viste, at godt syv procent af 5.700 medlemmer havde modtaget en advarsel.
Dette store antal advarsler, som ikke mindst skaber stor utryghed og dårlig arbejdsmiljø, betød, at alle tillidsvalgte tog emnet op på deres SU-møder, eller drøftede den fælles udfordring med virksomhedens ledelse.

Der blev fulgt op med en ny undersøgelse, som igen løb over et halvt år. Den nye undersøgelse viste et positivt resultat, idet antallet af medarbejdere, der havde modtaget en advarsel, var faldet til 3,42 procent. Det er positivt, at indsatsen med at sætte emnet på dagsordenen på SU og tale om det på de forskellige virksomheder virker. Danish Crown omtalte i øvrigt faldet i advarslerne i deres avis, Krogen.

Fødevareindustrielle

Det fødevareindustrielle område har igennem 2016 haft mange emner på dagsordenen.

Muligheden for at få en uddannelse målrettet til bager-industriområdet blev en realitet med en aftale omkring procesoperatør-uddannelsen for bager-industri. Vores mål er at tiltrække flere unge til industrien, som kan se en fremtid i branchen og som ønsker at blive dér.

Overenskomstfølgegruppen drøfter løbende betydningen og formålet med faglige netværk samt hvilken rolle de har og skal have.

Overenskomstfølgegruppen og forhandlingsudvalget har igennem hele året haft fokus på OK 2017. Alle har et ønske om, at der bliver reelle forhandlinger med arbejdsgiverne.

Medlemmernes trivsel er endnu et emne, der har været drøftet flere gange. Det pres, som medarbejderne møder på virksomhederne, viser tydeligt, at arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter skal samarbejde omkring det fysiske og psykiske arbejdsmiljø.

Overenskomstfølgegruppen inviterer alle nye tillids- og talsrepræsentanter til at deltage i et overenskomstfølgegruppemøde. Det giver dem en indsigt i, hvad der arbejdes med i overenskomstfølgegruppen. I det omfang, det er relevant, inviteres konsulenter og valgte fra forbundet med til møderne i overenskomstfølgegruppen. Dette er for at understøtte følgegruppen og uddybe de forskellige emner bedst muligt.

Butik

Den organiserende tankegang har betydet, at vi løbende tænker virksomhedsbesøg ind, ligesom der pt. arbejdes på en plan for besøg på virksomheder, der ikke har overenskomst, men som har medlemmer ansat. Dette for at sikre denne gruppe medlemmer samme vilkår for ordnede arbejdsforhold, som der er for de medlemmer, som arbejder hos arbejdsgivere, der er medlem af en arbejdsgiverorganisation.

Vi skal sikre, at de faglige konsulenter har butiksbesøg som en del af de daglige arbejdsopgaver. Det er hér, der er mulighed for at tale med medlemmerne, uden at de faglige konsulenter nødvendigvis står med en faglige sag under armen.

Der er en stor udfordring på lærlingeområdet, hvor der er et stort potentiale for at sikre en langt større tilknytning til fagbevægelsen. Det blev konstateret ved en opringning til seks tilfældigt udvalgte lærlinge, som umiddelbart gav fem indmeldelser og en lærling, der overvejer et medlemskab af forbundet.

De havde alle svaret, at de ikke var blevet meldt ind, fordi ingen havde spurgt dem. En anden udfordring på lærlingeområdet er, at der er en stigende tendens til at lærlinge ikke modtager den korrekte aflønning samt, at der ikke indbetales til deres pension.

Igen i år kan vi i Midt Vestjylland prale af at have Danmarks dygtigste gourmetslagterelev. Rikke Juulsgaard Lauridsen, Fruehøj Slagter, gjorde nemlig Stine Kristensen, Slagteren i Højslev, kunsten efter, og vandt DM i Skills 2017.

Jeg vil på afdelingens vegne gerne ønske Rikke tillykke med titlen. Det er flot gået.
Det er vigtigt for vores fag, at vi synliggør erhvervsuddannelserne. Det er samtidig vigtigt for vores afdeling, at vi som fagforening er med til at præge de faglige uddannelser. Det gør vi heldigvis meget stærkt gennem forskellige fagligudvalg.

Mejeri

Det, der har fyldt mest i mejeribranchen, er naturligvis mælkeprisen. I begyndelsen af 2016 nåede mælkeprisen det laveste niveau i mange år, men prisen rettede sig mærkbart op senere på året, hvor Arla opjusterede flere gange. Der er stadigvæk et stykke vej op til niveauet fra før støtten fra EU ophørte, men det går den rigtige vej.

Der har ikke været den forventede stigning i produktionen af mælk, og det har medført, at der for nærværende mangler mælk, hvilket naturligvis presser mælkeprisen yderligere op.

Arla omstrukturerede i 2016 sin organisation, og som følge deraf blev 500 funktionærer fyret. Det skete naturligvis for at spare penge, men også for at drive en fælles agenda på tværs af funktioner og zoner, og dermed øge samarbejdet, skabe synergier og styrke markedspositionerne.

2016 blev året, hvor Arla solgte Rynkeby Foods A/S. Rynkeby var den sidste af Arlas aktiviteter uden for kerneforretningen, og det betyder, at Arla nu udelukkende kan fokusere på mejeriforretningen.

Vores kollegaer i 3F har gjort en indsats for at få mælkeproducenterne til at indgå en overenskomst. Det har medført, at der har været afgivet konfliktvarsler mod nogle af de store mælkeproducenter, der efterfølgende har valgt at indgå overenskomst med 3F. Det er positivt, at også medarbejderne hos mælkeproducenterne i stigende grad oplever ordnede løn og arbejdsforhold.

Arbejdsskade og socialområdet

På arbejdsskade og socialområdet har vi i 2016 oprettet 606 nye sager på landsplan, fordelt på 347 arbejdsskadesager, 45 forsikringssager og 214 sociale sager. I alt har vi sikret erstatninger til vores medlemmer for 82.317.673 kr.
I 2016 er der kommet afgørelser i 408 sager, fordelt på 353 arbejdsskadesager, 29 forsikringssager og 26 socialsager.

Konsekvenserne af besparelser på arbejdsmiljøområdet fra regeringens side har resulteret i, at Arbejdstilsynet ikke har kunnet føre det nødvendige tilsyn med virksomhederne.

Udflytning af arbejdspladser fra hovedstaden til provinsen har resulteret i, at mange medarbejdere har takket nej til tilbud om at flytte med. Det har kostet 500 mio. kr. at fyre og hyre i den forbindelse. Hvad der er værre, er at der er gået rigtig megen erfaring og kompetence tabt i den forbindelse.

25 års jubilæum

Den 18. januar 2017 holdt afdelingen jubilæumsfest for de af vores medlemmer, som har været medlem af afdelingen i 25 år i 2016. Afdelingen sendte 38 indbydelser ud til vores medlemmer. 32 medlemmer takkede ja til indbydelsen.

Flere forhandlingsudvalgsmedlemmer og tillidsrepræsentanter udtrykte på generalforsamlingen stor frustration over for arbejdsgivernes manglende vilje til at opnå et reelt overenskomstresultat.

- Utilfredsheden er meget stor blandt slagteriarbejderne over overenskomstens forløb. Vi er rystede over de mange ubehageligheder, der dukkede op. Reelt var der ingen forhandlinger. Det ender med, at vi tvinges til at arbejde døgnet rundt, lød nogle af kommentarerne.

Der var omkring et halvt hundrede til generalforsamlingen, hvis dirigent var Poul Siggaard.