Kongressens TR-pris er denne gang splittet op i tre portioner, som dermed sender tre tillidsvalgte ud på en international studierejse
Vinderne er:
Morten Rasmussen
Tillidsrepræsentant hos Carletti.
Forbundsformand Ole Wehlast sagde blandt andet i sin begrundelse:
- Du har om nogen påvirket ledelsesformen - ja, med andre ord sat dagsordenen på Carletti, og med din interesse for at dygtiggøre dig selv og andre, er ledelsen indforstået med at videreuddanne medarbejderne på Carletti.
Flemming Bengtsen
Tillidsrepræsentant for dem, der er ansat i COOP-slagterafdelinger i region øst.
Forbundsformand Ole Wehlast sagde blandt andet i sin begrundelse:
- Du tager altid dialogen med alle - også dem, der ikke er medlem. Når du gør det, formår du at forklare dem, hvad det hele handler om, så de bliver medlemmer. Flemming, du giver aldrig op uden kamp, men du gør det altid på en måde, så du ikke træder nogen over fødderne, hverken arbejdsgivere eller kolleger.
Karsten Thomsen
Tillidsrepræsentant Danish Crown Sæby.
Forbundsformand Ole Wehlast sagde blandt andet i sin begrundelse:
- Du er en tillidsmand i ordets bedste betydning. Du er altid
parat til at hjælpe kollegerne, uanset hvilket problem de kommer
med. Karsten, du har et kæmpe hjerte, og hjertet sidder det helt
rigtige sted både menneskeligt, fagligt men i høj grad også
politisk. Her kan du kunsten at virke afdæmpet og stille, men ofte
med store resultater. Du kan indgå aftaler, og egne interesser og
holdninger står aldrig i vejen, når opgaven er at fremme og bevare
arbejdspladserne.