Foto af Medlemmerne i Fødevareforbundet NNF mister deres gruppelivsordning fra 2020, hvor de ikke længere skal betale til den.
Nyhed

Kongres afskaffer gruppelivs-ordning

Fra 2020 slipper Fødevareforbundets NNF's medlemmer for at indbetale til en gruppelivs-ordning, som flertallet i dag stemte for at være for gammeldags og for dårlig

Fra 2020 slipper Fødevareforbundets NNF's medlemmer for at indbetale til en gruppelivs-ordning, som flertallet i dag stemte for at være for gammeldags og for dårlig.   

Der var lagt op til debat og afstemning om tre forskellige fremtidsmuligheder, da forbundets gruppelivsordning var et af de afsluttende punkter på dagens kongres.

Alligevel gik behandlingen meget hurtigt, da tillidsrepræsentant hos Danish Crown i Horsens, Klaus Olesen, gik på talerstolen og agiterede for at nedlægge ordningen i 2020 med sit eget forslag.  

- Det er en forældet ordning. For os der er medlem af Industriens Pension, så kan vi for 100 kr. om måneden få 600.000 kr. ved dødsfald. Gruppelivsordningen giver kun 86.000 kr.  Det kan slet ikke svare sig, sagde han.

Og det gav kongressen ham ret i. Fra 2020 er den så afskaffet.