Sådan omgås mindstelønnen på tyske slagterier

Forholdene i den tyske slagte-industri har stadig store mangler, fremgik det på international konference om forholdene i kødindustrien klods op af Tönnies hovedkvarter i Tyskland  

Regnen piskerned.

Det vrimler med arbejdere, som går ind og ud af den solide, metalbelagte svingdør.

Minibusser, Audier og Passater triller afsted, mens mænd og damer i gule vester ser på, at alt er, som det skal være ved indgangen til Tönnies hovedkvarter - og et af Europas største slagterier.

Mange af ansigterne ser østeuropæiske ud. De siger ikke noget. Mon de bemærker, at tysk fjernsyn interviewer en, som arbejder indgående med deres løn, arbejds- og boligforhold?

Mon de hører, at han langt fra er tilfreds?

Min mikrofon opfanger det, selvom vejret indbyder til at skynde sig hen i bilerne ligeså hurtigt, som de ansatte, som egentlig ikke er ansatte hos slagteriet, da langt de færreste har en kontrakt med slagteriet men en underleverandør.

Et langt Schmeichel-udspark her fra Tönnies-koncernens eget fodboldstadion udfoldes og diskuteres, hvilke forhold der egentlig arbejdes under i den tyske kødindustri eftersom det tyske svar på fødevareforbundet, NGG, afholder international konference om forholdene i industrien.

- Hvorfor kan de ikke få direkte ansættelse hos slagterierne? Hvorfor bruger de en omvej via underleverandører? Hvorfor gør man det? Det er iskold beregning. Rentabilitet, siger næstformand Claus-Harald Güster.

Claus-Harald Güster kalder fremskridtene i den tyske kødindustri for begyndelsen på forandringen. 

Anklagen får modsvar lidt senere fra en repræsentant for arbejdsgiverne på kød-virksomhederne.
Men først udviklingen.

Tilbage i 1990'erne havde tyske slagteriarbejdere forhold, der mindede om de danske.

Pludselig blev der vendt op og ned på tingene. I stort antal begyndte øst-europæere at blive hyret ind via underleverandører til lokale lønninger i deres hjemlande, som var mange gange lavere end den tyske arbejders. Der er to syn på, hvorfor det gik sådan. Arbejdsgiversiden. De siger, at de simpelthen ikke kunne få anden arbejdskraft. Og så arbejdstagerne. De mener, at slagterierne tog den billige arbejdskraft fra underleverandører for at tjene så meget som muligt uden hensyn til anstændige lønninger og arbejdsvilkår.

Efter at mange skandale-sager igennem årene er blevet rullet frem i medierne, er der sket forandringer i Tyskland. Sidste år blev der indført en mindsteløn på mellem 8 og 9 euro i timen - og en brancheaftale mellem de største slagteriselskaber har indført visse minimumsstandarder.

Alligevel er situationen med dårlige arbejdsvilkår langt fra slut, lyder det fra både arbejdstager-organisationer, NGO'ere og hos de lokale myndigheder.   

- Vi har stadig langt fra, at vi når til målet om at afskaffe social dumping. Vi ved, at der bliver trukket i deres løn af bagdøren. Det er ikke i orden, at kolleger skal betale for værktøj og arbejdstøj fra en mindsteløn, som ligger på et absolut minimums indtægtsgrundlag. Når man ser jeres lønninger i Danmark, og vores mindsteløn, så er der en kæmpe forskel, siger NGG's næstformand Claus-Harald Güster.  

Boligafgift hæves, hvis de er syge

Hans opfattelse bakkes op af manden, som tysk tv interviewer foran Tönnies-slagteriet.

Szabocs Sepsi arbejder for Beratungstelle Dortmund, hvor de arbejder med øst-arbejderes vilkår. Han fortæller, at når han møder slagteriarbejderne, og ser, at selvom de har fået mindsteløn, skriftlige kontrakter og sygeforsikring, så er der mange eksempler på, at lønnen alligevel bliver udhulet og deres arbejdskraft udnyttet.  

- Vi ser, at deres arbejdstid ikke bliver afregnet korrekt, og de bl.a. arbejder mange flere timer i praksis, end de betales for. Tiden med at klæde om, slibe knivene mm. er ikke arbejdstid, siger arbejdsgiveren. Og så ser vi en masse uretfærdige fratræk i lønnen. Det kan være vilde træk i lønnen for en seng i en beskidt bolig med dårlig standard, og der er steder, hvor deres boligydelse bliver større, hvis de bliver syge. Det er helt grelt noget af det, som vi ser, siger han. 

Myndigheder vil have mere spotlys

I Nordrhein-Vestfalen ønsker ministeriet for arbejde, integration og sociale forhold mere fokus på problemerne i industrien.

- Her i delstaten arbejder mange som fastansatte. Men der er ikke meget fokus på de her problemer i offentligheden. Når vi har holdt den her konference, så kommer der en lille pressemeddelelse ud, og så forsvinder det igen. Hvorfor lykkedes det ikke at komme ud over rampen i medierne, og så forsvinder det igen? Vi tager problemet op, men det er ikke det, som folk taler om. Vi hører om, at arbejdere bliver trukket 360 euro i måneden for en seng på et dobbeltværelse og skal betale for arbejdshandsker og hvorfor er forbrugerne ikke villige til at betale 10 cent mere for et stykke kød, hvor man kan garantere fair arbejdsforhold, siger Roland Matzdorf fra ministeriet.

Han tager selv turen over til Tönnies-slagteriet i regnen, mens frokosten serveres til konferencen.

Arbejdsgivernes repræsentant, direktør Michael Andretzki fra VdEW, når ikke forbi. Han har nok mere end travlt med at forsvare sin position. I hans verdensbillede er det forbrugernes villighed til at betale for varerne, som har presset arbejdsvilkårene i Tyskland.   

- Jeg kan afvise, at vi taler om kølig udnyttelse. Hvis vi satte prisen op, så vil vi bare få en større import fra andre lov, hvor man producerer under andre forhold. Forbrugerne er også villige til at købe kød fra andre lande, og dermed er der en fare for, at produktionen bliver flyttet til steder, hvor bliver produceret under helt andre vilkår. Vi har ikke set det indenfor svin og kvæg så meget. Men vi oplever vi lige nu på kylligekød, siger han.

Han siger, at blandt de virksomheder, som han repræsenterer i industrien, så er der bevægelse for at ansatte flere på faste kontrakter.

- Men de skal ansættes efter vores økonomiske rammebetingelser. Vi har haft nogle problemer med virksomheder, der er lukket eller brændt ned. Vi har forbedret vores kvote lidt. Der er de første eksempler på virksomheder, som vil ansætte flere, siger han.

Ifølge ham, så er mange glade for at arbejde i Tyskland under de vilkår, de har.

- Mange udlændinge er som regel glade for at arbejde her. Men vi kan da godt savne, at staten også tager større ansvar for integrationen. Ja, der er nok nogen, som ikke har fået opfyldt deres forventninger. Det sker alle steder.  Er der nogen, som lover noget, som de ikke holder, så er det da ikke i orden. Men så må vi få styr på det, siger han.