Foto af Rune Filskov fandt nyt job med hjælp fra Fødevareforbundet NNFs a-kasse.
Nyhed

Hjælp til nyt job: Rune fandt slagterlykken efter 4 måneders jagt

Efter fire måneders jobsøgning kom der en opringning fra Fødevareforbundet NNF’s jobformidling, som ændrede Rune Filskovs hverdag fra kedelig ledighed til spændende arbejdsliv

Efter fire måneders jobsøgning kom der en opringning fra Fødevareforbundet NNF's jobformidling, som ændrede Rune Filskovs hverdag fra kedelig ledighed til spændende arbejdsliv

Her fortæller Rune Filskov hvordan han landede det nye job som butiksslagter hos Bilka i Esbjerg.

Hvordan lykkedes det at få jobbet?

- Jeg smed mit cv, og så ringede de fra fagforeningen. Jeg kunne slet ikke se jobopslaget på internettet endnu, så de var på forkant, og så kom jeg til samtale. Faktisk var jeg også indbudt til en samtale et andet sted samme dag. Og så fik jeg jobbet, og kom dermed tilbage i faget, og det har været fantastisk.

Hvorfor er det fantastisk?

- Vi har fået spændende udfordringer, da Bilka har lagt en betjent slagterdisk ude i butikken. Her skal vi også betjene kunder, og det er en kæmpe succes og rigtig sjovt, når vi får snakket noget mere med kunderne.

Hvordan var det at gå ledig?

- Den første uge var jo som en ferie. Men så blev det kedeligt. Det føltes som en lang periode.

Var det svært at finde job?

- Det er meget i perioder. Jeg har jo været ude i en produktionsvirksomhed i et helt andet fag, og her blev der så skåret ned. Derefter kom jeg ind hos et slagteri, hvor jeg ikke havde så meget erfaring og passede så godt ind. Derefter begyndte jeg at tænke på at vende tilbage til mit oprindelige fag. Pludselig var der hul igennem og to muligheder på en gang. Og generelt kan jeg jo se, at der ikke går mange butiksslagtere ledige rundt omkring. Og jeg er virkelig glad for det.

Sådan virker NNF Jobformidling

  • Vi matcher vores jobsøgende medlemmers kompetencer, jobønsker og geografi med nye jobs hos virksomheder, som vi kender indgående.
  • Vi kender de krav til kvalifikationer, som virksomhederne stiller til de enkelte jobs.
  • Vi kender medlemmets kvalifikationer og krav til job indgå- ende efter samtaler.
  • Laver hurtigt match, når virksomheder efterspørger arbejdskraft.

Læs mere om Fødevareforbundet NNFs effektive jobformidling.