Der er landet en aftale i trepartforhandlingerne mellem regeringen, arbejdsgiverne og fagbevægelsen. Fødevareforbundet NNF bakker op om aftalen, der skal sikre bedre integration af flygtninge, og ser frem mod kommende forhandlinger
Regeringen og arbejdsmarkedets parter har torsdag aften indgået en trepartsaftale om integration på arbejdsmarkedet. Aftalen sætter som mål, at hver anden flygtning og familiesammenførte skal i arbejde.
I aftalen er regeringen og arbejdsmarkedets parter blandt andet enige om, at der skal indføres ny i en integrationsgrunduddannelse (IGU) for flygtninge og familiesammenførte.
IGU-forløbet er en særlig mulighed for at ansætte flygtningen i arbejde og uddannelse på overenskomstmæssige vilkår.
Fødevareforbundet NNF er tilfredse med at trepartsforhandlingerne nu viser de første resultater.
- Jeg er glad for at regeringen har indbudt til trepartsforhandlinger, så vi sammen kan få Danmarks udfordringer på dagsordenen. Frem for alt ser jeg frem til at vi kan forhandle om den helt store udfordring vi har - nemlig at for mange danskere står uden arbejde og at vores unge mangler praktikpladser, siger Ole Wehlast, forbundsformand i Fødevareforbundet NNF og fortsætter:
- Vi er glade for det lykkedes at indgå en aftale. Nu løfter vi i flok for at få løst de udfordringer vi har i Danmark, med de mange flygtninge der kommer til vores land. Det baner vej for at vi kan gå i gang med de næste forhandlinger.
Regeringen har forpligtet sig til sammen med parterne til at fortsætte trepartsforhandlingerne, hvor der skal findes flere praktikpladser til de unge og bedre uddannelsesmuligheder for lønmodtagerne. De forhandlinger indledes den 15. april.
Flygtninge skal ud i almindelige job
En integrationsgrunduddannelsen kan vare op til to år, og der er fokus på både sproglig og faglig opkvalificering. Målet er at eleven efter uddannelsen kan få ordinær beskæftigelse eller starte på en erhvervsuddannelse.
Integrationsuddannelsen er en forsøgsordning som løber over de kommende tre år.
- Men den her aftale får flygtninge en uddannelse og bliver opkvalificeret samtidig med, at det sker til en overenskomstaftalt løn. Det så svært ud undervejs, men med alle parters stærke - og vedholdende - ønske om at løse problemerne i fællesskab, lykkedes det alligevel. Det har vi grund til at være stolte af, siger Lizette Risgaard, formand for LO.
For brancher uden en EGU-sats, eller på virksomheder uden overenskomst, vil IGU-eleverne blive aflønnet som lærlinge.
- Det er vigtigt at vi sammen sikrer god integration, og her er det altafgørende at folk kommer i arbejde eller uddannelse. Derfor er jeg godt tilfreds med denne løsning, hvor fokus er at flygtningene på sigt kommer i ordinær beskæftigelse eller bliver i stand til at tage en erhvervsuddannelse, siger Ole Wehlast, forbundsformand for Fødevareforbundet NNF.
Ole Wehlast hæfter sig også ved, at parterne har forpligtet hinanden på der skal gøres mere for at få ledige danskere i arbejde, og at der skal sikres flere praktikpladser og løbende kompetenceudvikling af arbejdsstyrken.
- Næste skridt er at se på hvordan vi skaber jobs til danske ledige og lærepladser til vores unge. Det er afgørende, at regeringen, arbejdsgiverne og os i fagbevægelsen leverer resultater for vores trængte kolleger. Derfor er jeg glad for at det står klart i den aftale der netop er indgået, at det er en udfordring vi nu sætter på dagsordenen, siger Ole Wehlast.
Fødevareforbundet NNF vil nu gå i gang med at klæde tillidsrepræsentanterne fra de enkelte arbejdspladser på, så de kan tage imod integrationselever.
