Nyhed

Få overblik og flere penge, når du samler pensionen

Hvis du samler alle dine opsparinger i samme pensionsselskab, kan du spare mange penge på udgifter til administration. så får du mere, når du går på pension

Hvis du samler alle dine opsparinger i samme pensionsselskab, kan du spare mange penge på udgifter til administration. så får du mere, når du går på pension

Har du skiftet branche igennem dit arbejdsliv, og eksempelvis haft korte ansættelser eller vikariater uden for fødevarebranchen, har du måske flere små opsparinger i forskellige pensionsselskaber.

Med få klik kan du samle dine opsparinger i ét pensionsselskab, og så sparer du penge på udgifter til administration.

Medlemmer af Fødevareforbundet NNF har deres pensionsopsparing hos enten Industriens Pension eller PensionDanmark.

De to pensionsselskaber tager henholdsvis 192 kroner og 297 kroner om året for at administrere din pension.

Det er markant billigere end de dyreste kommercielle selskaber, som tager op mod 1.000 kroner om året i administrationsomkostninger. 

Hvis du kan spare ca. 800 kroner. om året over et helt arbejdsliv, viser en prognose fra Industriens Pension, at der ville kunne stå op til ca. 100.000 kr. mere på din pensionsopsparing, når du fylder 67 år.

Når du samler dine pensioner, undgår du også at være dobbeltforsikret.

I mange selskaber fortsætter dine forsikringer nemlig, selvom din arbejdsgiver stopper med at indbetale til din pensionsordning.

Der er ingen grund til, at du betaler for at have de samme forsikringer i både dit gamle og dit nye selskab.

Let at flytte                  

Det er let at flytte din opsparing, når du ved, hvor du har opsparinger stående.

Det kan du se på hos Pensionsinfo.

Her kan du få et samlet overblik over alle dine opsparinger.

Når du har gjort det, tager det kun fire klik at overføre din pension.

Klik her, hvis du er en del af PensionDanmark

Klik her, hvis du er en del af Industriens Pension