Foto af I går 24. maj kom den endelige underskrift på overenskomsten.
Nyhed

Moesgaard Meat 2012 AS/S indgår overenskomst med Fødevareforbundet NNF

Efter længere tids tovtrækkeri har Fødevareforbundet NNF og Moesgaard Meat 2012 A/S underskrevet en overenskomst for medarbejderne på slagteriet.

- Overenskomsten er en sejr for både medarbejderne, virksomheden og forbundet. Jeg vil gerne rose virksomheden for at have taget dette afgørende skridt. Selvom vi har været gennem et langt forløb, vi jeg gerne anderkende virksomheden for en god dialog. Og jeg er glad for, at vi er nået i mål.

Sådan lyder det fra næstformand i Fødevareforbundet NNF Tage Arentoft efter Moesgaard Meat 2012 A/S skrev under på en overenskomst med Fødevareforbundet tirsdag den 24. maj,

Overenskomsten beskriver medarbejdernes løn - og ansættelsesvilkår på slagteriet, som ligger lidt uden for Holstebro.

Der er tale om en selvstændig overenskomst, der dog i det store hele er identisk med overenskomsten mellem Fødevareforbundet NNF og arbejdsgiverorganisationen DI for slagterområdet.

Der er enkelte tilpasninger i forhold til en optrapning af pensionsindbetalingen.