Afgiften på sukker må ikke stige en øre mere. Det var den klare melding til skatteminister Karsten Lauritzen, da han mødtes med Fødevareforbundet NNF og DI på slikfabrikken Carletti
I 2009 udgjorde sukkerafgiften kr. 14,20 pr. kilo sukker. I dag er afgiften oppe på kr. 25,97, og efter planen stiger den i forbindelse med en prisregulering (indeksering) til kr. 27,39 pr. 1. januar 2018.
Men står det til erhvervsorganisationen DI og Fødevareforbundet NNF, er toppen for længst nået. De råber nu vagt i gevær. For at gøre det klart for politikerne, at der er konkrete konsekvenser ved bare at lade afgiften fortsætte sin himmelflugt, havde de inviteret skatteministeren Karsten Lauritzen (V) på besøg hos slikfabrikken Carletti, der ligger nord for Aarhus.
- Når forbrugerne i dag lægger en plade chokolade på 180 gram til kr. 20,00 i indkøbskuren, går kr. 8,67 til statskassen, mens kr. 11,33 kr. går til butikken og Carletti til fordeling. Afgifterne er allerede nu kommet alt for langt op, fastslår direktør i Carletti Niels Petersen.
Højere afgifter giver færre arbejdspladser
Når Fødevareforbundet NNF er gået sammen med DI til kamp mod afgifterne, skyldes det, at der er en tæt sammenhæng mellem virksomhedernes rammevilkår - herunder afgifter - og antallet af arbejdspladser.
Hvis de danske afgifter bliver for høje, vil det dels gøre det attraktivt for virksomhederne at rykke produktionen til udlandet, og det vil dels gøre udenlandsk slik billigere, hvilket vil få forbrugerne til fravælge dansk produceret slik.
- Vi skal sikre, at arbejdspladserne bliver i Danmark. Det må ikke være afgiftsniveauet, der er afgørende for om arbejdspladserne bliver eller ej - det skal derimod være kvaliteten, siger forbundsformand for Fødevareforbundet NNF Ole Wehlast.
Behov for intelligente afgifter
Staten tjener hvert år et par milliarder kroner på sukkerafgiften, og skatteministeren konstaterede derfor også, at det umiddelbart ikke er muligt bare at skrotte afgiften. Det er dog heller ikke Fødevareforbundet NNF's ønske:
- Afgifterne er med til at finansiere vores velfærdssamfund. Derfor skal vi ikke bare aflyse afgifterne. Men vi har alt for mange afgifter, der koster mere, end de indbringer. Det er for eksempel afgifter, der er konkurrenceforvridende og dermed sender danske arbejdspladser ud af landet. Men vi har også afgifter, der er alt for administrativt bøvlede. Dermed bruger virksomhederne alt for mange ressourcer på at udregne, hvor meget de skal betale i afgifter, fremfor at bruge pengene og tiden på at sikre og udvikle deres produktion. Vi vil derfor have en omlægning af afgiftssystemet, der tilgodeser både staten og virksomhederne, forklarer Ole Wehlast.
Karsten Lauritzen har nedsat et saneringsudvalg, hvor både Fødevareforbundet NNF og DI sidder med. Det skal kigge på de mange punktafgifter der giver virksomhederne udfordringer. Deres analyse skal være færdig i 2017.
Men Fødevareforbundet NNF og DI opfordrede ministeren til allerede nu at droppe den planlagte prisregulering:
- Det kan i princippet være en god ide at prisregulere afgifterne, men på sukkerområdet er reguleringen forbundet med særdeles store omkostninger for virksomhederne i form af ny emballage og nye produktstørrelser. Virksomhedernes omkostninger står slet ikke mål med det provenu, som reguleringen indbringer til staten. Derfor haster det af hensyn til virksomhederne planlægning af produktionen og emballagebestillingen at få aflyst den planlagte regulering, siger Ole Wehlast.
