Nordens største fødevaremesse finder sted i Herning 6-8. marts. Se hvad du kan opleve og hvordan du kommer med
Foodexpo er Nordens største fagmesse for alle, der lever for og arbejder med mad.
Her samles mere end 450 udstillere og 25.000 potentielle kunder for at opleve det største, bedste og nyeste, den danske madverden kan præstere.
På messen tre dage kan du få inspiration til nye produkter og snuse til de mange nye typer udstyr til bageriet eller slagterbutikken.
Her kan du finde den lange liste af udstillere på Foodexpo
Mød konditorlandsholdet og se hvem der vinder Danmarks bedste grillpølse
Undervejs på messen kan du møde Konditorlandsholdet, der netop er kommet hjem fra Schweiz med en flot sølvmedalje i EM for konditorer.
Under Foodexpo vil medlemmer fra landsholdet give eksempler på, hvad man kan skabe af simple råvarer som sukker og chokolade.
Så forvent at se håndværk i absolut verdensklasse.
Er du slagter, skal kan du søndag se hvilken slagter der løber med titlen som Danmarks bedste hønsesalat, grillpølse og frikadelle.
Fødevareforbundet NNF er også på Foodexpo. Du er altid velkommen til at slå vejen forbi og få en snak om dine løn- og arbejdsvilkår.
Foodexpo er en lukket fagmesse indenfor foodservice, detail, hotel og restaurant og er forbeholdt fagfolk Det er gratis for fagpersoner at besøge messen.
Du skal registrere dig og printe din billet inden messen her.