Ticans tidligere slagteri i Fjerritslev i Nordjylland ligger øde hen. Indtil november 2014 var det ellers en levende arbejdsplads for 160 slagteriarbejdere
Danish Meat Company i Vrå deler skæbne med slagteriet i Fjerritslev. Også her er porten lukket bag den sidste slagteriarbejder. I Arla var cirka 100 job i fare, men ved at skrue på alt fra medarbejderuddannelse til reduktion af overarbejde blev tallet reduceret til 25 medarbejdere.
Det er blot et par eksempler på danske fødevarevirksomheder, der har måttet skrue gevaldigt ned for produktionen og ambitionerne, efter at Rusland tilbage i sommeren 2014 lukkede for import af fødevarer. Og det er ikke kun danske fødevarearbejdere, der har modtaget en fyreseddel med henvisning til handelskrigen mellem EU og Rusland. De har følgeskab af kolleger fra Finland, Litauen, Italien, Belgien, Bulgarien, Holland og Slovakiet. Det viser en opgørelse fra EFFAT, det europæiske fagforbund for ansatte inden for fødevarer og landbrug.
EU-Kommissionen har givet støtte til oplagring af mælkeprodukter og kød samt kompensation til frugt- og grønteksportører. Dermed har de begrænset skaderne for landbruget og virksomhederne.
Jobfond skal yde støtte
Men hvad med fødevarearbejderne? Hvem tager hånd om dem, når internationale handelskrige koster dem jobbet? Den opgave ligger også hos EU.
Derfor har vi udarbejdet et forslag om en jobfond. Den skal yde støtte til medarbejdere og virksomheder, der kommer i klemme i forbindelse med handelskrige. Det er nemlig et faktum, at virksomheder, der må lukke ned for hele eller dele af produktionen, kun yderst sjældent åbner igen.
Fonden skal virke på to fronter:
- Den skal sikre medarbejderne mulighed for efter- og videreuddannelse.
- Den skal give virksomhederne mulighed for at reducere produktion, søge nye markeder eller omstille produktion.
Timingen i forhold til EU kunne næsten ikke være bedre.
EU-Parlamentet og EU-Kommissionen er nemlig i gang med at evaluere Globaliseringsfonden, der støtter virksomheder, som må lukke som følge af den øgede globalisering. I dag kan Globaliseringsfonden ikke hjælpe virksomhederne og medarbejderne, der rammes af politiske konflikter, men det er vores mål at gøre Jobfonden til en selvstændig del af fremtidens Globaliseringsfond. Virksomheder og medarbejdere skal hurtigt og ubureaukratisk kunne søge om hjælp, hvis EU og dets medlemslande rammes af handelskrige, som vi f.eks. ser det nu med Rusland.
Nøglen til at få åbnet Globaliseringsfonden ligger bl.a. i Europa-Parlamentets beskæftigelsesudvalg, der for tiden arbejder med parlamentets rapport om Globaliseringsfonden.
En anden, men lige så vigtig nøgle, ligger hos Federica Mogherini, der er EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik. Hun skal evaluere EU's indsats i forbindelse med Ukraine-krisen og revidere EU's globale udenrigspolitiske strategi, herunder hvordan vi griber det vanskelige forhold til Rusland an. Vi vil sikre, at hun bliver opmærksom på den pris, som almindelige lønmodtagere i EU har betalt for handelskrigen.
Vi kan desværre ikke skrue tiden tilbage og hjælpe de hundredvis af danske fødevarearbejdere, der har mistet deres forsørgelsesgrundlag som følge af den politiske krise mellem EU og Rusland. Men vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at sikre, at det ikke sker i fremtiden. Vi vil kæmpe for, at EU ikke kun har øje for landbruget og virksomhederne, men også for medarbejderne.
Debatindlægget er også bragt i Jylland Posten den 12. april 2016.
